Minoritetsjul

Glædelig jul!
Vi er godt ovre midten af julen. Hos os bliver julepynten oppe til d. 6. januar. Først der er julen ovre.
Nu har jeg læst hos Charlotte at hvis man har en julekrybbe eller et Jesusbarn i huset i julen, så tilhører man en minoritet. Vi fejrer også minoritets jul. Og her er nogle af vores julekrybber. Den største er en sammensætning af hvad vi nu har, der til sammen kan lave hele historien om Jesu fødsel og dagene derefter. Englene er fra kirkens julemarked et år, de vise mænd er fra Søstrene Grenes, stjernen har lys og er fra Tiger, hyrderne er fra Medusa, æslet er fra en legetøjsbutik og Josef, Maria og barnet er fra Peru. Jeg kan godt lide at tænke at det også var sådan det var, da han blev født, Jesus: Mennesker rundt omkring fra, som ikke var produceret til at passe sammen, og som ikke havde en bestemt stil, men som bare var på det samme sted på den samme tid, og som så stjernen, fulgte sangen, lyttede til deres hjerter.

Vi synger med Maria


Jeg elsker sangene omkring jul. Særligt dem, om Maria. På søndag skal vi i kirken synge: “Vi synger med Maria vor store glæde ud til ham, som gav os Jesus, til Himlens høje Gud. For helligt er hans navn, ja, helligt er hans navn.” Og om aftenen skal vi herhjemme synge
“Born in the night, Mary’s child, a long way from your home. Coming in need, Mary’s child, born in a borrowed room.
Clear shining light, Mary’s child, your face lights up our way: light of the world, Mary’s child, dawn on our darkened day.
Truth of our life, Mary’s child, you tell us God is good: prove it is true, Mary’s child. Go to your cross of wood.
Hope of the world, Mary’s child, you’re coming soon to reign: king of the earth, Mary’s child, walk in our streets again.”
Jeg tror, det er underet i at et lille menneske, var være min frelser.

Alle Helgen

Alle Helgen er en smuk hellig dag, synes jeg. Den er ligesom vokset sig ind på mig. Jeg kan huske fra teenager at være til gudstjeneste på Alle Helgen søndag, og høre navnene på de, der var døde i årest løb, blive læst op. Det var sådan en speciel og fin ting. Også lidt vemodig. Jeg holder af, at der er en dag, hvor vi mindes dem, der er gået foran os. Uanset om de er blevet til forbilleder eller ej. Jeg holder af at blive mindet om at livet er større end her og nu. At der er en virkelig, som strækker sig ud over mit liv på jorden og ind i himmelen. Jeg holder af, at vide at dem, jeg har holdt af er gået videre til fællesskabet hos Gud – og at vi derfor stadig hører sammen selvom mit fællesskab om Gud findes på jorden. Nadveren bliver større på Alle Helgen, for her giver det rigtig meget mening at nadver ringen kun er halv; den anden halvdel strækker sig udover jorden og ind i himmelen.
For første gang i næsten 6 måneder havde jeg præstekjolen på idag og det var mig, der prædikede. Det var dejligt. Hvis du vil læse min prædiken kan du gøre det på Vejle menighedshjemmeside her: “Med ryggen til evigheden” Her er ikonen også beskrevet.

, , , ,

Julenissen Julius

Julenissen Julius besøger børnene fra troldestuen på skift. Denne uge var det vores tur til at få ham på besøg. Vi har fået at vide, at børnehavens nisse var lidt af en drilleping – Samuel fortalte med store øjne, om at han var kravlet op på fjernsynet hjemme hos en af pigerne… Så tænk sig, det var lige hvad han gjorde her, da han kom indenfor døren.

Julius fik lov at hjælpe med at flytte på Samuels triptrap stol.
Bortset fra det opførte han sig rimelig pænt mens Samuel var vågen. Men SÅ skal jeg love for at løjerne gik i gang! Der følger en dagbogs-ting med nissen hjem til børnene, som så skal læses højt dagen efter til rundkreds. Og ja, lad os bare sige at forældrene her i huset ikke kunne overskue de vilde stunts og lange skriblerier – så det blev til foto-dokumentation….. og det gik måske en lille smule over gevind.
Bamse viste Julius rundt i huset på motorcyklen.
Her ses Julius i Samuels sko på vej ud af døren for at undersøge kirken nedenunder .
Bamse, Postmand Per og legomændene holdt fest for gæsten, og ja, det gik lidt vildt for sig….
… meeen når man ser hvad de har fortærret af slik og sodavand er det måske heller ikke så mærkeligt.

Jeg tror, det var os, der havde mest sjov ud af at have nissen på besøg i den her omgang!

, ,

Vi har plads

Engelske carols hører advent og jul til herhjemme. Så i går morges satte Duncan for første gang i år en CD på med “O come, o come, Emmanuel” “The holly and the ivy”, “Away in a manger” og mange flere.

Samuel blev helt stille og spurgte så sin far: “Hvorfor synger de?” Duncan fortalte, hvordan det, at Jesus blev født, gør mennesker glade, så de er nødt til at synge. Og så fik Samuel historien om, hvordan Maria og Josef måtte sove i noget, der minder om en garage, fordi der ikke var plads andre steder.

Samuel pege på gæsteværelset og sagde: “Vi har plads.”

Og det har vi jo. Maria og Josef kunne da godt være på vores gæsteværelse.
At have et lille barn i huset som for første gang tænker, spørger og tager del i fejringen af julen gør, at jeg oplever mange ting igen. Samuels umiddelbare respons får mig til at tænke; giver jeg Jesus den plads han har brug for hos mig? Gør vi plads i vores familie, i vores hjem så de, der har brug for det, kan nyde godt af det, vi har men ikke selv bruger?

Og hvordan støtter jeg mit barn i at vise umiddelbar omsorg for andre på en måde, så han ikke giver mere end han har?

“Det andet lys blev tændt i Betlehem, 
Guds søn sted ned fra Himlens høje
og delte jorden med os som sit hjem
med al dens fryd og al dens møje.”
(2. vers af Johannes Johansens salme “Det første lys er Ordet, talt af Gud.)