Dig og mig og vi tro
  • Blog
  • Foredrag
  • Om mig
  • Click to open the search input field Click to open the search input field Søg
  • Menu Menu
  • Link to Instagram
  • Link to Facebook
Adoption, Familie, mor, Om mig

3/5

“Fordi det at blive mor efter at have ventet i årevis er bare noget man lige klarer?” Noget i den retning sagde hun. Ligesom andre undrende har spurgt før. Og svaret er nej! Det er ikke noget man lige gør. Og det havde jeg heller ikke forestillet mig. Sådan rigtigt. Jeg ved bare heller ikke, hvad jeg ellers havde forestillet mig….. Eller det vil sige at jeg havde faktisk forestillet mig, at jeg efter ca. en dags jublen efter Tinas opkald, om at vi skulle være forældre, med overblik, effektivitet og sprudlende overskud ville være i stand til at ordne ikke bare det foreliggende arbejde men også lidt til, gøre mit hus i stand, sørge for mad til fryseren og gøre klar til rejse og børneværelse. Hvor svært kunne det være?! Jeg har jo haft måneder til at vænne mig til tanken.

Det er muligt. Men i dag, hvor det er tre uger siden Sipho blev et navn vi kender, er jeg stadig snot forkølet, på penicillin og går rundt i cirkler om mig selv. Ting ta’r ikke bare tid men laang tid. Det, der er væsentligt for andre, er det ikke for mig – med mindre det handler om bodystockings i str. 86, sydafrikanske rand eller strejker i Lufthansa. Ikke fordi jeg ikke kan se det er vigtigt – det er bare så uvedkommende. Jeg har hørt om, at det sker – at kommende mødre bliver indadvendte og står med hånden på maven og kigger lige ud for sig. Jeg troede jo bare ikk’, det ramte mig, når jeg nu ingen mave får. Men det har det så gjort. Aldrig har jeg været så indadvendt i mit liv. (bortset fra da jeg var syg) Eller i den grad sat alle andre dagsordner til side for en ting.
I dag er der tre dage til vi flyver. Fem dage til vi møder Sipho for første gang. Jeg glæder mig.

Share this:

  • Share on Facebook (Opens in new window) Facebook
  • Share on Pinterest (Opens in new window) Pinterest

Relateret

af Anne
Share this entry
  • Del på Facebook
  • Del på Pinterest
  • Del via E-mail
http://digogmigogvitro.dk/wp-content/uploads/2021/08/Skærmbillede-2021-08-11-kl.-21.14.15-300x300.png 0 0 Anne http://digogmigogvitro.dk/wp-content/uploads/2021/08/Skærmbillede-2021-08-11-kl.-21.14.15-300x300.png Anne2010-02-24 21:07:002010-02-24 21:07:003/5
7 replies
  1. Hr. og Fru Danmark
    Hr. og Fru Danmark siger:
    marts 25, 2014 kl. 19:56

    Kære Anne, du kan i det mindste lave noget. De sidste 3 uger af min graviditet med Albert lå jeg i sengen og var fed og doven og læste den ene bog efter den anden…
    Det er så vildt og jeg glæder mig så meget på jeres vegne.

    Besvar
  2. Mormoren
    Mormoren siger:
    marts 25, 2014 kl. 19:56

    OG som jeg sagde til dig i telefonen: Du er sluppet for morgenkvalme, hævede ankler, hæmorider og strækmærker. Hvis den eneste gene du ska´ ha´ er at du ikke kan tænke på andet end at komme afsted efter vores allesammens lille chokoladeknap så syns jeg det er SÅ i orden:-) Og få så pakket den kuffert og kom afsted!!! Vi venter;-*

