På hendes værelse hang plakater med ord, hun stadig kan huske. Nu laver hun selv plakater til børneværelser med håbet om, at ordene derpå må blive husket af børn i Danmark, mens pengene for plakaterne hjælper børn i Nordkorea. Mød Grafikminsteren!
Jeg er grafiktjener
Grafikministerens navn er langt fra tilfældigt, men kvinden bag er ikke interesseret i selv at blive kendt ved navn. Det er mindre vigtigt, hvem jeg er. Ordet “minister” er fra latin og betyder “tjener”. Jeg tror, vi mennesker er skabt til at tjene Gud. Ordet “tjener” bruges mange gange i bibelen. F.eks. “… den, der tjener, skal tjene med den kraft, Gud giver, for at Gud i alle ting må blive herliggjort ved Jesus Kristus.” * Jeg er “grafiktjener” og øver mig i, i min hverdag at se de ting jeg gør som en tjeneste for Gud og min næste. – Hvad er grunden til, at du netop henvender dig til børn og barnlige sjæle med hang til ord og glade billeder? Troen går i små sko – ikke forstået sådan at tro er smålig eller snæversynet, som ordsproget kan lægge op til. Men istedet forstået på den måde, at troen tit er stærkest hos dem i små sko. Rigtig mange børn tror på, at Gud findes. Jeg tror, at når Gud skaber et lille nyt menneske, lægger han også kimen til tro på ham i det, men desværre får troens spire ikke altid de bedste vækstbetingelser. Jesus bruger selv ofte børn som forbilleder på, hvordan vi som voksne skal tro. Det er slet ikke svært for børn at tro på, at Jesus gik på vandet eller lavede vand om til vin. Det er den form for tro – den umiddelbare og tillidsfulde – som jeg håber skinner igennem i mine plakater. Det ville være fantastisk, hvis Gud kunne bruge én af mine plakater til at lade et kim spire. – Du er selv vokset op med troen på Gud. Hvad betød det for dig som barn? Som barn var troen måske endda mere konkret for mig, end den er nu i mit voksenliv, hvor tvivl desværre er blevet et vilkår. Som det mest naturlige bad jeg aftenbøn for mig selv hver aften. Jeg havde en selvlysende lille pige, der knælede i bøn ved siden af min seng. Når mine forældre sagde godnat og slukkede lyset, lyste hun og mindede mig om at folde hænderne. Bønnen bestod mest af en opremsning af alle mine kæledyr – Musse, Nuser, JørgenMis og hvad de ellers hed. Den tryghed det gav mig som barn – at kunne lægge alt over til Gud – var uvurderlig. Jeg havde på mit værelse også plakater hængende – man kunne få sådan en, når man havde været ti gange i søndagsskole. Og jeg var der næsten hver søndag, så det gav et godt afkast af plakater! Der var f.eks. en hund med en stor hat på og så stod der: “Han elsker mig, sådan som jeg er”. Jeg husker den knælende pige og plakaterne tydeligt, så selvom det “bare” er udsmykning, kan selv en plakat på et børneværelse have betydning for et barns liv med Gud. – Når du nu har været så heldig at vokse op med den kristne tro, hvad er det vigtigste dine forældre lærte dig om at tro? Jeg er glad for, at du siger “heldig”, for jeg føler mig virkelig heldig! Jeg kan være bange for, at jeg ikke ville havde lært Gud at kende, hvis ikke det var for mine forældre, så jeg føler mig virkelig heldig. Jeg mener, hvad er sandsynligeden lige for at blive født ind i en kristen familie!? Helt praktisk har mine forældre lært mig at gå i kirke, bede og at holde søndagen hellig – gode vaner, der for mig har dannet rammerne for et liv med Gud. De har gjort mig til en del af et helt unikt kristent fællesskab, som jeg sætter stor pris på. – Grafikministerens overskud går til børnehjem – kan du fortælle lidt om det? Overskuddet fra salget af grafikminister.dk plakater