Indlæg

Ny bog om børns åndelighed

(Bog modtaget til anmeldelse)

ENDELIG er der kommet en bog på dansk, der samler viden om børns indre liv; eksistentielle spørgsmål; åndelighed og trosudvikling på et helt almindeligt forlag.

Hanne Bess Boelsbjerg, Dorte Toudal Viftrup og Maya Louise Johansen har på Gads forlag udgivet antologien ”Mellem himmel og jord. Børn og unges møde med ånd og eksistens.”

”Mellem himmel og jord” er relativt letlæst og formidler i lettilgængeligt sprog viden om børns indre liv, eksistentielle spørgsmål og deres behov for voksne, der tager den del af deres liv alvorligt.

Bogens røde tråd er dels ”erkendelsen af, at børn og unge ikke først senere i livet begynder at stille spørgsmål om eksistens, identitet og mening.” Og at derfor ikke alene er ”vigtigt men nødvendigt, at voksne øver sig i at lytte og turde spørge.” Det er væsentligt, og gør i mine øjne bogen værdifuld fordi den ikke bare understreger, at børn er åndelige fra fødslen, men fordi den samtidig understreger barnets afhængighed af voksne for at udvikle sig sundt.

Bogen er dermed også en opfordring til voksne uanset om det er forældre eller fagpersoner, om at tage deres ansvar på sig for børns åndelige udvikling. Flere kapitler har også helt lavpraktiske forslag til, hvordan man kan spørge børn og unge om deres egne tanker; hvordan man kan starte samtaler om eksistentielle emner eller børn og unges egne erfaringer; hvordan og hvad man kan være opmærksom på ift. børns behov.

I Danmark mangler voksne sprog for eksistentielle, åndelige, spirituelle og religiøse spørgsmål. Det understreger bogens indledning også. Samtidig er bogen en opmuntring til voksne om at turde stille sig i døråbningen til børn og unges vigtige erfaringer og spørgsmål med eksistentielle emner. Det ønske kan jeg kun bakke op om. Tænk hvis flere voksne havde modet til at lytte, spørge åbent og være med børn og unge i det, vi er sammen om ikke at vide.  

Bogen har 14 kapitler skrevet af forskellige fagpersoner som psykologer, forskere, pædagoger og præster, der griber det overordnede tema an fra forskellige vinkler – redaktørerne skriver selv i indledningen om kapitlerne som forskellige prismer. Prismerne belyser emner som død, sorg, børns naturlige åndelighed og erfaringer, fagpersoners møde med og rolle i mødet med børns spørgsmål og eksistentielle erfaringer, skolens rolle og opgave, klimaet og kunst.

Hvis jeg skal savne noget, så er det kapitler, der undersøger hvilken gavn det gør for børn mere eksplicit at få et sprog, som de har til fælles med f.eks. deres familie gennem religion, historier og større narrativer. Det bliver berør i flere kapitler, men jeg kunne godt tænke mig, at der var skrevet mere om, hvad tabet af en fælles forståelsesramme betyder og hvad der kan vindes ved at man i familier bruger tid på at fortælle historier og aktivt bruge den religiøse tradition vi trods alt har tilgængelig i Danmark.

Jeg kunne også godt tænke mig en undersøgelse af, hvad det betyder for børns åndelighed, spiritualitet og eksistentielle spørgsmål, at de møder vidt forskellige verdens anskuelser og billedsprog i film, på sociale medier og online idet hele taget. Ikke mindst fordi det online indhold og digitale liv er så stor en del af børn og unges liv, tror jeg, at vi som voksne (der for en stor dels vedkommende ikke lever på samme måde eller har haft barndom på samme måde) ikke har forståelse for den verden – og det kunne bogen være med til at åbne op og tage alvorligt.

Det ændrer i midlertidig ikke ved, at bogen er vigtig og værd at læse.

Den er vigtig, fordi den opmuntrer til at tage børns indre liv alvorligt. Men den er også vigtig alene fordi udgivelsen er med til at skabe opmærksomhed på et emne, som børn i Danmark har brug for at vi voksne bliver opmærksomme på:

At børn og unge allerede gør sig tanker og erfaringer med den åndelige del af livet, og at de har brug for voksne, der tør tale med dem, så de ikke er alene om at skabe mening med deres tanker, erfaringer og følelser.

