Nybagt brød eller rod på gulvet?
Det er så pudsigt med bloggen – den er en oplagt mulighed for selviscenesættelse. Kun den lille detalje eller historie, jeg vil I skal se eller læse viser jeg jer. Sådan er det også i det “virkelige” liv i nogen grad. Men det er nu nemmere på bloggen, for her er ingen tonefald eller kropssprog, der kan vise hvordan det også er.
Egentlig er det helt i orden – og nogle gange nødvendigt – ikke at fortælle hvordan man virkelig har det. Det kan være for at passe på sig selv, eller fordi, det bare ikke er alle, der behøver vide alt. På den anden side er mener jeg egentlig, at det snarere gælder dybere og mere personlige ting som tab, tvivl og kriser end nullermænd, søvnløshed og bekymringer. Der er simpelthen forskel på det private og det alment menneskelige. Nogle gange synes jeg bare, der er en tendens til at vi (inkl. jeg) vil være / skal være / tror vi skal være perfekte.
Jeg ved, jeg selv kæmper med den sygdom, der florerer blandt kvinder i 20’erne: du ved, den, der hedder “Jeg-er-perfekt-kæreste/kone,-der-har-altid-nybarberede-ben-og-manicure-negle,-smart-garderobe,-tjek-på-moden,-karrieren-og-fremtidsplanerne,-får-børn-på-linje,-klarer-mig-godt-på-jobbet-og-har-et-super-hjem,-hvor-vi-ser-vores-venner-og-bekendte,-hvis-vi-da-ikke-er-ude-at-rejse-eller-i-sommerhus,-for-ikke-at-nævne-vores-velholdte-have-og-velklædte-børn,-og-vi-kan-da-også-godt-snakke-om-kreative-fritidsinteresser,-politik,-samfund-eller-nyere-litteratur-inden-jeg-knækker-ned-med-stress…-igen.”Og måske er den eneste måde vi kan hjælpe hinanden med at bekæmpe den, ved at fortælle eller vise vores nullermænd og underskud såvel som vores succeser og overskud.
Forleden talte jeg om emner med en varm kvinde, som jeg vil skyde på er tættere på 50 end 40. Hun sagde: “Det er da synd for jer! Så må vi ældre kvinder jo fortælle jer, hvordan livet også er.” Ja, vil I ikke godt?!
Jeg vil fremover bestræbe mig på ikke kun at vise mine succeser og mit overskud på bloggen, men også udtrykke tvivl, tanker og nullermænd i alle retninger på en ikke sarkastisk måde. Ikke fordi du skal have ondt af mig, men fordi jeg gerne vil leve hele livet. Jeg har faktisk ikke lyst til at være perfekt – det er for statisk. Jeg vil gerne leve og mærke hele livet – og det lurer mig at det kun kan lade sig gøre sammen med et par nullermænd, en købe pizza og lidt ærlighed.
Det perfekte liv er vel at leve det som det er.. Det er også på en måde godt at "knække sammen" for så opdager du at du ER et menneske med behov for hvile. Jeg har lært at det ikke handler om at stræbe efter et billede som man tror andre vil synes om. Livet handler om dig som person og det perfekte liv for dig, mig og alle andre er rod, forkerte beslutninger, skænderrier osv. Det er jo her vi lever og her vi lære. Anne du er den PERFEKTE mor, hustru, veninde, kollega osv. er der nogen sinde nogen der har fortalt dig andet???? NEj vel, måske kun dig selv.. Men når andre siger at du er god som du er, så ved du at du er perfekt
Tak for rosen, Madame! Jeg vil også fortsat tænke over hvad og hvordan jeg skriver, men jeg vil prøve at komme at skrive om nogle andre ting også/igen end hvad jeg har lavet, fået og kan. Men som også skrevet i indlægget, så er der ting der ikke skal deles med alle og steder de ikke skal deles. Det gælder selvfølgelig fortsat på bloggen også!
Dejligt indlæg, Anne, og meget tankevækkende!
Jeg må indrømme, at jeg vælger mine svagheder med omhu, før de lægges på bloggen – har desværre meget blandede erfaringer og jeg har fået en del meget ubehagelige kommentarer. Det er utrolig vigtigt med en god tone i blogland – og du er et fint eksempel på, hvordan det skal gøres.
Charlotte: Hmm, havde håbet det bare forsvandt med alderen 🙂 Men måske kan man med alderen få netop det, du fortæller: at kunne og have fået sorteret i hvad det er, jeg gerne vil og hvad det er jeg ikke gider. For det er vel netop det, der er med til at brænde det hele på : at skulle/ville alting, og ikke turde/ville/evne at begrænse sig?!
Og præcis det, at Gud elsker os, som vi er, er for mig voldsomt befriende midt i det hele. Hos Gud er der "Forventningsfri zone"!
Michael: Jeg havde faktisk ikke lige koblet at det perfekte ikke har brug for eller mulighed for udvikling. Tak for den!
Sara: Tak! Jeg havde det med Duncan som du fortæller med Johan. Det er enormt befriende og gør så godt!
Gaia: Selv tak. Jeg tror, det er så vigtigt det, du skriver om "når engang" – for "når engang" kan jo risikere aldrig at ske, og så har man aldrig levet sit liv. Det er da en skræmmende tanke!
Tak for alle jeres svar, tanker og overvejelser!
Mor: Det kan godt være du har ret i, at det er en generel udfordring for alle kvinder, som vi har lært gennem mange, mange år. Jeg synes også, du har en god pointe i at vi må lære at sortere i hvad, vi gerne vil – men dét er også en udfordring, der vil noget! (Og tak for tilbuddet om rengørings-indsats).
Lina: Åh, suk og grin – det er jo præcis sådan dilemmaet er: Man ved godt, hvad man helst vil, og alligevel er der mere, der trækker 🙂 Hvis jeg kan tælle som hvem som helst, så synes jeg du stiller blikket på uendeligt nogle gode steder og fokuserer hvor det er vigtigt!
Louise: Nej, det er nemlig ikke altid man husker hvad det er jeg selv er god til. Eller hvor glad jeg egentlig er for at være mig med dem, der er mine! Det er så let at sammenligne sig!!
Og så holder jeg meget af at vide, at Gud elsker os, som vi er – og ikke som vi tror vi skal være.
Jeg ser nok lidt anderledes på det. Som udgangspunkt regner jeg med, at alle har deres at slås med, og at den eneste, der er fuldkommen er Jesus! Nogen har styr på noget, andre på noget andet. Nogen gør ting, som inspirerer mig, andre har vaner, som jeg overhovedet ikke gider leve op til. De ting, der betyder noget for mig, som fx. altid at have hjemmebagt brød og kage, når der er gæster, dem går jeg op i – og de kan godt stresse mig. Men hvordan min have ser ud – det er jeg ligeglad med – bare for at komme med to eksempler. – Jeg ved godt, at jeg snart fylder 54, men det tror jeg faktisk ikke har så meget med sagen at gøre:-)
Skønt – INGEN lever nemlig perfekte liv – hvorfor stæbe sådan efter det. Det gælder om at finde glæde i NUET – og ikke kun se frem "når en gang" det og det er i orden…..
TAK for dine kloge tanker og betragtninger.
Det er så svært, at man skal være ih så åh så perfekt. Jeg har haft så dårlig selvtillid og følt mig utilstrækkelig. Men så er det så dejligt, at der kan komme nogle mennesker (f.eks. Johan) der kan fortælle en hvor fantastisk man er, og at man er helt perfekt med alle ens finurligheder.
Og Anne du er en stjerne – selv med alle dine mærkværdigheder 😀 Det gør bare at vi elsker dig endnu højere!!!
Det er så skønt ikke at være perfekt, at jeg faktisk nyder det, tænk hvis al udvikling stoppede lige nu fordi der ikke var mere at forbedre, brug energien til forbedringer, ikke til vedligeholdelser.
Vær spontan, ikke perfekt.
God aften til dig Anne.
det er såååå rigtigt!!!
og øv for at alle andre altid kan indrette deres hjem super pænt og hyggeligt og jeg har ikke flair for det og øv for alt muligt, men hurra for at jeg er mig og har det godt med det, så pyt med alt det andet, det er bare ikke altid man lige husker det 🙂
knus
…Jeg er SÅ enig. Tænker faktisk at vi måske selv er vores egen største fjende – og dernæst kvinder er hinandens…. Tro mig, ønsket om perfekthed bliver ikke mindre når man vader rundt i knæhøje nullermænd. Men man lærer at prioritere og være ligeglad -(og prioriterer forhåbentligt hinanden først)- som vores første sundhedsplejerske sagde: "Lær at indstille blikket på uendeligt"…
Meeeen, derfor måtte BoligLIV da godt komme forbi og sige min bolig er heeeeeelt faaaantaaastisk inspirerende – eller bare en eller anden. Hvemsomhelst… eller bare at der ser lidt pænt ud… hmmm.
Kære datter. Det er SÅ godt at opdage at der ikke er ret meget i livet der er perfekt – heller ikke dit liv. Jeg tror ikke det kun er kvinder i 20-erne. Jeg tror det er nedarvet i flere generationer. Måske fra en tid hvor du som kvinde blev målt på din huslige formåen. I dag er der så meget mere vi kan måles på. Og det bli´r vi. Vi glemmer bare at så må vi sortere noget andet fra!!! Så pyt med nullermænd når bare du og din lille familie har det godt. Mormor kommer bare på besøg og fjerner de største af slagsen;-)