Hvornår har Gud fødselsdag? Juleprædiken 2018

Hvornår har Gud fødselsdag?

Det spørgsmål blev min børnekirke kollega Dorthe stillet for et par uger siden i sin børnekirke.

Det er et virkelig godt spørgsmål. Præcis som børn er gode til: på samme tid konkret og filosofisk; dybt og svært at svare på.

Hvornår har Gud fødselsdag?

Dorthe delte spørgsmålet i en gruppe for mennesker, der arbejder med børn i forskellige kirker. Og hun spurgte, hvordan vi ville have besvaret spørgsmålet:

Jeg skrev sådan her:

“Jeg tror, jeg ville sige noget i retningen af, at Gud ikke har fødselsdag – mærkeligt nok, fordi han altid har været og altid vil være. At det er det, vi mener, når vi kalder ham Evig.

MEN at da Gud blev menneske i Jesus, så fik han en fødselsdag. Så den treenige Gud har ingen fødselsdag, men den del af Gud, som vi kender som Jesus har en fødselsdag. Vi fejrer ham d. 24./25. december, men vi ved faktisk ikke helt, hvornår han blev født.

Og så kunne der måske komme en snak om, hvordan det mon var aldrig at have fødselsdag, aldrig at blive ældre og aldrig at skulle ønske sig noget?”

Jeg spurgte også, hvad Dorthe faktisk svarede. Her er Dorthes svar, som jeg synes, er fantastisk:

“Gud har fødselsdag hver dag, vi ved ikke, hvornår han blev født, så derfor kan vi fejre ham hver dag.
Så kom vi ind på Guds ønsker? Jeg sagde at Guds største ønske er at vi er sammen med ham hver dag.”

Gud har fødselsdag hver dag. Selvfølgelig – sådan må det være, når man er evig. Vi kan altid fejre ham.

Så er der spørgsmålet om, hvornår det er Jesu’ fødselsdag? Det er et godt spørgsmål.

Årstallet for Jesu’ fødsel (altså det vi i dag kalder år O) blev først fastsat i 600tallet, og blev først rigtigt udbredt i 800tallet. Det er altså ikke noget de, der skrev evangelierne vidste eller fandt væsentligt at viderebringe. Ikke engang Lukas, der har skrevet den mest detaljerede beretning af Jesus’ fødsel, når det kommer til undfangelse og graviditer.

Men kronologien har ikke været væsentligt for de, der skrev evangelierne. Deres ærinde var teologisk.

I dag mener man, at Jesus er blevet født et sted mellem 4-7 år efter år 0.

Der er nemlig generel enighed blandt forskere om, at Lukas tager fejl mht. folketællingen. I stedet mener man, at Jesus blev født det år Herodes den store dør, hvor der ikke var nogen folketælling.

Forskere er også enige om, at Maria sandsynligvis fødte sin førstefødte i september eller i marts (i vores forståelse af måneder). Det kommer man frem til ved at gå ud fra Johannes Døberens fødselsdag.

Johannes’ fødselsdag kan man nemlig regner sig frem til, fordi vi ved, hvornår hans far Zakarias havde tjeneste i templet. Zakarias var præst, og de jødiske højtider og kalendere fortæller hvilke præster, der havde tjeneste hvornår.

Vi ved så fra Lukas, at Maria besøgte Elisabeth, da denne var 6 måneder henne. Går vi ud fra at Maria gik til Elisabeth næsten med det samme hun blev gravid, så kommer man frem til september måned som mest sandsynlig.

Hvis Jesus blev født i september, giver det også mening, at hyrderne lå på marken.

Hvis Jesus blev født i september vil det også betyde, at Jesus blev født i forbindelse med den jødiske festival “sukkot”, hvor jødernes minder hinanden om, hvordan Gud sørgede for dem, mens de vandrede 40 år i ørkenen. “Sukkot” kan oversættes med “telt” eller tabernakkel.

Så måske er det dét Johannes hentyder til i sin indledning om Jesus’ fødsel, hvor han skriver:

Og Ordet blev kød og tog bolig (eller: slog sit telt op) i blandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld og nåde og sandhed.”(Joh. 1:14)

Johannes vil nemlig så gerne, at vi forstår, at Jesus var Gud fra starten og at han derfor var i kontrol hele vejen fra undfangelse, fødsel og død.

Så det kan du sige til de, der fortæller dig, at julen er placeret ved solhverv og en gammel hedensk fest. Det ved vi godt; det er old-news; teologien og ikke kronologien er det vigtigste.

Men tilbage til spørgsmålet: Hvornår har Gud fødselsdag?

Det siges, at Guds søn lader sig føde tre gange. Først før alting blev til, før skabelsen som en del af treenigheden. Det er det, vi siger i den nikænske trosbekendelse: “Født, ikke skabt, af samme væsen som Faderen ved hvem alt er skabt.”

Så som Marias barn; Jesus.

Og endelig den tredje gang i menneskers hjerte.

Hvis det er sandt kan vi fejre “juleaften” (altså, Jesus’ fødselsdag) hver gang en af os gør som Maria og giver plads og lov til at Gud formes og kommer til udtryk i kærlig handling i vores egne liv.

Præcis som i Dorthes svar: Gud – Jesus – har fødselsdag altid. Dorthes svar er spot on!

Det er også derfor julen ikke blot handler om at se tilbage, men også at se frem ad: Vi glæder os over, at Gud er kommet til mennesker, og at vi stadig i dag kan se, at Kristus får krop og hænder midt i blandt os.

Og dog er julen så hurtigt overstået omkring os. Jeg var i Føtex i torsdags, altså d. 20., og der var nytårshattene allerede fundet frem, og juletingene sat længere tilbage i butikken.

Men for kristne og i kirken begynder julen først d. 24. og slutter egentlig aldrig. Det er først i aften, julen tager fat.

For kristne er det er snarere sådan, at når festerne og sammenkomsterne er ovre; den sidste mad skrabet af tallerkenerne; når juletræerne er sat udenfor døren og julepynten er pillet ned, lagt i kasser og sat på loftet: Så begynder julens egentlige arbejde.

Jeg faldt over en bøn af den afro-amerikanske teolog og borgerrettighedsforkæmper Howard Thurman, som jeg har oversat, og som jeg vil læse for jer.

På smuk og enkel vis får han fortalt, hvordan julens arbejde nu kan gå i gang; hvordan alt det Jesu’ fødsel har af betydning skal omsættes til virkelighed:

Når englenes sang er blevet stille,
når stjernen på himlen er forsvundet,
når konger og prinser er vendt hjem,
når hyrderne er tilbage med deres flokke, 
da begynder julens arbejde: 

at finde de fortabte,
at helbrede de syge,
at give mad til de sultne,
at sætte fanger fri,
at genopbygge nationer,
at bringe fred til mennesker,
at skabe musik i hjertet.

Lad os nyde festlighederne! Lad os endelig lytte efter englesangen og tage imod strålerne fra stjernen. Lad os forundres over, at det hellige og det almindelige kan findes på én og samme gang på ét og samme sted.

Og lad os så blive inspireret af det og smøge ærmerne op, så vi kan tage del i julens egentlige arbejde:

At sprede lyset i verden, så mørket mindskes
At arbejde for retfærdighed også for mennesker, der ikke ligner os.
At være venner for de, der er ensomme.
At være hjælpsomme for de, der har brug for en hånd.
At tale håb og fremtid til de, der ikke ser vejen frem.

Og lad os huske på, at vi også hver især har brug for, at andre bringer julens arbejde til os!

Må vi være med til at arbejde med på julen, så jorden kommer nærmere himlen med vore handlinger og jorden nærmere himlen med vores bønner. Lad os på den måde fejre Jesu’ fødselsdag hver dag.

Glædelig jul   – og god arbejdslyst.
Amen

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *