Jeg har et brist

Jeg har et brist. Et brist som er tilnærmelsesvist både tilgiveligt og sødt hos mænd, men som hos kvinder – har jeg lært – anses som en smule anstrengende. Jeg kan ikke huske fødselsdage og mærkedage! De hænger simpelthen ikke ved. Der er ganske få fødselsdage jeg uden problemer kan huske. Min egen. Min mors og min brors fordi de kommer i halen af hinanden og altid var i den uge hvor vi startede i skolen igen da jeg gik i folkeskolen. Min fars, fordi det var en af de sidste dage inden juleferien i folkeskolen. Min farmors fordi den ligger dagen efter Sankt Hans. Alle andres har bare svævet rundt i det fri. Først som voksen voksen er det lykkedes mig at holde nogle andres fast. Men selv Duncans fødselsdato flagrer ind imellem.
Jeg har præsteret at glemme en fødselsdag to gange (den samme venindes vel at mærke!), og i panik skrevet en “Jeg er så ked af at have glemt din fødselsdag” til en anden veninde efter at første veninde skældte mig ud for at have glemt hendes fødselsdag. For så at få at vide af den anden veninde at det da var sødt af mig med mine løkønskninger – men “min fødselsdag er først i næste måned, dame!”. I torsdags gjorde jeg det igen. Min svigermor ringede sent om aftenen fordi Duncan tidligere på dagen havde forsøgt at få fat i hende. Nej, han er ikke hjemme. Nå, I har været ude at spise? Nå, Yvonne og Alan var på besøg? Hvor hyggeligt. Først ved samtalens afslutning gik det op for mig hvorfor: Hun fyldte 60!
Suk. Heldigvis havde vi i forvejen arrangeret gave til hende. Men sådan er det. At jeg har købt gave eller sidste år fejret nogen betyder ikke jeg husker det et år eller en uge senere. Så: en rundhåndet undskyldning til alle, der føler sig forbi gået. Er det vigtigt så giv mig et vink med en vognstang.
Jeg HAR investeret i en evighedskalender. Men som jeg har erfaret de sidste par uger i flytning og kasser: Sådan en virker kun hvis man læser i den!

6 replies
  1. Emilie Just
    Emilie Just says:

    Jeg kender det alt for godt! Det vil sige – at det er blevet sådan de seneste år. Før i tiden kunne jeg alle mine klassekammerater i folkeskolens fødselsdag og deres telefonnumre, men nu er der desværre rigtig mange jeg glemmer! Jeg har min helt egen teori om at det er fordi mit lille hoved er fyldt med alt for mange informationer at noget må forsvinde – og det er så åbenbart fødselsdatoer.

    Håber I begge har det godt?!
    Knus Emilie

    Svar
  2. Emilie Just
    Emilie Just says:

    Jeg kender det alt for godt! Det vil sige – at det er blevet sådan de seneste år. Før i tiden kunne jeg alle mine klassekammerater i folkeskolens fødselsdag og deres telefonnumre, men nu er der desværre rigtig mange jeg glemmer! Jeg har min helt egen teori om at det er fordi mit lille hoved er fyldt med alt for mange informationer at noget må forsvinde – og det er så åbenbart fødselsdatoer.

    Håber I begge har det godt?!
    Knus Emilie

    Svar
  3. Tro Håb og Kærlighed
    Tro Håb og Kærlighed says:

    Så meget mere er jeg glad for, at du ringede i dag 🙂
    Altså, jeg begynder selv en måned før at sige: "I dag er der så lige en måned til min fødselsdag!" – og så henkaster jeg en bemærkning med jævne mellemrum. Jeg har aldrig overladt det til min kære mand at huske min fødselsdag eller vores bryllupsdag – som jo er dagen før. Jeg kender hans familie, nemlig! Og de har en historie om, at de to gange, kollektivt har glemt det yngste barn, Prebens fødselsdag. Da han var lille altså! Jeg tror den en var hans 7-års fødselsdag. Undskyldningen var,at de lige var flyttet. Så jeg tager ingen chancer.

    Svar
  4. Tine Gjessø
    Tine Gjessø says:

    Jeg glemte engang på selve dagen, at det var Jens' fødselsdag. Det kan kun undskyldes med, at jeg normalt aldrig er ved bevidsthed, når han går på arbejde… og denne dag åbenbart ingen undtagelse – jeg kom dog i tanke om det, liiiiige inden, han gik ud af døren.

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *