Bed med hele kroppen
Bønnen her er kommet til verden takket være Ian Adams’ research af gamle klosterbønner og praksis. Bønnen her er altså på én gang ny og tusse-gammel. Måske er det netop noget af det talende ved den.
Jeg har selv lært den af Carolyn Edwards (som har skrevet en bog om drenges åndelighed og tro), og blev med det samme glad for denne måde at bede på. Det gør mig godt at binde ord, ånd og krop sammen på én gang.
Brug bønnen til at opnå fokus, jordforbindelse og nærvær. Læg eventuelt mærke til, hvordan dit åndedræt passer til bevægelserne. Med tiden kan du strække tiden i mellem skiftene, så du bliver i de enkelte dele af bønnen i længere og længere tid.
Leder du andre i bønnen, så kan du med fordel gøre bønnen flere gange i træk. Brug flere ord og længere forklaringer den første gang og kort dem ned fra hver gennemgang. Til sidst kan du nøjes med at sige ét ord, og så er deltagerne selv i stand til at lægge ord og betydning i bevægelserne.
God fornøjelse og Guds velsignelse!
Position: Ydmyghed
Jeg begynder bønnen begynder i en position af ydmyghed: Du er Gud og jeg er mennesket. Du er evig, jeg er begrænset…
Gud er mit udgangspunkt, min begyndelse, min kilde. Hos dig begynder jeg.
Position: Velkommen
Med armene udstrakte byder jeg det, der ligger foran mig velkommen. Tiden, livet, vejen.
Jeg ved ikke, hvad fremtiden bringer, men i tillid tager jeg imod.
Position: Døden
Med armene foran brystet husker jeg, at døden er en del af livet. At jeg må sige farvel.
Men også at der er ting, som jeg må sige nej til; tage afstand til eller beskytte mig mod.
Position: Nærvær
Jeg peger hænderne ned på jorden og mærker, hvordan fødderne hviler på jorden. Her er jeg. Lige nu. Lige her. Sådan, som jeg nu en gang har det; som tingene nu er.
Læg mærke til omgivelserne.
Læg mærke til dig selv.
Kun der, hvor du er, som den du er kan den levende Gud møde dig.
Position: Forbøn
Jeg løfter dem, jeg elsker og dem, jeg bekymrer mig om op til himlen.
Siger tak.
Beder for dem.
Giver dem til Gud.
Position: Forbøn
Jeg løfter dem, jeg elsker og dem, jeg bekymrer mig om op til himlen.
Siger tak.
Beder for dem.
Giver dem til Gud.
Position: Ydmyghed
Til sidst vender jeg tilbage til samme position, som jeg begyndte i: hos Gud i ydmyghed over at høre til, over at være hans.
Her passer en lille bøn, som Martin Lønnebo har lavet til Kristuskransen, godt:
“Du er evig, du er lys og jeg er din.”
Amen
