Advent – afmagtsbøn

Adventskrans

Advent handler kort fortalt om at længes og vente på den bedste verden – der, hvor ingen skal græde eller lide ondt. Advent handler om den Store Drøm; om at Guds virkelighed også skal blive vores virkelighed og ikke bare noget vi kan drømme om.

Adventskrans

Adventslængslen virker vældig relevant i de her dage, hvor billeder af børn i Aleppo truer med at overdøve billeder af adventsgaver og juletræer på facebook.

Jeg har ondt langt ind i hjertekulen, når jeg ser billeder fra Syriens krigshærgede gader. Billederne af voksne med børn i hænderne, børn med sod fra bomber i ansigterne og ældre mennesker med poser i hænderne på udkig efter det næste gemmested for bomberne gør mig ked af det. Usigeligt ked af det.

Der er også andre historier om børn, der lider – syge børn, der ryger ind og ud af sygehuset både herhjemme og blandt studiekammeraterne i England. Små søskende, som må vokse op med usikkerheden ved, hvornår et lægebesøg bliver til en længere indlæggelse. Børn, som forældre kæmper for at få lov til at sætte i verden. Børn bag overskrifter om overgreb. Børn på asylcentre.

Jeg længes efter en verden, hvor børn ikke behøver være bange, i fare eller til overs. Jeg drømmer om en verden, hvor afmagten over verdens lidelse ikke længere skal være en byrde for nogen af os.

Thomas Baldur har skrevet en bøn, som han kalder Min er afmagten i bogen “Jorden kalder Gud”.

Her kommer de tre sidste afsnit af den:

Min er afmagten

Far,
dit er riget og magten. Min er afmagten.
Afmagten over børn,
der rives ud af tryghed og forvises til utryghed.
Afmagten over børn, der udsættes for vold og misbrug. Afmagten over, i hvor stort omfang synd
– magtbegær, magtmisbrug, grådighed og hensynsløshed fører til sorg, smerte og elendighed for så mange.

Jeg skammer mig næsten over at sige,
at jeg ikke kan holde af at tænke på det.
For jeg kan nøjes med at tænke på det
– mange børn må leve med det i årevis

Far,
min er afmagten.
Dit er riget og magten.
Da din Søn døde og af dig blev oprejst fra de døde,
blev synden besejret – siges det.
Åh, hvor jeg længes efter at se den fulde effekt af den sejr.

Amen

Jeg længes og drømmer…

 

 

 

Continue Reading

Sankt Nikolas – decembers helt

Decembers helt må være Sankt Nikolas – eller Nikolaj, som han også kaldes i Danmark. Nikolas er en cool gut. Ikke alene var han modig og gavmild (og blev senere af kringlede omveje til julemanden), men han var også med til at forme de tanker, som vi stadig som kristne holder fast i i dag!

Sankt Nikolas ord-skyJeg synes næsten altid det er spændende at høre om mennesker, der har taget deres overbevisninger alvorligt og ført dem ud i livet. Nikolas er ingen undtagelse.

Her kommer lidt fakta:

  • Født i Myra i det, der i dag er Tyrkiet 300e.Kr.
  • Voksede op hos kristne, velhavende forældre
  • Mistede begge forældre til en sygdomsepidemi
  • Tog på pilgrimsrejse til Jerusalem
  • Blev biskop i Myra
  • Sad i fængsel som biskop pga. sin tro
  • Var med ved det store kirkemøde i Nikæa og var dermed en af dem, der udformede den nikænske trosbekendelse, som stadig bruges
  • Døde som en gammel mand
  • Blev helgenkåret

Der findes flere fantastiske historier om Nikolas – nogle er mere sandsynlige end andre! Nogle af dem ved man også først opstod flere hundrede år efter hans død…

Historien, han nok er mest kendt for, er, at han hjalp en fattig mand, som havde tre døtre, men som ikke havde råd til at give pigerne nogen medgift. Uden medgift var døtrene ude af stand til at blive gift – de ville enten kunne blive tiggere, prostituerede eller solgt som slaver. Ikke de bedste fremtidsudsigter. Nikolas hørte om deres problemer og gav familien en pose penge (andre historier fortæller, at han gav dem tre poser guldmønter – en til hver pige) og sikrede dermed deres fremtid. Ifølge nogle historier kastede han pengene ned af skorstenen, hvor de landede i nogle sko, som stod til tørre ved ildstedet.

Det er her traditionen med at give gaver på Sankt Nikolas’ dag kommer fra – tidligere var det faktisk her, man gav gaver i forbindelse med julen og ikke til juleaften. Det blev en tradition at stille sko frem aftenen inden Sankt Nikolas’ dag – var man heldig lå der så en lille gave, en mandarin eller andet godt der i om morgenen.

Sankt Nikolas er en af de helte vi godt kan hive fat i i december, synes jeg. Det er naturligvis oplagt fordi hans helgendag ligger d. 6. december, men fordi noget af det Nikolas er kendt for var gavmildhed er det en oplagt mulighed til at minde sig selv og sine børn om, at det er godt at give og ikke blot at få. Nikolas hjalp de fattige – måske kunne d. 6. december sætte tonen for resten af december ved at være dagen man som familien vælger et godt formål at støtte det næste år, bager kager til de hjemløse i byen eller overrasker nogen med en gave “bare fordi”?

Hvis du vil vide mere om Sankt Nikolas er St. Nicholas Centrets hjemmeside en guldgrube.

Continue Reading

Snapper om forventningens glæde

Forventningens billeder - screen shot af Snappers julefilm
Forventningens billeder – screen shot af Snappers julefilm

Det er tid til at give los for forventningens glæde – i børnehaven, hvor jeg arbejder, tæller vi ikke ned til jul. Nej, vi tæller ned til december! Og SÅ tæller vi ned til jul. Der findes ingen, der som børn kan glæde sig i spændt forventning.

Det skulle da lige være Snapper – du ved, bamsen, som Sigurd har snakket om mangt og meget med. Snapper glæder sig også til jul, og det er der kommet fire små julefilm ud af fra DKM. Den første kommer her:

 

 

 

Continue Reading

Lav en påskehave

Endelig endelig kommer her årets påskehave. Sidste år blev det ikke til noget pga. kvalme og for to år siden kom skoldkopper i vejen  – og måske er der en væsentlig pointe i det: Hverdagen og højtiderne bliver kun noget særligt midt i det rod et familieliv i forvejen består af. 

Påskehaven 2016 set fra Palmesøndag
Påskehaven giver kreativt udtryk for påskens begivenheder ved hjælp af ting, der leder tankerne hen på de forskellige begivenheder i Jesu’ liv fra Palmesøndag gennem Skærtorsdag, Langfredag til Påskemorgen. Jeg har fundet en palme fra Samuels playmobil, et æselføl fra julekrybben, en kande fra forrige års påskehave og lavet nogle kors af pinde og sytråd. Graven er en lerkrukke og en stor sten vi fandt ved stranden for et par år siden.
Korsene i påskehave 2016
Det er oplagt at lave korsene sammen på en gåtur og binde dem med noget ståltråd. Man kunne som end også samle sten til at bygge en lille klippevæg. 

Påskehaven er helt anderledes i år end for to år siden. Jeg har “anlagt” den i et aflangt fad, og det fungerer egentlig ret godt, synes jeg, at have begivenhederne på linje – det gør det også nemmere visuelt at tale med børn om, hvornår Jesus oplevede hvad. 

Påskehaven 2016
Faktisk kunne man gøre en hel dyd ud af hver dag i påske ugen at sætte nogle ting op på fadet, sådan at man sammen så påsken udvikle sig. Det har jeg ikke gjort. Det eneste, der har udviklet sig herhjemme er, at stenen påskemorgen bliver flyttet fra gravens åbning. 
Stenen er lagt for gravens åbning i påskehaven 2016.
Påskemorgen flyttede vi stenen fra graven. Her kunne have ligget et lille hvidt klæde, stået et par engle eller have gemt sig et påskeæg.
Denne gang har jeg brugt sand og ingen planter, og det giver en rigtig god bund at sætte tingene ned i. Til gengæld skal man også være opmærksom på, at det indbyder endnu mere til at blive leget med! Så afhængigt af alderen på børn i hjemmet er det måske ikke det allerbedste alligevel.  

Brød og vin fra Skærtorsdag. Fristende at spise! 
Jeg skriver med vilje “jeg”, for selvom det er oplagt at lave en påskehave sammen som familie og gøre en andagts-stund ud af det, så blev det ikke sådan herhjemme denne gang. Men den er her, og den er fin at snakke om. 
Gør du noget lignende eller har du andre idéer? 

Continue Reading

Fastens hjerte banker for andre – 10 idéer til at gøre godt for andre

Follow my blog with BloglovinVi er lidt mere end halvvejs til påske, og dermed begynder fasten at lakke mod enden. Jeg skrev for godt en måned siden om at “faste i praksis” og tænkte, at jeg ville dele nogle tanker om at gøre noget godt for andre.

Flere gav dengang udtryk for at det var en god idé at bruge fasten på at gøre noget godt for andre. Det er på ingen måde vores idé – gode gerninger og faste hører sammen helt tilbage i det Gamle Testamente. Her står bl.a. at faste (ikke den op til påske men al faste) skal handle om at “løse ondskabens lænker, at sætte de undertrykte i frihed (…)”  Det er fra Esajas kapitel 58, og det uddybes med ordene: “Ja, at du deler dit brød med den sultne, giver husly til hjemløse stakler, at du har klæder til den nøgne og ikke vender dine egne ryggen.” At faste handler med andre ord meget mere om at gøre noget ved verdens uretfærdighed end at holde sig selv fra noget.

Fastens hjerte banker for andre.

Hvem den sultne, den hjemløse, den nøgne eller dine egne er, må vi til gengæld hver især tænke over.

Her er 10 gode idéer til at gøre noget ved uretfærdighed i verden:

  • Bag en kage til brugerne i et lokalt socialt projekt (hjemløse, krisecenter, flygtningecenter, varmestue…) eller aflever den der, hvor du ved hjemløse, alkoholikere eller misbrugere hænger ud.
  • Køb “Hus Forbi” mere end én gang.
  • Byd på en kop varm kaffe til parkeringsvagten ved dit arbejde
  • Skriv et brev til en politisk ordfører eller lokal politiker på et socialt område, der ligger dig på sinde.
  • Bliv indsamler eller giv godt til Folkekirkens Nødhjælp d. 13. marts
  • Inviter nogen du ved har det svært eller er alene på aftensmad (eller kom uventet forbi med en omgang frikadeller eller lasagne) 
  • Sig undskyld til din mand, dit barn, din kollega eller en anden, du kom til at vrisse ad/overhøre/eller-hvad-nu
  • Skriv “God morgen. Hav en god dag.” på gaden, hvor du bor
  • Ryd op i dit tøj og giv det, du ikke bruger til genbrug eller til Venligboerne, som kan give det til flygtninge
  • Køb et påskeæg og giv det til den, der sidder ved kassen i dit supermarked
Hvilke gode idéer har du til at gøre gode ting for andre? Skriv endelig, så jeg kan få udvidet repertoiret! 

Continue Reading
1 2 3 6