”Mellem himmel og jord” har bidrag af: Aida Hougaard Andersen, Amir Freimann, Cecilie Eken, Charlotte Rørth, Dorte Toudal Viftrup, Elisabeth Rokkjær Hammer, Hanne Bess Boelsbjerg, Henrik Hvas, Ingeborg Fangel Mo Ingrid Ank, John Rydahl, Katinka Gøtzsche, Kåre Egholm Pedersen, Lene Tanggaard, Martin Arve Ogstrup, Maya Louise Johansen, Sara Stage Voetmann, Sine Sværdborg og Torben Hansen.

Mellem himmel og jord af Hanne Bess Boelsbjerg, Dorte Toudal Viftrup og Maya Louise Johansen (red.).
187 sider
Gads Forlag
269,95 kr.
Udkom d. 4. februar 2026

/af

Babes in Christ – barnet er fuldkomment, men ikke færdigt

Som jeg sad og ammede min datter, faldt jeg i staver over hendes lillebitte men perfekte hånd. Tænk, at noget så småt, kan være så fint og fuldstændigt.

Det var noget af det, der slog mig første gang jeg blev mor: Tænk, at kunne sidde med et helt menneske i sine arme. Tænk, at et menneske kan være så småt, at det kan være i to arme. Så lille, og dog er alting, som det skal være.

John Wesley bruger det billede, når han skal forklare, hvordan nye kristne kan være fuldkomne i deres Guds-forhold og deres kristentro, selvom de ikke er modne eller udviklede som kristne, der har mange års erfaring i livet med Gud.

Wesley taler om “babes in Christ” – altså, at man kan være et spædbarn hos Kristus. Han henviser til Paulus’ breve og de børn, han henvender sig til deri. Selvom det var faktiske børn Paulus henvendte sig til, tænkte Wesley ikke på børn. Hans tanker drejede sig om voksne – en tendens han langt fra var ene om som teolog.

Skønt Wesley brugte tanken om at være spæd hos Kristus og stadig fuldkommen om voksne, mener jeg, at tanken kan overføres til børn og unge.

For børn er, som de skal være både som nyfødte, når de er fem og når de er tolv. De er hverken færdige, fuldt udviklede eller modne endnu – men de er hele.

Præcis sådan er det også med børns tro og åndelighed (og vores andres). Selvom et barn naturligvis forholder sig til sin verden, som et barn på en bestemt alder gør (og dermed også til Gud), så er deres tro, som den skal være. Barnets relation til Gud, kan være fuldkommen – også selvom den hverken er færdig eller moden endnu.

Selvom jeg kan blive ramt af en lyst til at standse tiden, så mine børn bliver ved med at være små og blive hos mig, så er alt som det skal være, når den store er ved at vokse mig over hovedet, og den mellemste snart skal i skole. Børn skal ikke blive ved med at være små. Det ved vi godt. De er ikke færdige. De skal vokse og udvikle sig. Det ønsker vi for dem.

Lige sådan ønsker vi for vores børn og unge mennesker, at de vokser og modnes i deres tro og deres relation til Gud, præcis som vi vil at de skal udvikle sig på alle andre områder. Alligevel er deres tro, som den skal være allerede.

Når vi ser et spædbarn, kan vi falde i svime over, hvor perfekt skabt det er og SAMTIDIG være klar over, hvor småt og skrøbeligt det er. Vi ved, at det har brug for at vokse og udvikle sig. Vi forstår, at det skal modnes og erfare livet. Og SAMTIDIG med dette kan vi værdsætte, at som barnet er nu og her, er alt som det skal være: Der mangler ikke noget.

Hvis vi bruger Wesleys tanke om “babes in Christ” om vores børn, kan det hjælpe os med at forstå noget væsentligt om børns tro og åndelighed: Det gør os i stand til at fastholde børn som værende umodne men OGSÅ helt og fuldt menneskelige og fuldstændige i deres tro. Vi kan både sætte pris på barnet som værende skabt i Guds billede, men at det også har brug for støtte, vejledning og omsorg for fortsat at kunne udvikle sig i alle livets aspekter – fysisk, følelsesmæssigt, kognitivt såvel som åndeligt. Vi kan bekræfte at skønt børnene i menigheden eller familien ikke er voksne, så kan de ikke desto mindre spejle Kristus.

 

Kilder:
Thaarup: ”Med venner i lys vi tale. John Wesleys og NFS Grundtvigs konvergerende teologier.” Forlaget Trofast, 2016. S. 361.

 

Læs mere om teologi om børn bl.a. i indlægget om “Gud og barnet – seks forskellige syn på barnet” 

/0 Kommentarer/af