Forskning for 30 millioner – eller hvordan skindet bedrager
I går brugte jeg en del af min dag i et tog – frem og tilbage over Fyn og Sjælland for at blive klogere på et hjemmeside-system.
Det spændende ved at køre med tog er altid de mennesker, man kommer til at sidde ved siden af eller i nærheden af, synes jeg. Det er sikkert ikke særligt høfligt, men jeg kan ikke lade være med at sidde og læse dem over skulderen for at se, hvilken bog de læser, hvilken film de ser eller hvilket fag de mon studerer.
I går sad jeg bl.a. ved siden af en midaldrende dame med smilende øjne og krøllet hår. Hun hev en blok frem af tasken, og gav sig til at skrive på den med blyant – sirlig skråskrift fyldte hurtigt siden. Hun skrev både på dansk og på engelsk.
Hun fangede mit blik, da jeg forsøgte at tyde, hvad der stod, og jeg måtte med et smil bekende, at jeg jo synes, det er spændende, alt det andre kan beskæftige sig med, men som ikke nødvendigvis giver mening for mig.
“Puha, jeg håber sandelig, det her giver mening!” sagde hun. “Jeg er ved at lave en forskningsplan til 30 millioner kroner.”
Så blev jeg stille et øjeblik.
“Hvad arbejder du da med?” spurgte jeg den venlige dame, der stadig smilede bag brillerne.
“Matematik, statistik og computer science. Vi har allerede brugt 25 millioner kroner på projektet, og nu forsøger vi så at få de næste 30, så vi kan nå helt i land. Jeg arbejder på Århus universitet.”
Godt så. Det eneste jeg kunne finde på at sige til det, var; “Spændende!” Hvilket var ganske oprigtigt ment, men også var fordi jeg ikke kunne komme på andet at sige. Den havde jeg slet ikke set komme! At den midaldrende dame med smilende øjne, krøllet hår og smart taske var forsker med noget så hard core!
Da jeg gik ud af toget ønskede jeg held og lykke. Hun grinede og viftede lidt med en hånd. Helt ærligt, så synes jeg, det var lidt fedt at blive “snydt” på den måde af mine egne forud indfattede meninger.
Ha – som den gang min mor så en meget smart yngre mand komme ind i toget, lukke sin checkede stresskuffert op og fremdrage: en banan og et Anders Andblad:-)
Tø hø… Skindet bedrager! Håber den søde damer får sine millioner:-)
Glemte at skrive under;-)
Mor.
Måske var den stressede mand slet ikke så stresset endda? 🙂
Det gør jeg også – har overvejet, om det ville være muligt at finde hende, for at høre 😀