, , , ,

En tanke om praksis: Det kritiske er ikke, at du er stoppet

Hvad gør du, når du falder?

Ikke i overført betydning, men helt konkret – hvad gør du, hvis du falder over dine egne fødder, på rulleskøjterne, ned af trappen, på et glat fortov? Prøv lige at tænke tilbage på en gang du er faldet, og mærk i din krop, hvilke reaktioner, der gik i gang…

Jeg spørger, fordi et tema, der dukkede op i min smågruppe/bibelgruppe/cellegruppe (kært barn har mange navne?), var forventningen om at rutiner for bøns- og andagtsliv altid stopper igen. Det var ikke nødvendigvis sådan nogen sagde. Men erfaringen af, at man kan finde en god rytme eller rutine (eller bare have gode intentioner om det) som pludselig holder op igen – og at det er en fejl – gik igen. Og jeg kender det godt.

Det væsentlige i kristen praksis (og vel egentlig i alle rutiner eller beslutninger)
er at begynde igen, hvis du opdager, at du er stoppet op.

Men ved du hvad? Jeg er ikke længere så sikker på, at det er en fejl, at vores rutiner eller rytmer ændrer sig. Vores hverdag ændrer sig, og så må rutinerne ændre sig også. Du skifter fra skole til job; får et barn; får nye mødetider; du skal til at tage bilen istedet for bussen eller en influenza sætter
alting på pause. Sådan er livet, og det er kun fint. Det er ikke det, at vi holder op med noget, der er det kritiske punkt. Det er, om vi kommer i gang igen.

Det var den tanke, der mindede mig om, hvad jeg gjorde, da jeg faldt ned af vores trappe for noget tid siden:

Det var en aften, og jeg skulle bare liige op med et-eller-andet. På vejen ned igen smutter mine strømpefødder på de glatte brædder, hvor fødder har slidt lakken spejlblank i løbet af de mere end 100 år trappen har været der. Smut – og dér lå jeg. Av!! Min venstre balde og venstre albue tog skraldet på trinet. For bunden af trappen lå jeg så og ømmede mig. Før jeg kunne rejse mig op, var jeg nødt til at ligge og sunde mig. Der skulle nogle dybe vejrtrækninger helt ned i maven til, før jeg kunne få svimmelheden og kvalmen efter smerten nok i baggrunden til, at jeg kunne svare Duncan og tage imod hans hånd for at komme på højkant igen. Jeg si’r dig – aldrig i mit liv har jeg set så blåt et mærke!

Jeg faldt – med et brag – og jeg kom op igen. Det tog lidt tid og lidt hjælp. Men jeg kom på højkant. Jeg ligger ikke stadig væk og roder rundt ved bunden af trappen.

Når du falder, så rejser du sig igen. Måske ikke lige med det samme, for måske skal du lige sunde sig. Måske er det nødvendigt med en hjælpende hånd. Men du rejser dig. Hvis du snubler over striberne i fortovet på vej ind i Føtex rejser du dig med det samme og håber, at ingen så dig. Det ligger som en dyb refleks i kroppen at komme op igen.

Hvis du falder, rejser du dig. Og går videre.

Det slog mig, at det ikke er anderledes med vores andagtsliv eller bønsliv – hvis vi går i stå, må vi gå igang igen. Det er ikke farligt, det er ikke forkert, det er ikke unormalt.

Faktisk er det ikke faldet, der er problemet. Det er at rejse sig op, der er det kristiske punkt. Alle falder. Alle kløjs i deres intentioner og rutiner. Spørgsmålet er, om vi kommer i gang igen, ikke om vi stopper op. Du behøver ikke tage det som et nederlag, at du opdager, at du sprang bibellæsningen eller tiden til bøn over. Pyt med det. Det vigtige er, at du opdager det, for kun sådan kan du komme i gang igen.

Det svære er måske i virkeligheden at undgå den lille bølge af skam, der opstår, når vi ikke uden videre “lykkes” med noget, som vi kan bilde os selv ind, at alle andre klarer uden problemer.

Så lad os bare punktere den historie med det samme: Vi kan alle sammen opleve tidspunkter, hvor bøn er svært, hvor bibellæsning er tungt og trættende, hvor det er tæt på umuligt at samle vilje til at give tid til Gud. Og nogle gange smutter det bare i mængden af vasketøj, indkøb, madpakker, gøremål og hverdagstræthed.

