Indlæg

En velsignelse over døren

Casper, Melchior og Balthazar er de navne som de vise mænd er blevet givet, og på helligtrekongers dag bruges forbogstaverne især i den katolske tradition til at velsigne almindelige huse. 

Med et stykke kridt skriver man årstallet og de tre forbogstaver med +’er imellem over døren sådan her: 

20+C+M+B+24

På latin står CMB for Christus Mansionem Benedicat, som betyder ”Kristus velsign dette hus/hjem.”

Herhjemme er det et hit at få lov til at skrive med kridt på døren, men derudover kan det også give anledning til en fin samtale om dels hvad det betyder at velsigne og dels hvad det er godt at have derhjemme: Hvad betyder det, at vi gerne vil have fred f.eks. (når nu søskende kan være så irriterende?) Hvordan kan vi hver især være med til at gøre det rart at bo her? Og hvad betyder det egentlig, at Gud bor sammen med os? 

Måske får børnene også lyst til, at der skal skrives specifikt på døren til deres værelse. 

Afhængigt af børnenes alder og hvad I er vant til, kan I bede sammen for jeres hjem og familie. En enkelt bøn som ”Gud, velsign vores hjem” kan gøre det. Kun fantasien sætter grænsen (og en hurtig google-søgning vil vise, at der findes utallige (engelske) ritualer) 

Afhængigt af børnenes alder og interesse kan man også lave sin egen velsignelse ved at bruge sine egne forbogstaver. 

Med mit navn kunne det f.eks. være Altid Kærlighed og Trivsel

20+A+K+T+25 

La Befana – Helligtrekonger heksen

Der findes så mange fantastiske historier og folkeeventyr rundt omkring, der knytter sig til de forskellige højtider. Sådan er det også med Helligtrekonger. 

For mig er det en rigdom at kunne låne af historierne og traditionerne fra andre kulturer og kirkeretninger. 

En af de eventyr vi sidst har lånt herhjemme, er det italienske folkeventyr om La Befana. På italiensk er der – eftersigende – et ordspil mellem Helligtrekonger og La Befana. 

”Historien fortæller, at La Befana var en gammel kone, der boede alene ude i skoven, hvor hun levede af at samle kviste og grene. Kvistene og grenene lavede hun til koste, som hun solgte på markedet hver uge. 

En dag, da vinteren var aller mørkest, kom tre fremmede forbi hendes hytte, for at spørge om nattely. 

De tre mænd fortalte, at de var på vej for at finde et særligt barn, der også var en særlig konge. Da natten var ved at falde på, skoven var mørk og sneen faldt tæt, spurgte de, om de måtte overnatte hos La Befana. Det fik de lov til mod at de ville fortælle hende deres historie. 

Så den aften ved La Befanas varme ildsted fortalte de tre fremmede mænd om deres rejse fra fremmede lande af ældgamle stier for at finde et kongebarn. En stjerne stod på himlen og spåede om en konge, der kom med fred for almindelige mennesker. De fortalte, at de havde taget gaver med. 

La Befana blev berørt at deres sælsomme historie, og da hun fejede sneen væk fra trappetrinet, da hun sendte de tre mænd videre dagen efter, overvejede hun et øjeblik, om hun skulle tage med dem på deres færd. 

Hele dagen spekulerede hun over, hvad det mon var for en konge, og hvad det ville få af betydning for et menneske som hende. Midt i en kost besluttede hun sig for at følge efter sine gæster, men da var sneen blæst sammen igen og alle spor efter de tre fremmede var væk.

Den aften faldt La Befana i søvn ved ildstedet. Hun drømte, at hun fløj på en af sine koste efter de tre fremmede. Hun ledtet efter kongebarnet og kiggede ind gennem alle vinduer på sin vej. Fra slotte til små hytter kiggede hun efter kongebarnet. Men fordi hun aldrig var helt sikker på, om ikke netop détte barn i sengen var det særlige barn, lagde hun en lille guldmønt ved alle barnesenge, hun kom forbi. 

Det var en dejlig drøm, og La Befana glemte den ikke. Faktisk drømte hun den samme drøm om at flyve på sin kost og lede efter kongebarnet hvert år d. 5. januar. Og altid lagde hun en lille guldmønt ved alle barnesenge. For sæt nu om détte barn var kongebarnet.” 

Ifølge traditionen lægger La Befana en guldmønt eller små ædelstene, og derfor vågner italienske børn op til slik pakket ind i guldpapir eller glitrende papir Helligtrekongers morgen (d. 6. januar), som tegn på at La Befana har været forbi i sin drøm i nattens løb.

