Tak for jeres hilsner

Kære alle sammen

Tak for jeres varme, oprigtige og opmuntrende hilsner til mit indlæg om racisme i fuldt dagslys. Det gør godt at høre jeres umidelbare reaktioner, fordi det viser at flertallet af os alle sammen netop ikke tænker, som dem vi mødte gør det. Og det gør mig glad og forhåbningsfuld på Samuels og vores alle sammens vegne, at så mange spekulerer over, hvad vi dog kan gøre ved det.

Jeg er ret sikker på, det ikke findes simple svar. Alligevel tænker jeg, at der er nogle enkle ting, som godt kan gøre. Vi kan fortælle om det, vi oplever, fordi opmærksomhed og viden om, at noget sker, gør det umuligt at benægte. Jeg tror også, det gør det mere sandsynligt at flere tør melde den slags hændelse, som jeg oplevede, hvis vi hører om andre, der gør det. Eller måske er det bare nemmere at gøre, hvis man ved det er en mulighed? I hvert fald er det vigtigt at vide, det kan anmeldes også når det gælder børn. Dels fordi den, der udfører eller opfordrer til racisme, kan få at vide det ikke er en acceptabel holdning i vores samfund, men også fordi anmeldelser bliver registreret og dermed bliver en del af statistikker og samfundets samlede viden om, hvad der reelt sker i landet. Er der ingen anmeldelser eller “offentlige” historier, kan politikere, sociale tiltag og alle andre i god tro afvise at børn i Danmark oplever racisme.

Hvis du vil linke til mit indlæg på din blog er du meget velkommen. Hvis du hører, om tiltag til bekæmpelse af racisme, som er tilgængelige for deltagelse – så sig endelig til!
Verden er et godt sted. Verden skal være et godt sted – også for børn, unge og voksne som ikke har blå øjne og stråfarvet hår. Ikke af andre grunde end at vi alle sammen er fælles om at være mennesker.

Taknemmelige hilsner, Anne

PS. I løbet af den næste uges tid kommer jeg på besøg hos jer alle sammen, og siger tak for jeres opbakning.

(Læs om min oplevelse med racisme, der startede dette indlæg.)