Et bekymrende marmelade forbrug – Paddington bjørn om adoption
Biografens mørke er noget af det bedste, der findes – synes vi i hvert fald her hjemme. I weekenden har vi været inde for at se “Paddington” – med halvanden englænder og en anglofil dansker i huset er det jo nærmest et must.
Det er en god familiefilm – sjov, spændende og sød. De danske stemmer virker overbevisende, animationen er fantastisk og historien holder.
På et drabeligt tidspunkt i handlingen siger hr. Brown om, at Paddington hører til familien: “Det er lige meget, at han kommer fra en anden del af verden. Det er lige meget vi ikke er samme art. Det er lige meget, at han har et bekymrende marmelade forbrug. For vi elsker ham. Og derfor er han en del af vores familie.”
Sådan – det er vist den bedste forklaring på, hvornår man er familie! Uanset om adoptionen er af en bjørn, et barn eller en anden voksen.
Jeg har fået filmen anbefalet i Sverige af Patrick, som er leder af Equmenia, vores børne- og ungdomsforbund. Og jeg glæder mig over, at Paddington endelig er kommet på film. Har altid holdt af ham:-)
Og som din morfar sagde, da din mormor udtrykte bekymring over at I skulle adoptere fra Sydafrika: Et barn er vel et barn!! På klingende vendelbomål. Uanset marmeladeforbruget eller farven. Vi elsker ham fordi, som dim mormor sagde da hun så mødte vidunderet: Haj er jei å woes!! Punktum!
Mormor.
Du kan godt tage anbefalingen til dig 🙂 Han er en dejlig lille bjørn. Den vises, så vidt jeg kan se, ikke på engelsk herhjemme i biograferne – jeg havde ellers glædet mig til at høre Colin Firth som Paddington 🙂
Jep, lige præcis, mor. Punktum. 🙂