Foredrag eller workshop?
Jeg kommer gerne ud og holder foredrag eller workshops med jer uanset om det er til en aften for forældre, en dag med menighedsrådet eller et forløb med de, der arbejder med børn i menigheden – eller noget helt fjerde.
Kontakt mig på email: anne.thompson (a) metodistkirken.dk , via facebook eller instagram
Jeg er en del af BUOs foredragskatalog og kan bookes herigennem til følgende foredrag:
1. Børn i Bibelen
2. Leder og forælder – en umulig kombination?
3. Barnet set med teologiske briller
Læs mere og book mig hos BUO her.
Andre siger:
“Foredraget “store spørgsmål – eller gode spørgsmål er svære at svare på…” er ikke kun relevant for forældre med hjemmeboende børn, men også for bedsteforældre og older og ledere i kirkeligt børne- og ungdomsarbejde.
Præst Louise Aaen, Strandby Metodistkirke
Sådan kan jeg hjælpe:
Jeg en erfaren formidler og forkynder som præst i Metodistkirken. Jeg får at vide, at jeg er god til at få andre med i mine tankerækker og formår at give konkrete eksempler, så indholdet i mine foredrag bliver let at forholde sig til.
- Jeg formidler viden, så vi kan reflektere over, hvad vi gør – og kan gøre bedre.
- Jeg stiller spørgsmål og leder processer, så I kan reflektere over viden eller ønsker på en måde, der leder til ændret praksis.
- Jeg hjælper med at starte en samtale om, hvordan tingene også kunne være.
Fortæl om jeres behov, så tilpasser jeg emnet og formen til det, der passer bedst hos jer.
Jeg kan også tale over emner fra min blog.
Hvis du vil høre, hvordan jeg underviser, er her lydfiler fra BMK 2018, hvor jeg holdt en workshop om børn og digitale medier og om barnet set med teologiske briller.
Eksempler på foredrag og workshops jeg har afholdt:
Gode spørgsmål er svære at svare på
Sådan taler du med dit barn om livets store spørgsmål – eller gode spørgsmål er svære at svare på…
Barnet set med teologiske briller
Hvordan forstår vi egentlig hvad et barn er teologisk? Det er ikke sikkert, det er gennemtænkt, men vores teologiske forståelse af, hvad et barn er, påvirker vores forståelse af, hvordan vi skal forholde os til børn. Også i kirken.
Et foredrag om barnet set med teologiske briller vil gennemgå nogle af de teologiske strømninger, der findes når det kommer til børn, så du kan få en større forståelse af det arbejde, du står i. Og måske lige så vigtigt: så du kan blive bedre til at forklare, hvorfor arbejdet med og for børn i og omkring kirken er vigtigt.
Seminaret er til dels teoretisk, men kan samtidig få betydning for praksis – både i familien og i menigheden.
Hør et eksempel på en workshop om barnet med teologiske briller som her på BMK 2018.
Hvad er børns åndelighed for en størrelse?
Kan børn kende Gud? Er der forskel på at tro på Jesus, når man er 3 år, 7år eller 37 år? Hvordan forbinder børn sig med deres åndelighed?
Jeg fortæller om forskellige forståelser af børns åndelighed og trosudvikling, der kan hjælpe os med at forstå børn, der hvor de er. Jeg tror på, at børn kan kende Gud, og børns åndelighed er lige så værdifuld som voksnes, og derfor skal tages lige så alvorligt. Hvorfor det er sådan giver dette foredrag bud på.
Foredraget gør sig godt som undervisning for eks. menighedsrådet eller børnemedarbejderne, der gerne vil have dybere forståelse for vigtigheden af børns plads i menigheden.
Hvordan gør vi i familien?
Hvordan giver man troen på Gud videre til sine børn? Hvordan kan vi som forældre være med til at give vores børn muligheden for at leve med Gud til hverdag? Og hvordan undgår vi, at det bliver endnu en ting, vi kan slå os selv oven i hovedet med ikke at være gode nok til?
Jeg lægger op til samtale, reflektion og forhåbentligt går du hjem fra workshoppen med redskaber men først og fremmest med en oplevelse af, at du er præcis den forælder dit barn har brug for til at lære Gud at kende.
Børn og digitale medier – er det så slemt som vi tror?
Når det kommer til digitale medier er der ikke meget hjælp at hente i vores egen barndom – derfor kan det godt virke uoverskueligt, når vi som forældre gerne vil vores børn det bedste og på den ene side får at vide, at vores børn skal være digitalt selvkørende og fra en anden vinkel hører om farerne ved skærmtid og socialt liv på nettet.”
Jeg kan præsentere fakta og videnskabelige undersøgelser om børn, digitalisering og skærme og samtidig komme nogle bud på, hvad dét betyder i en børnefamilie i dagens Danmark.
Bliv klogere på de nyeste undersøgelser om, hvordan skærmtid, sociale medier og spil påvirker børn, så du kan stille informerede regler op derhjemme og være bedre rustet til at inddrage teknologi i klubben eller børnekirken (eller lade være).
Hør et eksempel på undervisning om børn og digitale medier som her på BMK 2018.
Principperne bag Godly Play
Godly Play er en fremragende måde at fortælle bibelhistorier, åbne for refleksion og forbinde bibelenstekster med børn (og voksnes) egne liv. Men det er meget mere end det. For at kunne formidle Godly Play skal man på kursus, men selv uden et kursus er der gode pædagogiske og teologiske principper bag, som sagtens kan overføres til andre sammenhænge, hvor børn og voksne skal have mulighed for at stifte bekendtskab med Bibelen, Gud og hinanden.
Jeg gennemgår 10 principper fra Godly Play og giver praktiske bud på, hvordan du kan bruge disse redskaber derhjemme eller i børnekirken.
Kontakt mig:
Er I interesserede i et foredrag eller en workshop, så kontakt mig på email: anne.thompson (a) metodistkirken.dk , via facebook eller instagram.