Instagram – mit sociale medie på en øde ø

Jeg er rigtig glad for instagram. Hvis jeg skulle have ét socialt medie med på en øde ø ville det være et let valg. Jeg kan godt lide opbygningen af instagram, fordi der kun er én ting af forholde sig til ad gangen – og fordi det mest er billedbåret. Der bliver flere ord, men det er stadig billederne, der kommer i første række. Generelt er stemningen også bedre, synes jeg – ellers også har det at gøre med hvem, jeg følger.

Det er jeg nemlig meget bevist om på instagram: Jeg følger kun mennesker og organisationer, der gør (eller gerne vil gøre) mig til en bedre version af den, jeg er. Derfor dropper jeg ret konsekvent mennesker, butikker eller organisationer, der giver mig mindreværd, gør mig misundelig eller gør mig i tvivl om mig selv ligesom jeg stopper med at følge dem, der ikke opmuntrer, som opfordrer til at udelukke nogen eller som ikke er reflekterede i deres holdninger (også selvom de kan være forskellige fra mine.)

Det betyder ikke, at det nødvendigvis er mennesker eller organisationer, der stryger mig med hårene – det er ikke  kun pæne billeder, der fortæller mig, at jeg er dejlig, som jeg er eller har ret til alverdens ting. (Bl.a. derfor er andre medier også gavnlige – f.eks. gammeldagsaviser, radio og pdocasts) Jeg kan bedre lide dem, der får mig til at tænke over, hvem jeg er og hvordan jeg tager del i livet.

Jeg bruger instagram som inspirations boost, som refletionsrum eller som kirkerum, om du vil. Det er her jeg øver mig i alt det, jeg gerne vil, at mine børn også kommer til at tænke over på sociale medier og andre steder: Hvem lader du påvirke dig? Hvem lader du fortælle dig om verden, dine medmennesker og dig selv?

Jeg følger forskellige humanitære organisationer som bl.a. @verdensbedstenyheder, der peger på alle de steder, hvor der sker positiv udvikling i verden både med uddannelse, sundhed og natur.

I samme boldgade – men fuldstændig anderledes – er @upworthy, som deler små og store historier om mennesker og bevægelser, som gør en forskel for andre under #bestofhumanity.

Jeg følger@savethechildren og @wwf også selvom her begge steder kan være hårde, er det samtidig en reminder om, at der findes mennesker, som kæmper for vigtige emner.

Jeg bruger instagram til at blive dygtigere (eller bare inspireret) på det, jeg beskæftiger mig med og på at holde mit fokus. Derfor følger jeg @christinacaine, der er en fantastisk prædikant fra Australien. @craiggroeschel, der er en dygtig underviser om ledelse og om at følge Jesus. @orangeleaders, fordi de er gode til også at have fokus på børn. @rethinkchurch, fordi de sætter kirke i et andet perspektiv. Dertil kommer en del kolleger og kirker fra forskellige kirker i både Danmark og andre lande.

@jenhatmaker, @jordanleedooley og @annvoskamp følger jeg, fordi de er dygtige til at kommunikere både på skrift og tale.

@hopewriters giver mig inspiration til at skrive.

@prayasyougo_official er den bedste bønne-prompter, jeg har fundet.

@onbeing har et væld af spændende artikler og podcasts og deres citater på instagram er gode at blive eftertænksom af.

Børn, familie liv og tjeneste i kirken med børn er også noget jeg bruger instagram til at informere mig om. Derfor følger jeg @parentcue, som er de bedste (hvis du spørger mig) til at give idéer til at åbne samtaler med sine børn. Det danske @blackbird_institute er nye for mig, men er gode til at give viden om børn, børneliv og familieliv. Jeg følger også @heatheravis, som har adopteret tre børn, hvoraf to har downs syndrome – hun har også @theluckyfewofficial, hvor hun forsøger at gøre opmærksom på børn med særlige behov.

