Assisterende drømmefanger
Der er nogle ting, som er værd at beskæftige sig med mere end én gang.
Jeg synes, adoption er én af de ting. Selvfølgelig fordi jeg selv har det inde på livet. Men også fordi, det er noget, som forholdsvist mange kender til, men som vi alligevel ikke nødvendigvis ved en hel masse om. For nogen tid siden skrev jeg om “Adoption frem i lyset”, hvor jeg fortalte om Trine Brix.
Udover at være en gæv kvinde, mor og coach har Trine sat sig en væsentlig opgave; nemlig at fremme forståelsen for processen omkring adoption, det at være familie med adoption som en del af livet, og ikke mindst at fremme forståelsen og accepten af børn, der adopterede og deres særlige vilkår generelt i samfundet. Det gør hun bl.a. gennem workshops og samtaler, men er også dygtig til at få artikler og interviews i pressen. På hendes blog har hun regelmæssigt interviews med mennesker, som på en eller anden måde kender til adoption på nært hold.
Nu har Trine så fået en ny hjemmeside, og i den anledning er der en give away, som det så småt er sidste chance for at være i. (Den trækkes d. 14. oktober) Pakken, der udloddes, er Henrik Lund og Liller Møllers signerede bog og DVD’en “Hvilken planet kommer du fra” – som er en rigtig sød historie til børn om at være adopteret set fra en lille piges side.
Vil du være med i lodtrækningen, så gå ind på Trine Brix’s facebook side og se mere.
På trinebrix.dk kan du også skrive dig op til Trines månedlige nyhedsbrev. Dét skal jeg i hvert fald ha’ gjort!
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!