Bøn for skønhed

Vi er så småt ved at gøre klar til at skulle flytte. Derfor har jeg brugt lidt tid på at samle alle (!) mine gamle dagbøger/notesbøger. Jeg opdagede at jeg siden 1990 har skrevet tanker, digte, citater, bønner og alverdens andre ting ned. Bl.a. fandt jeg bønnen nedenfor igen. Jeg har noteret at den er traditionel, men ikke hvorfra. Synes den er meget smuk og passende her i pinsetiden og forsommeren:

O Son of God, hear my prayer:
Your Spirit composes the song of the birds
and the buzz of the bees.
I ask only one more miracle:
Beautify my soul.

Åh, Guds Søn, hør min bøn:
Din Ånd komponerer fuglenes sang
og biernes summen.
Jeg be’r blot om ét mirakel mere:
Gør min sjæl smuk.