Jeg glæder mig

Til efteråret skal jeg i gang med at læse en diplomuddannelse om “Children, Mission and Ministry” på Cliff College i England. Jeg skal med andre ord over og blive klogere på børn, deres spiritualitet og måder vi som kirke kan være relevante og bedre til at støtte børn i også at have et rigt indre trosliv. Det bliver SÅ spændende! 
Læselisten er ankommet og et par af bøgerne stod allerede på hylden, så de er lige til at gå i gang med. 

Egentlig skulle jeg have været startet allerede i efteråret 2015, men der kom Sheffield University heldigvis i vejen med nogle opdateringer på kurset, for det viste sig jo at det ville have været temmelig svært for mig at starte et studie i et andet land på det tidspunkt!

Jeg glææder mig til at fordybe mig i noget, jeg finder både lærerigt, spændende og relevant og så endda på det sted, der er “hjemme” for mig i England. Det var her jeg læste min bachelor (for et årti siden), det var her jeg mødte min mand, og det var her jeg lærte at elske bakkerne, the og opdagede at den kristne tro kan se ud på så uendeligt mange måder og alligevel have præcis det samme hjerte!

Fik jeg nævnt, at jeg glæder mig?!

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *