, , ,

Fasten er igang

Askeonsdag er ved at være ovre, og dermed er den kristne faste i gang. For mit vedkommende betyder det farvel til kød (undtaget om søndagen) indtil påske. Andre lægger andet fra dem, og nogle tager noget til sig i de godt fem uger fasten varer. Fælles for alle er forsøget på at styrke fokus på Gud og det Han er i mig – og det jeg er i Ham.

Det handler om “askese” som er et græsk ord som egentligt betyder “at øve sig”. I år er jeg kommet til at tænke over hvor gavnligt det er at blive minimalistisk i min tilgang til mad. Ikke at vegetar mad på nogen måde betyder at være hverken kedelig eller minimal, men fordi der i forvejen er så meget fokus alle vegne omkring mig på at lade være med at spise: lade være at spise for meget, lade være at spise for fedt, for sødt, for kaloriefyldt, for pesticide fyldt, for kunstigt, for eksotisk, for ….
Er den kristne faste bare endnu et udtryk for det nogen kalder den moderne “sundheds fascisme”, som får folk til at fornægte alt godt for sundhedens skyld?
Nej, for den kristne faste er en periode, og den handler om i et stykke tid at lade være med noget så andre kan få penge til at spise for eller så man selv bliver mere taknemmelig for det, man til dagligt omgiver sig med.
Hvor den “sundheds fascisme”, som f.eks. sangen “Hold dig på måtten” oponerer imod, siger nej til al nydelse for sundhedens (og pengenes) skyld, siger den kristne fase “nej tak” i en periode for hele tiden at kunne sige helhjertet “ja”.
Fasten vi nu går ind i handler ikke om at få ret til at disciplinere andre, fordi jeg kan disciplinere mig selv. “Altså om kontrol i en tid, som ellers er ude af kontrol.” Det handler kun om det, der er mellem mig selv og mig selv og i mellem mig selv og Gud.
Faste stiller ikke spørgsmål ved den enkeltes ret til at give sig hen til mad, musik, sex, film, tandsmør eller dans. Tvætimod sætter faste mennesket fri til – i eget tempo – at sige ja til alt det. Og til at være taknemmelig for det!
(Læs en spændende artikel om emnet her i Samvirke)

Længsel

Jeg har fået rigtig mange reaktioner på mit indlæg først i januar om Tomheden, Meningsløsheden og Ensomheden. Tak for det! Det er rart at vide, det jeg skriver, når jeg skriver “prosa” om hvordan jeg har og har haft det, resonerer hos andre.
Derfor vil jeg gerne dele noget om længsel:

“Hun var ikke én jeg lagde mærke til med det samme. Kender du det? Du møder én, men forestiller dig ikke du skal have mere med hende at gøre.
Det var hendes venner jeg søgte: Forventningen og Glæden. Hun var bare en del af deres gruppe. Men jeg lagde ikke mærke til hende, Længsel. Jeg var optaget af Forventning. Jeg brugte tid på Glæden. Vi tænkte, snakkede og gjorde os forestillinger.
Længsel holdt sig i baggrunden. Men som tiden gik var det som om Glæden blegnede og Forventning og jeg havde ikke mere at snakke om. Hun holdt op med at ringe, kom ikke mere på besøg.
Men Længsel holdt ved. Hun kom, hun blev. Stadig stille, for sådan er hun, men meget nærværende. Ind imellem nærgående.
Vi ses stadig. Jeg har lært hende at kende. Ved hvornår hun dukker op, i hvilke sammenhænge jeg skal holde en plads ved siden af mig til hende.
Jeg havde ikke forestillet mig det. Men sådan blev. Længsel og jeg blev venner.”

,

Eftermiddag i eget selskab

En eftermiddag i mit eget selskab. Dejligt – havde jeg forestillet mig.

Men der gik ikke længe før jeg ikke var alene mere. Tomheden kom snigende. Og med sig havde hun Ensomheden. Jeg forstod det ikke. Godt nok stiftede Tomheden og jeg bekendtskab gennem hendes søster, Længsel, men jeg havde forstået det sådan, at vi ikke skulle have mere med hinanden at gøre.
“Udemærket”, tænkte jeg, og rykkede mig lidt i sofaen, så der blev plads. Jeg har før prøvet at forestille at have travlt med andet, men det nytter ikke når de kommer.
Efter nogen tid gik Ensomheden ud for at ringe efter sin ven – en skidt fyr – som kom indenfor et par minutter. Tomheden gør ondt og Ensomheden er kold. Men Modløsheden er ikke til at holde ud at være sammen med, for han skal absolut snakke. “Det går jo ikke det her. Hvad skal det til for? Hvad nytter det?” Og det er ikke til at få ørenlyd.
Tilslut skrider Modløsheden, tårene kommer og Ensomheden og Tomheden siver ud ad døren. Tilbage sidder jeg med mig selv, og min gamle ven Længsel.
“Jeg gi’r dig mine tomme hænder. Min tomme mave, mit tomme hul. Det eneste jeg har er min længsel.”
, ,