Det er helt okay. Det er som sagt ikke det, at du er stoppet, der er det væsentlige. Det væsentlige er, at du var i gang – og at du kan begynde igen. Så hvis du stopper, så begynd igen!

, , ,

Interview: Jeg er grafiktjener

På hendes værelse hang plakater med ord, hun stadig kan huske. Nu laver hun selv plakater til børneværelser med håbet om, at ordene derpå må blive husket af børn i Danmark, mens pengene for plakaterne hjælper børn i Nordkorea. 

Mød Grafikminsteren! 



Jeg er grafiktjener 


Grafikministerens navn er langt fra tilfældigt, men kvinden bag er ikke interesseret i selv at blive kendt ved navn. 
 Det er mindre vigtigt, hvem jeg er. Ordet “minister” er fra latin og betyder “tjener”. Jeg tror, vi mennesker er skabt til at tjene Gud. Ordet “tjener” bruges mange gange i bibelen. F.eks. “… den, der tjener, skal tjene med den kraft, Gud giver, for at Gud i alle ting må blive herliggjort ved Jesus Kristus.” * Jeg er “grafiktjener” og øver mig i, i min hverdag at se de ting jeg gør som en tjeneste for Gud og min næste.

 – Hvad er grunden til, at du netop henvender dig til børn og barnlige sjæle med hang til ord og glade billeder? 
Troen går i små sko – ikke forstået sådan at tro er smålig eller snæversynet, som ordsproget kan lægge op til. Men istedet forstået på den måde, at troen tit er stærkest hos dem i små sko. Rigtig mange børn tror på, at Gud findes. Jeg tror, at når Gud skaber et lille nyt menneske, lægger han også kimen til tro på ham i det, men desværre får troens spire ikke altid de bedste vækstbetingelser. 

Jesus bruger selv ofte børn som forbilleder på, hvordan vi som voksne skal tro. Det er slet ikke svært for børn at tro på, at Jesus gik på vandet eller lavede vand om til vin. Det er den form for tro – den umiddelbare og tillidsfulde – som jeg håber skinner igennem i mine plakater. Det ville være fantastisk, hvis Gud kunne bruge én af mine plakater til at lade et kim spire.

– Du er selv vokset op med troen på Gud. Hvad betød det for dig som barn? 
Som barn var troen måske endda mere konkret for mig, end den er nu i mit voksenliv, hvor tvivl desværre er blevet et vilkår. Som det mest naturlige bad jeg aftenbøn for mig selv hver aften. Jeg havde en selvlysende lille pige, der knælede i bøn ved siden af min seng. Når mine forældre sagde godnat og slukkede lyset, lyste hun og mindede mig om at folde hænderne. Bønnen bestod mest af en opremsning af alle mine kæledyr – Musse, Nuser, JørgenMis og hvad de ellers hed. Den tryghed det gav mig som barn – at kunne lægge alt over til Gud – var uvurderlig.  

Jeg havde på mit værelse også plakater hængende – man kunne få sådan en, når man havde været ti gange i søndagsskole. Og jeg var der næsten hver søndag, så det gav et godt afkast af plakater! Der var f.eks. en hund med en stor hat på og så stod der: “Han elsker mig, sådan som jeg er”. Jeg husker den knælende pige og plakaterne tydeligt, så selvom det “bare” er udsmykning, kan selv en plakat på et børneværelse have betydning for et barns liv med Gud.

– Når du nu har været så heldig at vokse op med den kristne tro, hvad er det vigtigste dine forældre lærte dig om at tro? 
 Jeg er glad for, at du siger “heldig”, for jeg føler mig virkelig heldig! Jeg kan være bange for, at jeg ikke ville havde lært Gud at kende, hvis ikke det var for mine forældre, så jeg føler mig virkelig heldig. Jeg mener, hvad er sandsynligeden lige for at blive født ind i en kristen familie!? Helt praktisk har mine forældre lært mig at gå i kirke, bede og at holde søndagen hellig – gode vaner, der for mig har dannet rammerne for et liv med Gud. De har gjort mig til en del af et helt unikt kristent fællesskab, som jeg sætter stor pris på. 