går til nordkoreanske børnehjem. Som den eneste danske hjælpeorganisation har Mission Øst adgang til Nordkoreanske børnehjem og hjælper med at uddele det mest basale – mad til underernærede børn, tøj og legetøj. Når opstartsudgifterne til grafikminister.dk er betalt (ca. 6000 kr. eller 40 A3 plakater), er omkostningerne for salg af én A3 plakat ca. 10 kr., dvs. 140 kr. sendes videre til Mission Østs arbejde i Nordkorea, når du køber en plakat. Det er helt oplagt, at salg af plakater til børn i Danmark, hvoraf de fleste har et kristent budskab, skal gå til børn, der har brug for hjælp i andre dele af verden. Jeg har med grafiske børneplakater bestemt ikke fundet et hul i markedet – butikker og børneværelser bugner af smukt vægudsmykning. Men jeg håber, at grafikminister.dk “stikker ud”, fordi de plakater også har et næstekærligt sigte. Personligt ville jeg have svært ved at sælge endnu en brugsgenstand til overfyldte danske børneværelser uden dette dobbelte formål. Samtidig håber jeg, at den historie om plakaterne kan vise, hvordan næstekærlighed også kan praktiseres. – Har du selv et yndlingscitat, som du har lavet til en plakat? Der er flere plakater på tegnebrættet. Én af dem er med sætningen fra Josvabogen i det Gamle Testamente: “Herren din Gud er med dig overalt, hvor du går” **. Ordene skal suppleres af en håndtegning med tre små børn med skoletasker på. Det er Gud selv, der siger det til Josva, da han skal føre israelitterne det sidste stykke ind i det forjættede land efter Moses. Jeg tror, det må have været lidt af en mundfuld at få den opgave, så ordene må have været en trøst for Josva, ligesom de kan være det for os i dag. Lidt tidligere i Josvabogen siger Gud også “… jeg lader dig ikke i stikken og svigter dig ikke.” *** For et barn der både kan føle sig alene og svigtet af mennesker, kan det være en trøst at vide, at selveste universets skaber går med, ligesom det for forældrene kan være en trøst, at ansvaret for et lille menneskes liv er delt med Gud. Dét er fantastisk og derfor et af mine yndlingsvers. Du kan se grafiktjenerens plakater på hjemmesiden eller følge med på facebook. * 1. Petersbrev kapitel 4 vers 11 ** Josvabogen kapitel 1 vers 9 *** Josvabogen kapitel 1 vers 5
Jeg siger det til vores søn hver dag – nogle gange flere gange. Han hører det, før vi skilles om morgenen, enten når jeg går ud af døren på arbejde, eller når jeg afleverer ham. Nogle gange smiler han. Andre gange får jeg et “Det ved jeg godt” tilbage med en opgivende stemme. Som om han vil sige “Det har jeg fattet, du behøver ikke blive ved.” Men det behøver jeg. Og her er grunden jeg er kommet frem til:
At vide sig elsket betyder, du har din værdi givet, før du møder andre. Har du det, behøver du ikke gøre dig fortjent til andres kærlighed, respekt eller accept ved at gøre fjollede ting, bukke under for gruppepres eller stå i et hjørne.
Hvis du er sikker på din værdi, ved du også, at det er okay du er til. Hvis du ved, du må være her og endda ønsket, behøver du hverken forsvare dig eller nedgøre andre for at få deres plads. Du behøver ikke føle dig truet af andres tilstedeværelse eller succes. Hvis du ved, du er elsket, kan du bevæge dig frit og med værdighed – og du kan behandle andre med den samme respekt.
Jeg ved godt, at det naturligvis ikke altid er sådan at være menneske – der er ingen af os, der altid og hele tiden er selvsikre med selvværdet i top hverken som børn eller voksne. Jeg ved også godt, at det ikke nødvendigvis er sådan det foregår i en skolegård. Men jeg tror på, at det langt hen af vejen er sådan det er.