Jeg forsøger at blive klogere på kvinders rettigheder og ligestilling ved at følge @unwomen , @malalafund  @emmwatson (som også kan fortælle om bæredygtig mode). @kvinfo – så er vi inde på dansk kønspolitisk område. @kritiskpynt er sjov, kritisk og feministisk. @rebelgirlsbook deler opfordringer af alskens art til at give piger forbilleder, som smadrer glaslofter på forskellige områder.

Og så følger jeg flere have-entusiaster som @havedagbogen@clausdalby og @signewenneberg. Garn-entusiaster som min lokale garnpusher @garniskovhytten @kitcouturecph og @alleelskeragnes.

Bøger har jeg som bekendt svært ved at få nok af og det gælder også på instagram, hvor jeg er særligt glad for at følge @annebogel, @whatshouldireadnext, @julesrules, @rejsendeibørnelitteratur og @bogblogger.

Hvem følger du og hvilke kriterier har du for, om du holder op eller begynder med at følge nogen?

Skal en blogger være ekspert?

,

Min morfar og Nelson Mandela

Nelson Mandela er blevet 90 år. Det er min morfar også. Men kun en måneds mellemrum. Det er meget forunderligt, synes jeg at min morfars liv spænder det samme tidsrum som et af verdens “store” menneskers. De har levet på samme tid, de er begge mænd, men de har levet deres liv på hver sin side af jorden og på helt forskellige måder.

Nelson Mandela har været med til at ændre verden. Han har fejret hans 90 års fødselsdag mere eller mindre over hele verden med berømtheder. Hans liv har været genstand for stor bevågenhed over hele verden. Min morfar, Ingemann Emil, fejrede hans fødselsdag med hele hans familie i Lendum forsamlingshus. Nelson Mandela har været med til at ændre verdenskortet og vores forståelse af os selv og hinanden. Min morfar har levet hele sit liv i en radius på omkring 20 km. midt i det nordjyske. Og alligevel har han haft indflydelse på mange.

At fylde 90 er en stor ting. Og som barnebarn til en 90 årig har jeg ikke kunnet lade være med at reflektere over min morfars liv og hvad han har betydet for mig. Min morfar og jeg har aldrig delt dybsindige samtaler eller snakket om livets større mening. Alligevel har han betydet meget for hvordan jeg forstår verden. Vi har talt politik, høst og naboer. Vi har løst kryds og tværs’er. Gået ture og gravet kartofler op. Vi har plukket mirabeller og kalket huset. Vi har handlet ind i Brugsen og delt vittigheder. Han har fortalt om krigen og hvordan han mødte mormor. Han har påvirket mig ved at gøre ting sammen med mig – og alle hans andre børnebørn. For vi har altid været velkomne hjemme hos mormor og ham. Ligesom alle andre har været det. Han (og mormor, selvfølgelig) har lært mig at alle mennesker skal bydes velkomne og at der ikke er forskel på folk. De har lært mig at også det 10. oldebarn er det mest fantastiske, ligesom det er ligeså fantastisk når en bliver udlært maskinmester som når en bli’r præst eller sygeplejerske. De har vist mig at man kan leve et helt og fuldt liv med udgangspunkt i det samme hus i 65 år. Og så har de vist at man kan leve med tilfredshed og glæde små kår og sygdom til trods.

Når Morfar dør vil det ikke blive bemærket verden over, som Nelson Mandelas død vil blive det. Men der vil være et dybfølt savn for mange af os han har lært at kalke, grave kartofler op og hilse pænt på alle.

, ,

Begyndende jubelhyl

Jeg har lige åbnet en fantastisk email. Et par fra “vores” liste har lige skrevet til os: De er blevet forældre!!! Det er ikke os, og vi er 6 pladser efter dem, men det er så FEDT! Min reaktion til emailen var kuldegysninger og tårer på én gang. Hvor er det dejligt. De har en uge til deres rejse og til de skal møde deres barn.

Åh hvor jeg glæder mig til det er vores tur, vores telefonopkald, vores email, vores afrejse dato!!!
Men åh, emailen var en påmindelse om at det er virkeligt. Det er ikke bare noget vi leger. Det er rigtigt. Der er et barn på vej…..