Dig og mig og vi tro
  • Blog
  • Foredrag
  • Om mig
  • Click to open the search input field Click to open the search input field Søg
  • Menu Menu
  • Link to Instagram
  • Link to Facebook
Åndelighed, Bibelen, bøn, praksis, tro

En tanke om praksis: Det kritiske er ikke, at du er stoppet

Hvad gør du, når du falder?

Ikke i overført betydning, men helt konkret – hvad gør du, hvis du falder over dine egne fødder, på rulleskøjterne, ned af trappen, på et glat fortov? Prøv lige at tænke tilbage på en gang du er faldet, og mærk i din krop, hvilke reaktioner, der gik i gang…

Jeg spørger, fordi et tema, der dukkede op i min smågruppe/bibelgruppe/cellegruppe (kært barn har mange navne?), var forventningen om at rutiner for bøns- og andagtsliv altid stopper igen. Det var ikke nødvendigvis sådan nogen sagde. Men erfaringen af, at man kan finde en god rytme eller rutine (eller bare have gode intentioner om det) som pludselig holder op igen – og at det er en fejl – gik igen. Og jeg kender det godt.

Det væsentlige i kristen praksis (og vel egentlig i alle rutiner eller beslutninger)
er at begynde igen, hvis du opdager, at du er stoppet op.

Men ved du hvad? Jeg er ikke længere så sikker på, at det er en fejl, at vores rutiner eller rytmer ændrer sig. Vores hverdag ændrer sig, og så må rutinerne ændre sig også. Du skifter fra skole til job; får et barn; får nye mødetider; du skal til at tage bilen istedet for bussen eller en influenza sætter
alting på pause. Sådan er livet, og det er kun fint. Det er ikke det, at vi holder op med noget, der er det kritiske punkt. Det er, om vi kommer i gang igen.

Det var den tanke, der mindede mig om, hvad jeg gjorde, da jeg faldt ned af vores trappe for noget tid siden:

Det var en aften, og jeg skulle bare liige op med et-eller-andet. På vejen ned igen smutter mine strømpefødder på de glatte brædder, hvor fødder har slidt lakken spejlblank i løbet af de mere end 100 år trappen har været der. Smut – og dér lå jeg. Av!! Min venstre balde og venstre albue tog skraldet på trinet. For bunden af trappen lå jeg så og ømmede mig. Før jeg kunne rejse mig op, var jeg nødt til at ligge og sunde mig. Der skulle nogle dybe vejrtrækninger helt ned i maven til, før jeg kunne få svimmelheden og kvalmen efter smerten nok i baggrunden til, at jeg kunne svare Duncan og tage imod hans hånd for at komme på højkant igen. Jeg si’r dig – aldrig i mit liv har jeg set så blåt et mærke!

Jeg faldt – med et brag – og jeg kom op igen. Det tog lidt tid og lidt hjælp. Men jeg kom på højkant. Jeg ligger ikke stadig væk og roder rundt ved bunden af trappen.

Når du falder, så rejser du sig igen. Måske ikke lige med det samme, for måske skal du lige sunde sig. Måske er det nødvendigt med en hjælpende hånd. Men du rejser dig. Hvis du snubler over striberne i fortovet på vej ind i Føtex rejser du dig med det samme og håber, at ingen så dig. Det ligger som en dyb refleks i kroppen at komme op igen.

Hvis du falder, rejser du dig. Og går videre.

Det slog mig, at det ikke er anderledes med vores andagtsliv eller bønsliv – hvis vi går i stå, må vi gå igang igen. Det er ikke farligt, det er ikke forkert, det er ikke unormalt.

Faktisk er det ikke faldet, der er problemet. Det er at rejse sig op, der er det kristiske punkt. Alle falder. Alle kløjs i deres intentioner og rutiner. Spørgsmålet er, om vi kommer i gang igen, ikke om vi stopper op. Du behøver ikke tage det som et nederlag, at du opdager, at du sprang bibellæsningen eller tiden til bøn over. Pyt med det. Det vigtige er, at du opdager det, for kun sådan kan du komme i gang igen.

Det svære er måske i virkeligheden at undgå den lille bølge af skam, der opstår, når vi ikke uden videre “lykkes” med noget, som vi kan bilde os selv ind, at alle andre klarer uden problemer.

Så lad os bare punktere den historie med det samme: Vi kan alle sammen opleve tidspunkter, hvor bøn er svært, hvor bibellæsning er tungt og trættende, hvor det er tæt på umuligt at samle vilje til at give tid til Gud. Og nogle gange smutter det bare i mængden af vasketøj, indkøb, madpakker, gøremål og hverdagstræthed.

Det er helt okay. Det er som sagt ikke det, at du er stoppet, der er det væsentlige. Det væsentlige er, at du var i gang – og at du kan begynde igen. Så hvis du stopper, så begynd igen!

Share this:

  • Share on Facebook (Opens in new window) Facebook
  • Share on Pinterest (Opens in new window) Pinterest

Relateret

af Anne
Share this entry
  • Del på Facebook
  • Del på Pinterest
  • Del via E-mail
http://digogmigogvitro.dk/wp-content/uploads/2021/08/Skærmbillede-2021-08-11-kl.-21.14.15-300x300.png 0 0 Anne http://digogmigogvitro.dk/wp-content/uploads/2021/08/Skærmbillede-2021-08-11-kl.-21.14.15-300x300.png Anne2016-04-30 15:27:002017-10-03 20:08:37En tanke om praksis: Det kritiske er ikke, at du er stoppet
0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Velkommen til!

Velkommen til digogmigogvitro.dk – om børns åndelige udvikling og tro.

Her samler jeg viden om børns tro, åndelighed og indre liv med udgangspunkt i den kristne tro og kirke. Jeg er præst i Metodistkirken, kursusleder for kurset om børns åndelige udvikling og tro for BMK.dk og mor til tre.

Digogmigogvitro.dk er min notesbog om livet med børn, om at tro på Gud, om at formidle kristendommen i børnehøjde.

Jeg håber, du finder dig godt tilpas her – du er i hvert fald velkommen!

Søg og du skal finde

Search Search

Seneste indlæg

  • Ny bog om børns åndelighed
  • PDO med teologiske briller – om brydning af forskellige forståelser af barnet
  • Anmeldelse: Guldgraverne. En samtalebog om Gud og os
  • En velsignelse over døren
  • La Befana – Helligtrekonger heksen

5 ting du ikke skal sige til en børnemedarbejder

Året rundt

6 forskellige syn på børn i teologien

Bed med din telefon

Mød mig på Facebook

Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.

To find out more, including how to control cookies, see here: Cookie Policy

digogmigogvitro.dk

Anne Klitgaard Thompson
anne@digogmigogvitro.dk
Tlf. 24 25 45 24

© Copyright - Dig og mig og vi tro - Enfold Theme by Kriesi
  • Link to Instagram
  • Link to Facebook
Link to: Tålmodighed eller hurtighed Link to: Tålmodighed eller hurtighed Tålmodighed eller hurtighed Link to: Fadervor – en oversigt Link to: Fadervor – en oversigt Fadervor – en oversigt
Scroll to top Scroll to top Scroll to top