Af samme grund lægger jeg også så meget vægt på i kirken, at børn (og mennesker i det hele taget) først og fremmest skal erfare og vide, at Gud elsker os. For hvis vi først forstår og erfarer, at vi er elskede ikke bare af vores familie eller venner men af Gud selv, så kan vi bevæge os med en anden sikkerhed og værdighed i verden:
Lever vi som Guds elskede børn er der så meget andet, vi ikke behøver at tage bestik efter. Der er så meget andet, som vi ikke behøver bruge som målestok for vores værdi. Vægten og formen bliver ligegyldige i forhold til vores værdi som mennesker, om ikke for vores sundhed. Opsparing og størrelsen på vores lønindkomst bliver ikke afgørende for, om vi har en berettigelse som fuldgyldige medlemmer af samfundet. Baggrund og uddannelse bestemmer ikke, om vi må tage del i livet. Og andres mening om mangt eller meget behøver vi ikke beskæftige os med. Jeg vil gøre, hvad jeg kan for at mine børn kan leve med værdighed. Så jeg bliver ved med at sige “Jeg elsker dig – husk det nu!” – Selvom jeg nok skal lade være med at råbe det efter den ældste ind i skolegården.
(Nogle dage efter dette indlæg blev skrevet snakkede jeg med min mor om, hvorfor det er så vigtigt at vide sig elsket som barn. Det kan du læse her.)
Vi er lidt mere end halvvejs til påske, og dermed begynder fasten at lakke mod enden. Jeg skrev for godt en måned siden om at “faste i praksis” og tænkte, at jeg ville dele nogle tanker om at gøre noget godt for andre.
Flere gav dengang udtryk for at det var en god idé at bruge fasten på at gøre noget godt for andre. Det er på ingen måde vores idé – gode gerninger og faste hører sammen helt tilbage i det Gamle Testamente. Her står bl.a. at faste (ikke den op til påske men al faste) skal handle om at “løse ondskabens lænker, at sætte de undertrykte i frihed (…)” Det er fra Esajas kapitel 58, og det uddybes med ordene: “Ja, at du deler dit brød med den sultne, giver husly til hjemløse stakler, at du har klæder til den nøgne og ikke vender dine egne ryggen.” At faste handler med andre ord meget mere om at gøre noget ved verdens uretfærdighed end at holde sig selv fra noget.
Fastens hjerte banker for andre.
Hvem den sultne, den hjemløse, den nøgne eller dine egne er, må vi til gengæld hver især tænke over.
Her er 10 gode idéer til at gøre noget ved uretfærdighed i verden:
Bag en kage til brugerne i et lokalt socialt projekt (hjemløse, krisecenter, flygtningecenter, varmestue…) eller aflever den der, hvor du ved hjemløse, alkoholikere eller misbrugere hænger ud.
Køb “Hus Forbi” mere end én gang.
Byd på en kop varm kaffe til parkeringsvagten ved dit arbejde
Skriv et brev til en politisk ordfører eller lokal politiker på et socialt område, der ligger dig på sinde.
Bliv indsamler eller giv godt til Folkekirkens Nødhjælp d. 13. marts
Inviter nogen du ved har det svært eller er alene på aftensmad (eller kom uventet forbi med en omgang frikadeller eller lasagne)
Sig undskyld til din mand, dit barn, din kollega eller en anden, du kom til at vrisse ad/overhøre/eller-hvad-nu
Skriv “God morgen. Hav en god dag.” på gaden, hvor du bor
Ryd op i dit tøj og giv det, du ikke bruger til genbrug eller til Venligboerne, som kan give det til flygtninge
Køb et påskeæg og giv det til den, der sidder ved kassen i dit supermarked
Hvilke gode idéer har du til at gøre gode ting for andre? Skriv endelig, så jeg kan få udvidet repertoiret!
https://i0.wp.com/digogmigogvitro.dk/wp-content/uploads/2016/03/Fastens-hjerte.png?fit=800%2C800&ssl=1800800Annehttp://digogmigogvitro.dk/wp-content/uploads/2021/08/Skærmbillede-2021-08-11-kl.-21.14.15-300x300.pngAnne2016-03-05 19:20:002021-02-19 19:15:47Fastens hjerte banker for andre - 10 idéer til at gøre godt for andre
Til efteråret skal jeg i gang med at læse en diplomuddannelse om “Children, Mission and Ministry” på Cliff College i England. Jeg skal med andre ord over og blive klogere på børn, deres spiritualitet og måder vi som kirke kan være relevante og bedre til at støtte børn i også at have et rigt indre trosliv. Det bliver SÅ spændende!
Læselisten er ankommet og et par af bøgerne stod allerede på hylden, så de er lige til at gå i gang med.
Egentlig skulle jeg have været startet allerede i efteråret 2015, men der kom Sheffield University heldigvis i vejen med nogle opdateringer på kurset, for det viste sig jo at det ville have været temmelig svært for mig at starte et studie i et andet land på det tidspunkt!
Jeg glææder mig til at fordybe mig i noget, jeg finder både lærerigt, spændende og relevant og så endda på det sted, der er “hjemme” for mig i England. Det var her jeg læste min bachelor (for et årti siden), det var her jeg mødte min mand, og det var her jeg lærte at elske bakkerne, the og opdagede at den kristne tro kan se ud på så uendeligt mange måder og alligevel have præcis det samme hjerte!
Den dårlige samvittighed kan veje tungt. Nærmest fysisk kan den hvile på skuldrene eller ligge som en klump i maven. Hvis du kender fornemmelsen er du ikke alene. Særligt forældre er modtagelige overfor den dårlige samvittighed.
Det spænder vidt både i alvor og i emne. Jeg mener, der er den dårlige samvittighed over noget, der ikke vejer særlig tungt, og så er der den dårlige samvittighed, som virkelig kan nage én. Emnerne spænder fra den mad, vi serverer for vores børn – eller ikke servere – til mængden af tid foran Ipads eller TV. Det drejer sig om manglende gåture i skoven, skæld ud, nærvær, mulig udsættelse for skadelige kemikalier eller at vi afleverer vores dyrebare børn til “fremmede” i en institution.
Og hvis vi ikke har det dårligt med det vi gør, kan vi få dårlig samvittighed over det vi ikke gør. For vi ved godt, at alle valg vi træffer medfører fravalg.
Det betyder ikke, at vi tror, der kun findes én god eller rigtig måde at gøre tingene på. Snarere tværtimod. Når jeg tænker over det, så det nærmest en større udfordring netop fordi vi ved, der ikke kun er én måde men mange måder at være forældre og familie på. For hvad er så den allerbedste måde? Hvordan sikrer vi vores barn/børn de bedste betingelser ikke bare lige nu men også på lang sigt i tilværelsen?
Den dårlige samvittighed er udtryk for en konstant tvivl om, hvorvidt vi vælger ikke bare det rigtige, men det bedste. Den er udtryk for et ønske om at gøre det allerbedste vi kan.
Den gode nyhed er, at det faktisk ikke er fordi vi er hysteriske, at den dårlige samvittighed – eller tvivlen – er blevet en trofast følgesvend for så mange af os. Vi er bare moderne mennesker, der er over-informerede. Kloge hoveder (bl.a. sociologen D.W. Winnicot) mener faktisk, at den grundlæggende tvivl er blevet et grundvilkår for moderne mennesker. For vi ved, at alting kan gøres på flere måder. Vi er udemærket klar over, at der findes flere muligheder, andre løsninger, forskellige scenarier i alle situationer. Og det er dét, der giver os ondt i samvittigheden.
Det kan vi ikke lave om på. Udfordringen er bare, at den dårlige samvittighed – eller den nagende tvivl om, hvorvidt vi nu gør tingene godt nok – kommer til at spærre for udsigten til det, der er og som er godt. Når vi har ondt i samvittigheden risikerer vi at blive ubeslutsomme, og ude af stand til at fokuserer på det gode ved måden vi nu har valgt at gøre tingene på.
