Fakta om Alle Helgen og Halloween

Allehelgensdag minder vi de, der er døde – både dem, vi selv har kendt, men også alle de hellige (dvs. kristne) som er døde i hele kristenhedens historie. Derfor handler Alle Helgen både om vores egne nære og kære og om troens forbilleder. Fordi Allehelgen handler om døden handler den også om opstandelsen og håbet på den anden siden af døden.

Allehelgensdag falder den 1. november og fejres i kirkerne den første søndag i november. Ofte er der ved gudstejnesten en mindestund, hvor navnene på dem, der er døde i sognet eller menigheden i det forgangne år læses højt. Mange bruger Alle Helgen til at tænde lys på gravene af deres familiemedlemmer.

Meget tidligt i Kirkens historie fik helgener deres egen dag, hvor de blev mindet og fejret. Men til sidst var der ikke flere dage i kalendere at tage af. Derfor besluttede kejser Ludvig den Fromme i år 855, at der skulle holdes en allehelgens-fest for alle de helgener, der ikke kunne få deres egen festdag. Det er denne dag, vi nu markerer som Alle Helgen.

Aftenen inden Alle Helgen, dvs. d. 31. oktober, kaldes også for Alle Sjælesaften. Alle Sjælesaften var en aften også for de, der ikke var helgenkåret. Alle Sjælesaften har rod i den katolske lære om skærsilden, og blev derfor (måske særligt i folketraditionen) forbundet med ikke blot de afdøde, der havde ro i himlen, men også de sjæle, de ikke var kommet i himlen. Det var derfor farligt at færdes udenfor og man satte roelygter mm. udenfor for at holde de onde ånder borte.

Alle Sjælesaften er ikke en mærkedag i dag, men er bundet sammen med Alle Helgen, der derfor også handler om vores egen død, og hvordan vi forholder os til den. Alle Helgen er dermed et tidspunkt, hvor vi kan mødes smerten, døden og sorgen – og hvor der er plads og tilladelse til at mærke den og måske endda lade tårerne få frit løb.

I et samfund, der ofte har svært ved at håndtere eller markere døden, smerten og tabet er Alle Helgen et tidspunkt og en måde, hvor vi kan give hinanden mulighed for at gøre netop dette gennem lystænding, (gamle) salmer, stilhed og fællesskab.

Halloween er kommet til i de senere år godt hjulpet på vej af markedsføring fra butikkerne, men Halloween ikke er en amerikansk opfindelse. Ordet kommer fra den engelske betegnelse for Alle Helgensaften (Alle Sjælesaften): All Hallows Eve, som efterhånden i folkemunde er blevet til Halloween.

Halloween er som ny-opfunden og importeret højtid inspireret bl.a. af den mexikanske tradition om også at mindes de døde (som jo igen kommer fra den gammel-kristne beslutning fra 855).

Udskæringen af græskar kommer både fra England og Amerika, hvor man havde historien om Jack O’Lantern, der gik rundt for at finde de fortabte sjæle. Herhjemme udskar man i gamle dage roer for at jage de onde ånder og fortabte sjæle væk aftenen inden Allehelgen.

Kilder:
Tradition og liv. Højtider skal fejres – ikke forklares , Unitas Forlag, 2007
Wikipedia
Light Against Darkness: A Christian History of Halloween

1 svar

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] Halloween stammer fra den gamle kristne tradition med Alle Helgen og Alle Sjælesaften (læs fakta her), har vi som kristne – uanset hvilken tradition eller kirkretning vi i øvrigt er en del af – […]

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *