Hund i mit vindue
Lidt efter lidt vender tingene tilbage til normalen. Er det ikke forunderligt hvordan det sker? 
Indtil videre er det tydeligst fordi jeg forbereder gudstjeneste til på søndag. Men ikke mindst fordi Holly efter en længere eksil nu er kommet hjem igen. Hun har strakts indtaget sin plads i vinduet, hvor hun holder et vågent øje med verdens gang. Duncan har det efterhånden så godt, at han kan gå indtil flere små ture hver dag. Og det er jo godt både for ham og Holly.
Dejligt at høre det går ligeså stille fremad, hav en dejlig weekend.
knus
Velkommen hjem Holly. Det er skønt når tingene efterhånden bli´r normale. Vi glæder os hver dag.
Knus.
Mor og far.
Det er vel nok dejligt – for jer alle tre! Fortsat god bedring og Guds fred og alt godt herfra!