Derfor kan vi have brug for at bede Gud fri os fra dårlig samvittighed. Ikke fordi vi skal slippe for at stå ved vores valg, men netop fordi vi skal kunne koncentrere os alene om de valg, vi faktist har truffet og ikke dem vi også kunne have valgt.
“Gud, fri mig fra den dårlige samvittighed, så jeg kan være tilstede, hvor vi er. Fjern den nagende tvivl om, hvorvidt jeg har valgt godt nok. Lad mig i stedet hvile i, at jeg gør det, så godt jeg formår, og at du ser mine intentioner og min længsel efter at gøre mitt allerbedste for mine børn og min familie. Hvor er det heldigt, at din kærlighed bærer os alle sammen!”
PS: Hvis du har dårlig samvittighed over noget, som du ved, du har gjort galt, er den dårlige samvittighed selvfølgelig på sin plads – så er den ligesom en forstuvning, der skal heles igen, før du får det godt igen. Så er den dårlige samvittighed din ven. Bed om tilgivelse (også hos dig selv), sig undskyld og gør hvad du kan, for at ændre situationen. Så skal samvittigheden nok komme sig!
Interview: Jeg er grafiktjener
På hendes værelse hang plakater med ord, hun stadig kan huske. Nu laver hun selv plakater til børneværelser med håbet om, at ordene derpå må blive husket af børn i Danmark, mens pengene for plakaterne hjælper børn i Nordkorea.
Mød Grafikminsteren!
Jeg er grafiktjener
Grafikministerens navn er langt fra tilfældigt, men kvinden bag er ikke interesseret i selv at blive kendt ved navn.
Det er mindre vigtigt, hvem jeg er. Ordet “minister” er fra latin og betyder “tjener”. Jeg tror, vi mennesker er skabt til at tjene Gud. Ordet “tjener” bruges mange gange i bibelen. F.eks. “… den, der tjener, skal tjene med den kraft, Gud giver, for at Gud i alle ting må blive herliggjort ved Jesus Kristus.” * Jeg er “grafiktjener” og øver mig i, i min hverdag at se de ting jeg gør som en tjeneste for Gud og min næste.
– Hvad er grunden til, at du netop henvender dig til børn og barnlige sjæle med hang til ord og glade billeder?
Troen går i små sko – ikke forstået sådan at tro er smålig eller snæversynet, som ordsproget kan lægge op til. Men istedet forstået på den måde, at troen tit er stærkest hos dem i små sko. Rigtig mange børn tror på, at Gud findes. Jeg tror, at når Gud skaber et lille nyt menneske, lægger han også kimen til tro på ham i det, men desværre får troens spire ikke altid de bedste vækstbetingelser.
Jesus bruger selv ofte børn som forbilleder på, hvordan vi som voksne skal tro. Det er slet ikke svært for børn at tro på, at Jesus gik på vandet eller lavede vand om til vin. Det er den form for tro – den umiddelbare og tillidsfulde – som jeg håber skinner igennem i mine plakater. Det ville være fantastisk, hvis Gud kunne bruge én af mine plakater til at lade et kim spire.
– Du er selv vokset op med troen på Gud. Hvad betød det for dig som barn?
Som barn var troen måske endda mere konkret for mig, end den er nu i mit voksenliv, hvor tvivl desværre er blevet et vilkår. Som det mest naturlige bad jeg aftenbøn for mig selv hver aften. Jeg havde en selvlysende lille pige, der knælede i bøn ved siden af min seng. Når mine forældre sagde godnat og slukkede lyset, lyste hun og mindede mig om at folde hænderne. Bønnen bestod mest af en opremsning af alle mine kæledyr – Musse, Nuser, JørgenMis og hvad de ellers hed. Den tryghed det gav mig som barn – at kunne lægge alt over til Gud – var uvurderlig.