 – Grafikministerens overskud går til børnehjem – kan du fortælle lidt om det? 
Overskuddet fra salget af grafikminister.dk plakater går til nordkoreanske børnehjem. Som den eneste danske hjælpeorganisation har Mission Øst adgang til Nordkoreanske børnehjem og hjælper med at uddele det mest basale – mad til underernærede børn, tøj og legetøj. Når opstartsudgifterne til grafikminister.dk er betalt (ca. 6000 kr. eller 40 A3 plakater), er omkostningerne for salg af én A3 plakat ca. 10 kr., dvs. 140 kr. sendes videre til Mission Østs arbejde i Nordkorea, når du køber en plakat. 

Det er helt oplagt, at salg af plakater til børn i Danmark, hvoraf de fleste har et kristent budskab, skal gå til børn, der har brug for hjælp i andre dele af verden. Jeg har med grafiske børneplakater bestemt ikke fundet et hul i markedet – butikker og børneværelser bugner af smukt vægudsmykning. Men jeg håber, at grafikminister.dk “stikker ud”, fordi de plakater også har et næstekærligt sigte. 

Personligt ville jeg have svært ved at sælge endnu en brugsgenstand til overfyldte danske børneværelser uden dette dobbelte formål. Samtidig håber jeg, at den historie om plakaterne kan vise, hvordan næstekærlighed også kan praktiseres. 

– Har du selv et yndlingscitat, som du har lavet til en plakat?  
Der er flere plakater på tegnebrættet. Én af dem er med sætningen fra Josvabogen i det Gamle Testamente: “Herren din Gud er med dig overalt, hvor du går” **. Ordene skal suppleres af en håndtegning med tre små børn med skoletasker på. 

Det er Gud selv, der siger det til Josva, da han skal føre israelitterne det sidste stykke ind i det forjættede land efter Moses. Jeg tror, det må have været lidt af en mundfuld at få den opgave, så ordene må have været en trøst for Josva, ligesom de kan være det for os i dag. 

Lidt tidligere i Josvabogen siger Gud også “… jeg lader dig ikke i stikken og svigter dig ikke.” *** For et barn der både kan føle sig alene og svigtet af mennesker, kan det være en trøst at vide, at selveste universets skaber går med, ligesom det for forældrene kan være en trøst, at ansvaret for et lille menneskes liv er delt med Gud. Dét er fantastisk og derfor et af mine yndlingsvers. 


Du kan se grafiktjenerens plakater på hjemmesiden eller følge med på facebook

* 1. Petersbrev kapitel 4 vers 11 
** Josvabogen kapitel 1 vers 9 
*** Josvabogen kapitel 1 vers 5

, ,

Lille og lyserød – en bønnebog for piger.


Den er lille, lyserød og så endda med glitter.Det er næsten overflødigt, at overskriften slår fast, at bogen henvender sig til piger.

Jeg har fået tilsendt bogen “Bønner for piger” og har jeg allieret mig med Signe på 9 år, da jeg ikke selv er bogens målgruppe. Signe har fået bogen med hjem, så hun kan læse den og give mig hendes mening om bogen, der som end også kunne bruges af drenge, hvis det ikke var for farven.
Bønnerne er enkle – lette at læse og til at forstå. Hver bøn er sat sammen med en fin illustration, som i sig selv kan sætte tankerne i gang. Alle bønnerne er omskrevne bibeltekster, og hver bøn har en henvisning til teksten i bibelen.
“Jeg kunne godt lide bogen,” fortæller Signe mig.  “Der er mange forskellige bønner i. De var okay at forstå, men nogle ting skulle min mor hjælpe mig med. Som for eksempel hvad det betød, at Guds ord er en lygte.”
Jeg ville have spurgt Signe, om hun synes, bønnerne i bogen kunne bruges, men det fik jeg slet ikke gjort, da hun selv siger: “Nogle af bønnerne vil jeg gerne skrive ned, så jeg kan tage dem med mig i skolen.“
Bønner for piger kan bruges af piger, der har lært at læse og selv kan holde andagt. Bønnerne er korte nok til, at kunne læres uden ad. En rigtig fin gave-idé.

