Jeg er nummer sjok
Da jeg var lille havde vi en bog som hed “Hvalp nummer sidst”, som handlede om en lille hundehvalp som altid var den sidste af sit kuld. Den var den sidste til at blive født, til at få æjne, til at lære at spise selv, til at blive solgt… Altid den sidste, altid lidt for sent, og altid ked af det. Sådan har jeg også haft det. Og det har været en uvant følelse.
Der er ikke meget jeg ikke kan hvis jeg sætter mig for det. Almindeligvis kan jeg få ting til at hænge sammen, hvis jeg virkelig prøver. Men jeg har ikke kunnet blive gravid.
I stedet har jeg set hvordan kvinder er blevet gravide rundt om mig. I starten på samme tid som mig, men efterhånden blev jeg også overhalet…. Jeg var hvalp nummer sidst.
Nu er jeg sidst igen. Men det er på ventelisten til adoption. Og det er en helt anden følelsel. Selvom jeg er nummer sjok!
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!