Jeg kan godt lide historiens pointe med at alle børn kunne være kongebarnet. Selvfølgelig kan ingen børn være Jesusbarnet, men alle børn bærer Jesus’ billede i sig og er noget særligt. 

Derudover at jeg er vild med det oprørske i man aner omridset af en heks i beskrivelsen af La Befana. Det tiltaler mig, at en kvindefigur som ellers er lagt så meget for had i vores historier her bliver en del af historien om Jesus’ fødsel. Også selvom det ”bare” er et eventyr.

Helligtrekonger er en lille, men fantastisk mærkedag

Der knytter sig et væld af traditioner og historier til Helligtrekonger fra forskellige lande og traditioner, og det er en stor rigdom at låne af dem for at skabe mening og traditioner, der passer i jeres egen familie. 

Her kommer seks idéer til at markere Helligtrekonger: 

Helligtrekongers lyset

Helligtrekongerslyset er tre lys, der mødes til ét. En gang kunne man få lys med krudt støbt ind, hvor lysenes mødtes. Det betød, at der lød et brag, når flammen nåede midten. Når braget lød, var julen slut. 

Lyset, der brænder ned i løbet af nogle timer, kan købes eks. i museumsbutikker. 

Pakke julen sammen 

Helligtrekongersaften (d. 5. januar) er julen slut. 

Herhjemme pakker vi julepynt ned d. 5. om eftermiddagen (eller som det nu passer!), mens helligtrekongerslyset brænder. Og så sætter vi os med de sidste småkager og slikrester og guffer for sidste gang. 

Det virker fortrinligt som motivation for alle til at få nedpakningen overstået, at juleslikket lokker en sidste gang! 

Hvis vi er heldige, er der endda overskud til at spille et spil imens.

Det triste ved at pakke sammen

Selvom det kan føles befriende at få julepynten væk, så er der også noget af et antiklimaks – måske især for de små – at alt det, der var at glæde sig til i advent, jul og nytåret er overstået. Det kan føles mærkeligt tomt og måske endda trist. Og hvad stiller man op med det? 

Jeg er rigtig glad for bogen om Alfons Åberg, der synes, det er så trist, så trist at julen er ovre. Heldigvis er Alfon’s farmor ved godt mod; hun er sikker på, at det næste gode allerede er på vej. 

Den er god at bruge til at snakke om, hvad det næste vi kan glæde os til mon er.

Galettes des Rois 

Helligtrekongerskagen Galette des Rois en fransk tradition, hvor en bønne eller mandel eller mønt bages ind i en kage. Man mener den danske tradition med at finde en mandel i risalamanden stammer herfra, for det gælder om at få det stykke af kagen, hvor bønnen gemmer sig. Den, der er heldig at få bønnen, kåres som dagens konge. 

I indlægget her hos Marinas mad kan du læse, hvordan traditionen med kagen bliver brugt i deres familie.

La Befana – helligtrekongers heksen 

Børn i Italien vågner op til guld slik d. 6. om morgenen, fordi La Befana har været forbi i nattens løb, i sin søgen efter kongebarnet, der er blevet født. 

Jeg har skrevet historien om La Befana her. 

Velsignelse af døren

Helligtrekongers dag tegner vi på døren herhjemme. Det er en tradition fra katolske lande særligt i Sydeuropa, hvor man bruger de vise mænds forbogstaver, årstallet og korsets tegn til at velsigne ens hjem med.
20+C+M+B+25

Jeg har skrevet om det her.

Det er en nem lille ting at gøre – især hvis man har gadekridt liggende fra sidste sommer. 
Traditionen er oplagt at bruge til at snakke om, hvad vi ønsker os for vores hjem og familie.

,

Nu begynder julens arbejde

Vi har pakket julepynten ned i dag. I går sluttede julen. I dag er det Helligtrekongersdag.

Jeg faldt over en bøn af den afro-amerikanske teolog og borgerrettighedsforkæmper Howard Thurman, som jeg har oversat. På smuk og enkel vis får han fortalt hvordan julens arbejde nu kan gå i gang; hvordan alt det Jesu’ fødsel har af betydning skal omsættes til virkelighed:

Når englenes sang er blevet stille,
når stjernen på himlen er forsvundet,
når konger og prinser er hjemme,
når hyrderne er tilbage med deres flokke, 
da begynder julens arbejde: 
at finde de fortabte,
at helbrede de syge,
at give mad til de sultne,
at sætte fanger fri,
at genopbygge nationer
at bringe fred til mennesker,
at skabe musik i hjertet.

Må vi være med til at arbejde med det også gennem vores liv og vores bønner!