“Bønner for piger” er skrevet af Juliet David og udgivet af ProRex. Den koster kr. 74,95.
, ,

Gratis materiale: Gæt en bibelhistorie med emojis

En emoji kan gøre meget ved en sms. Faktisk så meget, at de fleste af os sikkert ikke kunne tænke os at undvære muligheden for at sætte en eller anden smiley ind i en sms. Eller et stykke kage, et hjerte eller hvad det nu måtte være, der giver beskeden mere liv.
Bibelselskabet har lavet fire bibelhistorier med emojis. 
Det siger selvfølgelig noget om min fantasi (eller også bare det, at jeg ikke er digital indfødt), at jeg slet ikke havde tænkt på, at man kan bruge emojis til at fortælle hele historier med.
Det er der til gengæld nogen hos Bibelselskabet, der har. På deres hjemmeside kan du downloade et dokument med fire bibelhistorier lavet med emojis. Derudover er der også forslag til fire historier, som du selv kan fortælle med emojis.
Kan du gætte hvilke bibelhistorier, der er tale om? 
Du har måske ikke ligefrem brug for det som undervisningsmateriale, men så brug det som en icebreaker i børnekirken med de større børn, eller bare som en sjov lille ting at snakke om derhjemme.
, , , , , ,

Fadervor – inspireret af Godly Play

Børnekirken har i øjeblikket om Fadervor. Fadervor er så kendt og brugt, at det er let at glemme, at det er en bøn Jesus selv har givet os. Jeg har i hvert fald let ved at tage ordene for givet. Det tror jeg som end også er helt fint; det kan være en styrke at have ord, der sidder på rygraden. Men for at bønnen også skal være inderlig og værdifuld ville jeg gerne give børnene en fornemmelse af, “at her har vi med noget særligt at gøre.” 
Derfor besluttede jeg at tale om Fadervor som en gave, vi har fået af Jesus. 
Det gjorde næste skridt lettere. Jeg ville gerne gøre bønnen visuel for børnene. Det er kendt at børn “hører visuelt” – dvs. at hjernen allerførst opfatter ting gennem øjnene. Ørene kommer først til senere, og selv som voksen er der mange ting, som vi tillægger de ord, vi hører, som vi egentlig opfanger gennem øjnene. Så før ord giver mening giver billeder mening for vores hjerne. 
Derfor har jeg lavet en lille pakke med ting, der skal illustrere Fadervor. Jeg har også lavet et lille manuskript, sådan at alle voksne i børnekirken kan bruge (næsten) de samme ord, og på den måde ikke forstyre børnenes forståelse af tingene. Jeg er meget inspireret af Godly Play, så det har jeg naturligt nok brugt i både det visuelle og talte.  
Fadervor er en gave, Jesus har givet os. Før vi blev født var den allerede vores.
Da der var ro, tog jeg pakken her frem, og fortalte, at dette var en gave – en gave, som blevet givet til os længe inden nogen af os var født. Havde min gave nu været af guld (som jeg egentlig gerne ville have, den skulle være), ville jeg havde sagt: “Gaven er af guld. Guld er meget værdifult. Det, der er inden i, må være noget meget værdifuldt.”
De tre hvide cirkler skal understrege Guds treenighed 