Jeg havde på mit værelse også plakater hængende – man kunne få sådan en, når man havde været ti gange i søndagsskole. Og jeg var der næsten hver søndag, så det gav et godt afkast af plakater! Der var f.eks. en hund med en stor hat på og så stod der: “Han elsker mig, sådan som jeg er”. Jeg husker den knælende pige og plakaterne tydeligt, så selvom det “bare” er udsmykning, kan selv en plakat på et børneværelse have betydning for et barns liv med Gud.
– Når du nu har været så heldig at vokse op med den kristne tro, hvad er det vigtigste dine forældre lærte dig om at tro?
Jeg er glad for, at du siger “heldig”, for jeg føler mig virkelig heldig! Jeg kan være bange for, at jeg ikke ville havde lært Gud at kende, hvis ikke det var for mine forældre, så jeg føler mig virkelig heldig. Jeg mener, hvad er sandsynligeden lige for at blive født ind i en kristen familie!? Helt praktisk har mine forældre lært mig at gå i kirke, bede og at holde søndagen hellig – gode vaner, der for mig har dannet rammerne for et liv med Gud. De har gjort mig til en del af et helt unikt kristent fællesskab, som jeg sætter stor pris på.
– Grafikministerens overskud går til børnehjem – kan du fortælle lidt om det?
Overskuddet fra salget af grafikminister.dk plakater går til nordkoreanske børnehjem. Som den eneste danske hjælpeorganisation har Mission Øst adgang til Nordkoreanske børnehjem og hjælper med at uddele det mest basale – mad til underernærede børn, tøj og legetøj. Når opstartsudgifterne til grafikminister.dk er betalt (ca. 6000 kr. eller 40 A3 plakater), er omkostningerne for salg af én A3 plakat ca. 10 kr., dvs. 140 kr. sendes videre til Mission Østs arbejde i Nordkorea, når du køber en plakat.
Det er helt oplagt, at salg af plakater til børn i Danmark, hvoraf de fleste har et kristent budskab, skal gå til børn, der har brug for hjælp i andre dele af verden. Jeg har med grafiske børneplakater bestemt ikke fundet et hul i markedet – butikker og børneværelser bugner af smukt vægudsmykning. Men jeg håber, at grafikminister.dk “stikker ud”, fordi de plakater også har et næstekærligt sigte.
Personligt ville jeg have svært ved at sælge endnu en brugsgenstand til overfyldte danske børneværelser uden dette dobbelte formål. Samtidig håber jeg, at den historie om plakaterne kan vise, hvordan næstekærlighed også kan praktiseres.
– Har du selv et yndlingscitat, som du har lavet til en plakat?
Der er flere plakater på tegnebrættet. Én af dem er med sætningen fra Josvabogen i det Gamle Testamente: “Herren din Gud er med dig overalt, hvor du går” **. Ordene skal suppleres af en håndtegning med tre små børn med skoletasker på.
Det er Gud selv, der siger det til Josva, da han skal føre israelitterne det sidste stykke ind i det forjættede land efter Moses. Jeg tror, det må have været lidt af en mundfuld at få den opgave, så ordene må have været en trøst for Josva, ligesom de kan være det for os i dag.
Lidt tidligere i Josvabogen siger Gud også “… jeg lader dig ikke i stikken og svigter dig ikke.” *** For et barn der både kan føle sig alene og svigtet af mennesker, kan det være en trøst at vide, at selveste universets skaber går med, ligesom det for forældrene kan være en trøst, at ansvaret for et lille menneskes liv er delt med Gud. Dét er fantastisk og derfor et af mine yndlingsvers.
Du kan se grafiktjenerens plakater på hjemmesiden eller følge med på facebook.
* 1. Petersbrev kapitel 4 vers 11
** Josvabogen kapitel 1 vers 9
*** Josvabogen kapitel 1 vers 5
Husk, jeg elsker dig!
“Husk, jeg elsker dig!”