, , ,

Drama til det sidste: Hellig Tre Konger

Selvom det er lidt sent at dele idéer og links om Hellig Tre Konger gør jeg det alligevel. For selvom julen er ovre med Hellig Tre Konger er det en del af historien om Jesu fødsel, som er dramatisk, og som måske særligt af den grund har godt af at blive fortalt og reflekteret over.
(Du kan finde historien i Matthæus evangeliet kap. 2. Brug  evt. på bibelen online.)

I krybbespil er de vise mænds del af historien ved Jesu’ fødsel ofte fortalt alene med en stjerne og tre vise mænd – men deres historie gemmer meget mere end det. De vise mænd (Bibelen siger ikke noget om, hvor mange de var) kom, fordi de havde set en stjerne gå op på himlen, som fortalte dem, at en stor konge var født. De følger den, men går op på kongeslottet til Herodes i Jerusalem, fordi de fejlagtigt tror, der er tale om en “almindelig” kongesøn. Det får fatale konsekvenser.

male ark
Maleark med de tre vise mænd, der følger stjernen.

Kong Herodes var en mistroisk mand, som forfærdes ved tanken om en rival til hans og hans sønners trone. (Hans søn efterfølger ham faktisk på tronen). Men Herodes er også snu, så han får sine egne vismænd til at hjælpe de vise mænd med at regne ud, hvor dette kongebarn kan være født, og så fortæller han dem, at han selv er interesseret i at vise kongebarnet sin respekt, så vil de ikke være venlige at komme tilbage og fortælle ham, når de har fundet barnet? Vismændende takker og drager afsted for at finde barnet i Betlehem. Her finder de ham, og de giver ham deres gaver af guld, røgelse og myrra.

Her slutter mange historier om Jesu fødsel.
Og gid, det var så vel.

Men nej. I drømme får de vise mænd en advarsel om ikke at drage tilbage til kong Herodes. De tager derfor ikke tilbage til slottet, men rejser direkte hjem. Samtidig får Josef i drømme besøg af en engel, som advarer ham om, at der er nogen, der stræber barnet efter livet, og at han derfor må flygte med det samme sammen med Maria. Josef rejser sig mens det endnu er nat og flygter med sin lille familie til Egypten.

 

Kamel af æggebakker – kreativ aktivitet til de tre vise mænd

På slottet sidder kong Herodes og venter skummelt på, at de vise mænd skal komme og fortælle ham præcis hvor, han kan finde kongebarnet. Men der kommer ingen vismænd.
Kong Herodes bliver rasende. For han havde ikke tænkt sig at give barnet gaver. Han havde tænkt sig at slå barnet ihjel. Da han nu ikke ved, hvilket barn, der er kongebarnet, men ved, at det blev født i Betlehem giver han sine soldater besked om, at de i Betlehem skal drage ud og slå alle børn af hankøn på to år og derunder ihjel.

Det er meningsløst, rædselsfuldt og præcis lige så grufuldt som det, vi kan læse i aviserne i dag.

Skal børn have den slags historier at vide? Nogen vil sige nej, for det er en historie, som er fyldt med ting, det kan være svært – også som voksen – at forlige sig med. Af den grund siger jeg at ja, det skal børn også vide. For det første er dramaet med til at fange, for det andet er det en del af historien, for det tredje ved børn godt, at frygtelige ting sker. I hvert fald når de når skolealderen.

Børn må gerne vide, at det gode provokerer det ondes respons. De oplever det måske i skolegården eller hører de voksne tale om det, og at få mulighed for at tale om, er en gave vi skal give vores børn.
Som voksen kan det kræve mod at tage fat i sådan en historie, for vi vil så gerne have de “rigtige” svar – men overfor livets frygteligheder er der ingen af os, der har lette svar. Vi behøver heller ikke at have det. Det er okay at formulerer sig med “jeg tror…” eller spørge “hvad tror I?” eller endda sige “Jeg forstår det heller ikke.”

For større børn kan historien om konsekvenserne ved de vise mænds besøg hos kong Herodes måske bruges til samtale om, hvordan vi heller ikke altid kan gennemskue konsekvenserne af vores handlinger. Eller at gode handlinger nogle gange medfører andre konsekvenser, som ikke er lige meget. At Jesus blev født kostede andre små børn livet, fordi en konge frygtede for sin magt. Det var frygteligt, og alligevel har Gud også de børn og forældre i sine hænder, og Jesus kom for at den magt, mennesker som Herodes kan have over verden ikke skal være det, der har det sidste ord.

Også i julen er der drama til det sidste. Men sådan er det vel i grunden med alle historier, der er værd at fortælle?

Links til flere maleark og aktiviteter:
Daily Coloringpages
Free Fun Christmas

Idéer og materialer til helligtrekonger samlet på Pinterest