og virke som baggrund for bønnen, som er henvendt til hele Gud.
Det første, jeg tog ud, var tre cirkler af hvidt filt, som danner underlaget for resten af tingene til bønnen. Cirklerne bruges i Godly Play til dåben for at understrege treenigheden i Guds væsen. For at binde alle de efterfølgende ting sammen følte jeg, det var nødvendigt med et underlag eller en baggrund. Det blev cirklerne, fordi jeg synes, det var vigtigt at vise, at bøn handler om alle tre dele af Gud: Fadervor blev givet os af Jesus, så vi kan henvende os til vores himmelske Far, og Helligånden gør samtalen mulig. 
“Vor Far. Du som er i himlen.”
Til “Vor far, du som er i himlen, helliget blive dit navn” valgte jeg et hjerte. Jeg er ikke helt tilfreds, men kunne ikke komme på andre symboler, der bedre illustrerer forholdet vi har til Gud.  
En lille kongekrone symboliserer “Ske din vilje”.
Til “Ske din vilje…” satte jeg en lille kongekrone på – den fangede særligt børnenes interesse også bagefter. 
“… som i himlen, således også på jorden.”
“…som i himlen således også på jorden.” er en lille bold, der forestiller verden.
                              “Giv os i dag vort daglige brød.”
Til “Giv os i dag vort daglige brød” havde jeg først tænkt at bruge rigtigt brød – men blev så alligevel enig med mig selv om, at det ville blive for tørt og at krummer ville ødelægge pointen med at børnene selv skulle kunne bruge tingene til at sige bønnen. Derfor blev det et stykke Haba brød fra sønnikes legekøkken.
“Forlad os vor skyld…”
“Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere” delte jeg op i to dele. Ved første del lagde jeg et stort rødt filthjerte frem, og ved anden del kom et tilsvarende rødt filthjerte frem – bare mindre. Jeg synes, at det var en god måde at illustrere, at vores tilgivelse af andre er et spejlbillede af Guds tilgivelse for os. Jeg er så til gengæld ikke helt sikker på, at jeg synes, et hjerte er den bedste illustration til denne bøn. 
Det lille hjerte skal illustrere, at når vi tilgiver andre, spejler vi Guds tilgivelse af mennesker. 
Så så bønnen sådan ud: 
Fadervor inspireret af Godly Play
Til den næste del brugte har jeg igen brugt Godly Play ret direkte – den bedste måde jeg kunne finde på at illustrerer fristelser med, var ved at bruge de sorte pletter, som bruges til at vise farene i lignelsen om den gode hyrde og fårene. 
Jeg forestiller mig, at ved at genbruge symbolikken bliver børnene også indirekte mindet om, at den gode hyrde altid kommer og redder fåret, når det er i fare. En pointe, som jeg synes er væsentligt, også når det gælder fristelser.
Så ved “Led os ikke ind i fristelse…” lagde jeg tre sorte filt pletter frem.
“Led os ikke ind i fristelse” – pletterne ligner dem, der bruges i lignelsen om den gode hyrde i Godly Play.
Ved “… men fri os fra det onde.” lagde jeg så et kors ovenpå pletterne. Korset er vel det stærkeste symbol på overvindelsen af det onde, man kan tænke sig. 
Fri os fra det onde.
Det føltes ret stærkt at lægge korset frem på denne måde – oven på de sorte pletter, så Jesus kom imellem mig og børnene og det, der frister og er farligt.
Korset står imellem os og alle fristelse og al fare.
Istedet for at finde symboler for “For dit er riget, magten og æren” besluttede jeg at pege på dele af bønnen, som allerede var fundet frem, for på den måde at understrege at Guds rige, magt og ære hænger sammen med og kommer ud af de andre dele af bønnen. 
Ved “For dit er riget …” pegede jeg på kongekronen og dermed “Ske din vilje”.
“For dit er riget … “
Ved “… og magten” pegede jeg på jordkloden og dermed på “… som i himlen således også på jorden.” For Guds magt dækker jo netop både jorden og himlen. 
Ved at pege på symbolet fra “Ske din vilje” forsøger jeg, at understrege at ved at gøre 
Guds vilje er vi med til at give Gud magten.
Og endelig ved ” … og æren i evighed.” spredte jeg fingrene og bevægede hånden i en bevægelse som for at pege på det hele. For den største ære vi kan vise Gud må være ved at leve efter hans vilje, tilgive andre, tage imod hans tilgivelse, stole på at han giver os det, vi har brug for og ved at sætte vores lid til, at korset beskytter os mod alt ondt. 
“… og æren i evighed.” Fadervor med symboler afsluttes.
Herefter havde vi en lille runde med samtale om, hvilken del af bønnen, som mon var den vigtigste? Og hvilken del af bønnen, som mon handlede om hvert af børnene. 
Især den sidste del af vores undring var stor – det var nogle tænksomme og dybe svar, som kom frem. Én synes, det var brødet, der handlede om ham. En anden synes, det var jordkloden, der handlede om hende. En tredje synes, det var kongekronen, der var den vigtigste del.
Har du forslag til forbedringer af symbolerne vil jeg rigtig gerne høre det. Og har du selv prøvet at lave fadervor med symboler, så fortæl det endelig! Måske kan du bruge de steder, hvor jeg har fundet inspiration: 
Jeg brugte hovedsageligt All Play on Sunday 
Men også Barnabas in Churches havde nogle gode ting om Fadervor med symboler. 
Endelig kiggede jeg også på den udgave Spiritual Child havde lavet.