Jeg siger det til vores søn hver dag – nogle gange flere gange. Han hører det, før vi skilles om morgenen, enten når jeg går ud af døren på arbejde, eller når jeg afleverer ham. Nogle gange smiler han. Andre gange får jeg et “Det ved jeg godt” tilbage med en opgivende stemme. Som om han vil sige “Det har jeg fattet, du behøver ikke blive ved.” Men det behøver jeg. Og her er grunden jeg er kommet frem til:
At vide sig elsket betyder, du har din værdi givet, før du møder andre. Har du det, behøver du ikke gøre dig fortjent til andres kærlighed, respekt eller accept ved at gøre fjollede ting, bukke under for gruppepres eller stå i et hjørne.
Af samme grund lægger jeg også så meget vægt på i kirken, at børn (og mennesker i det hele taget) først og fremmest skal erfare og vide, at Gud elsker os. For hvis vi først forstår og erfarer, at vi er elskede ikke bare af vores familie eller venner men af Gud selv, så kan vi bevæge os med en anden sikkerhed og værdighed i verden:
Lever vi som Guds elskede børn er der så meget andet, vi ikke behøver at tage bestik efter. Der er så meget andet, som vi ikke behøver bruge som målestok for vores værdi. Vægten og formen bliver ligegyldige i forhold til vores værdi som mennesker, om ikke for vores sundhed. Opsparing og størrelsen på vores lønindkomst bliver ikke afgørende for, om vi har en berettigelse som fuldgyldige medlemmer af samfundet. Baggrund og uddannelse bestemmer ikke, om vi må tage del i livet. Og andres mening om mangt eller meget behøver vi ikke beskæftige os med.
Jeg vil gøre, hvad jeg kan for at mine børn kan leve med værdighed. Så jeg bliver ved med at sige “Jeg elsker dig – husk det nu!” – Selvom jeg nok skal lade være med at råbe det efter den ældste ind i skolegården.
(Nogle dage efter dette indlæg blev skrevet snakkede jeg med min mor om, hvorfor det er så vigtigt at vide sig elsket som barn. Det kan du læse her.)
Fastens hjerte banker for andre – 10 idéer til at gøre godt for andre
Vi er lidt mere end halvvejs til påske, og dermed begynder fasten at lakke mod enden. Jeg skrev for godt en måned siden om at “faste i praksis” og tænkte, at jeg ville dele nogle tanker om at gøre noget godt for andre.
Flere gav dengang udtryk for at det var en god idé at bruge fasten på at gøre noget godt for andre. Det er på ingen måde vores idé – gode gerninger og faste hører sammen helt tilbage i det Gamle Testamente. Her står bl.a. at faste (ikke den op til påske men al faste) skal handle om at “løse ondskabens lænker, at sætte de undertrykte i frihed (…)” Det er fra Esajas kapitel 58, og det uddybes med ordene: “Ja, at du deler dit brød med den sultne, giver husly til hjemløse stakler, at du har klæder til den nøgne og ikke vender dine egne ryggen.” At faste handler med andre ord meget mere om at gøre noget ved verdens uretfærdighed end at holde sig selv fra noget.
Fastens hjerte banker for andre.
Hvem den sultne, den hjemløse, den nøgne eller dine egne er, må vi til gengæld hver især tænke over.
Her er 10 gode idéer til at gøre noget ved uretfærdighed i verden:
Jeg glæder mig
Egentlig skulle jeg have været startet allerede i efteråret 2015, men der kom Sheffield University heldigvis i vejen med nogle opdateringer på kurset, for det viste sig jo at det ville have været temmelig svært for mig at starte et studie i et andet land på det tidspunkt!
Jeg glææder mig til at fordybe mig i noget, jeg finder både lærerigt, spændende og relevant og så endda på det sted, der er “hjemme” for mig i England. Det var her jeg læste min bachelor (for et årti siden), det var her jeg mødte min mand, og det var her jeg lærte at elske bakkerne, the og opdagede at den kristne tro kan se ud på så uendeligt mange måder og alligevel have præcis det samme hjerte!
Fik jeg nævnt, at jeg glæder mig?!
En mors bøn #2 Fri mig fra dårlig samvittighed!