Advents kalender

Noget udover adventskransen kan jeg også godt lide at have en adventskalender. Det er gerne en bog til lejligheden jeg læser. IDe sidste år har jeg læst Joyce Hugget’s “Windows of Joy”, hvilket er en rigtig god lille bog. Men i år faldt jeg over “In my heart I carry a star”- jeg faldt pladask for titlen. Og bogen er heldigvis rigtig god. Der er en kort betragtning til hver dag og en bøn.
Bl.a. fortæller Derek Maul en fantastisk historie om hvordan de i deres familie et år oplevede at krybbespillet blev levende. Deres børn var henholdvist 4 år og 2 1/2 år. Det hele startede da Jesus og de vise mænd med deres kameler forsvandt. Jesusbarnet var som sunket i jorden, men de vise mænd dukkede op i husets fjerneste ende og blev placeret ved krybbespillet igen. Hvorefter de igen prompte forsvandt, for at dukke op i den anden ende af huset. Det gentog sig i nogle dage, indtil Dereks kone bemærkede at de vise mænd og deres kameler faktisk kom nærmere krybben for hver dag. De bestemte sig derfor for at lade dem være, og se hvad der skete. Og ganske rigtigt: for hver dag kom de vise mænd og deres kameler en lille smule nærmere krybben. De rejste langsomt, nogle gange med kamelerne bagerst. De rejste forsigtigt og holdt sig under borde og tæt på stoleben. Og til slut skyndte de sig forbi terassedøren for de sidste nætter at slå sig ned på åbent gulv, hvor de kunne betragte gaverne, der lå lige øst for krybbespillet.
Derek besluttede sig for at gemme sig og se hvordan de vise mænd ankom til krybben. Da de juleaften gik i kirke kiggede de vise mænd stadig på gaverne. Men da han kom hjem og så ind i stuen, var de ankommet til krybben, hvor Jesus på magisk vis nu også var at finde.
Jeg synes det er en rigtig dejlig historie, der viser hvordan julen kan være levende!

Et andet godt sted at følge med i advent, hvis du har lyst til en kalender, er på www.theadventdoor.com Her skriver Jan Richardson, som er kunstner og præst om advent. Hun bruger collager og de tekster, der hører advent og julen til i metodistkirkens tekstrække, til sine funderinger. Og de er værd at følge med i!
God fornøjelse

En blogger bøn

Jeg har fundet følgende blogger bøn, skrevet af andrew jones .

Our Father, who lives above and beyond the dimension of the internet
Give us this day a life worth blogging,
The access to words and images that express our journey with passion and integrity,
And a secure connection to publish your daily mercies.
Your Kingdom come into new spaces today,
As we make known your mysteries,
Posting by posting,
Blog by blog.
Give this day,
The same ability to those less privileged,
Whose lives speak louder than ours,
Whose sacrifice is greater,
Whose stories will last longer.

Forgive us our sins,
For blog-rolling strangers and pretending they are friends,
For counting unique visitors but not noticing unique people,
For delighting in the thousands of hits but ignoring the ONE who returns,
For luring viewers but sending them away empty handed,
For updating daily but repenting weekly.

As we forgive those who trespass on our sites to appropriate our thoughts without reference,
Our images without approval,
Our ideas without linking back to us.
Lead us not into the temptation to sell out our congregation,
To see people as links and not as lives,
To make our blogs look better than our actual story.
But deliver us from the evil of pimping ourselves instead of pointing to you,
From turning our guests into consumers of someone else’s products,
From infatuation over the toys of technology,
From idolatry over techology
From fame before our time has come.
For Yours is the power to guide the destinies behind the web logs,
To bring hurting people into the sanctuaries of our sites,
To give us the stickiness to follow you, no matter who is watching or reading.
Yours is the glory that makes people second look our sites and our lives,Y
ours is the heavy ambience,
For ever and ever,
Amen