    Besvar
  3. sanne
    sanne siger:
    marts 25, 2014 kl. 19:56

    Søde kære Anne.. Jeg tror det er en hel naturlig reaktion du har..
    Du er mor, men har kun et ord for det, og et billede af din søn
    du har intet, andet end ord og et billede.. Du ved intet, men vil gerne det hele..
    Med andre ord, så kan du ikke gøre noget, når du ikke ved hvad du skal gøre.
    Alle de følelser man ikke kan finde rundt i ovs..
    Det var en af de ting der skræmte mig mest ved at blive mor.
    Alle de følelser jeg havde og fik. Var det ægte følelser? og var de stærke nok? gjorde jeg det rigtige osv..
    Jeg vil i den grad hvis jeg var dig, stå og kigge ud af vinduet med en stor rygsæk med følelser og tanker, jeg ikke ville vide hvad jeg skulle gøre mig. Men Anne, nu ved jeg ikke om det er sådan du har det, jeg skriver ud fra hvad jeg kan forestille mig og hvordan jeg selv ville have det. MEn jeg ved, at tingene falder på plads af sig selv.. Præsic som et puslespil, du har en masse brikker, og med tiden falder de på plads og på den rigtigt plads.. Håber du kan bruge lidt at det jeg skriver

    Besvar
  4. Madame
    Madame siger:
    marts 25, 2014 kl. 19:56

    Åh Anne, hvor er det dog spændende – og jeg kan godt forstå, man bliver indadvendt! Tænk så stor en forandring i dit liv på meget kort tid.
    Pøj pøj, I rejser altså på lørdag, kan jeg regne ud 🙂

    Besvar
  5. Anne Thompson
    Anne Thompson siger:
    marts 25, 2014 kl. 19:56

    Kære Charlotte. Jeg vil også gerne at du (og andre) kan følge med. Det gør glæden større 🙂 Jeg har bare som sagt været så indadvent (og forkølet) at det har været svært. Men nu prøver jeg!

    Besvar
  6. Tro Håb og Kærlighed
    Tro Håb og Kærlighed siger:
    marts 25, 2014 kl. 19:56

    🙂 – Tak fordi du deler. Jeg vil så gerne følge med. Det er vel klart nok, at det er så mærkelig en tilstand at være i. Det er altså også virklig underligt, dagen før man skal føde – og svært at forestille sig, at det rent faktisk er et barn, man venter!
    Hvad jeg har lavet – ja det har du læst!

    Besvar
  7. Anne Thompson
    Anne Thompson siger:
    marts 25, 2014 kl. 19:56

    🙂 Jo jo, det kan jeg da, Malika. Men det tager godt ok laang tid fordi hovedet er et helt andet sted! Men ondt gøre det ikke. (det må siges at være fordelen ved den her måde at gøre det på!)

    Besvar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Velkommen til!

Velkommen til digogmigogvitro.dk – om børns åndelige udvikling og tro.

Her samler jeg viden om børns tro, åndelighed og indre liv med udgangspunkt i den kristne tro og kirke. Jeg er præst i Metodistkirken, kursusleder for kurset om børns åndelige udvikling og tro for BMK.dk og mor til tre.

Digogmigogvitro.dk er min notesbog om livet med børn, om at tro på Gud, om at formidle kristendommen i børnehøjde.

Jeg håber, du finder dig godt tilpas her – du er i hvert fald velkommen!

Søg og du skal finde

Search Search

Seneste indlæg

  • Ny bog om børns åndelighed
  • PDO med teologiske briller – om brydning af forskellige forståelser af barnet
  • Anmeldelse: Guldgraverne. En samtalebog om Gud og os
  • En velsignelse over døren
  • La Befana – Helligtrekonger heksen

5 ting du ikke skal sige til en børnemedarbejder

Året rundt

6 forskellige syn på børn i teologien

Bed med din telefon

Mød mig på Facebook

Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.

To find out more, including how to control cookies, see here: Cookie Policy

digogmigogvitro.dk

Anne Klitgaard Thompson
anne@digogmigogvitro.dk
Tlf. 24 25 45 24

© Copyright - Dig og mig og vi tro - Enfold Theme by Kriesi
  • Link to Instagram
  • Link to Facebook
Link to: Som en elefant Link to: Som en elefant Som en elefant Link to: 2/4 Link to: 2/4 2/4
Scroll to top Scroll to top Scroll to top