Aktivitetsløb til Halloween

Formål: Formålet med aktiviteterne er, at børnene får mulighed for at forholde sig til liv og død.Det skulle gerne være sjovt, og der skulle gerne være mulighed for at tale med børnene om de ting, de naturligt kommer til at tænke på. 

HUSK PÅ at du kender børnene bedst – vær opmærksom på, om de bliver bange eller synes, noget bliver uhyggeligt.

Børnene kender måske kun til Halloween og forbinder det med græskar, uhyggelige kostumer og noget, man laver i skolen. Aktiviteterne her skulle gerne forklare, at Halloween (Alle Helgen) i virkeligheden er en kristen markering af dem, der er gået foran os, og en dag, hvor vi kan tænke på dem, vi holder af, som er døde.

Den kristne tro fortæller, at døden og mørket ikke har magten, men at livet og lyset er stærkest. Børnene skulle gerne ikke bare høre, men også se og dermed erfare, at det er sandt – og dermed finde trøst, tro og styrke til deres dagligdag.

1. Hold det onde væk! Græskar bowling

Materialer:
4 billeder i A4 med “onde” eller uhyggelige væsener på
Nogle græskar 

Baggrund:
Ved I hvad “halloween” egentlig betyder? 

Halloween kommer fra det engelske ord: “All Hallows Eve” og er aftenen inden d. 1. november, hvor det er “Alle Helgen, eller All Hallows, som det hedder på engelsk. 

Til Alle Helgen mindes man dem, der er døde som man kender, og som har været forbilleder for én. 

Fra gammel tid troede man, at at sjælene fra de døde kunne fare omkring aftenen inden Alle Helgen. Derfor gjaldt det om at holde sig inden døre. Nogle steder satte man lys udenfor. Andre steder i verden græskar (Det er derfor vi gør det i dag nogle steder). Andre klædte sig uhyggeligt ud, så de onde ånder ville tro, at man var ligesom af dem, og ikke komme efter éen. 

I Fadervor be’r vi “Fri os fra det onde”. Vi ved godt, at det ikke er nok at klæde os ud for at undgå trælse ting. 

(Er stemningen til det, så snak med børnene om, hvad man mon så kan gøre? Det er et åbent spørgsmål, for hvem af os ved, hvordan man undgår ulykker, triste ting eller besværligheder?)

BOWLING:
Vi skal ikke lave græskar hoveder eller klæde os ud – vi skal i stedet bowle det onde væk. 

Fire billeder med “farlige” væsener ligger på jorden foran børnene – enten på en linje eller spredt lidt ud, alt efter hvor svært det skal være. 

Børnene skiftes nu til at rulle et græskar mod billederne – lander græskaret på et billede får man point. 

2. På opdagelse på kirkegården

Materialer:
Lommelygter (eller telefoner)
Spørgsmål på papir eller sendt til telefoner, så de kan huskes
Hvis børnene har telefoner med, kan du tage billeder af det, de finder.

Spørgsmål:
Hvem kan finde det længste navn?
Hvem kan finde den ældste grav?
Hvem kan finde den, der var yngst, da han/hun døde?
Find et kors
Find et anker 

3. Tænd et lys

I skal bruge:
Fyrfadslys
Tændstikker/lighter

Alle Helgen er også til fordi vi alle sammen har nogen, vi savner, og som vi har brug for at tænke på. Til Alle Helgen er det helt i orden at tænke på dem, som er døde, og som vi savner eller tænker på – som vi gerne vil huske. I kirkerne læser man ved gudstjenesten den første søndag i november f.eks. navnene op på dem, der er døde i det sidste år. På den måde mindes man de døde. Man bruger også dagen til at sige tak for dem, der har været forbilleder for én. 

Det kan være rart at tænde et lys for at vise, at man husker – og at mørket ikke har slugt dem, der er døde. For vi husker dem stadig og er glade for dem.

Læs Johannes evangeliet kap. 1: “Lyset skinner i mørket og mørket greb det ikke” 

Lad evt. børnene fortælle om dem, de husker på og savner

4. Lyset er større end mørket

Alle Helgen er den første søndag i november – måske kender børnene kun ordet Halloween. Men hvad er en helgen? 

En Helgen er et menneske, som har levet på en måde, så de har vist andre mennesker det gode, og ligefrem har styrket det gode i dem. På en måde kan man sige, at helgener er glas, som Guds lys skinner igennem på verden. 

Du er også en helgen – når du gør gode ting, skinner Guds lys også igennem dig ud på andre. 

LAV DIN EGEN LANTERNE:
I skal bruge:
Marmelade glas med låg
Knæklys
Evt. glitter
Handsker, saks og håndklæde
Evt. sikkerhedsbriller

Sådan gør I:
Åben marmelade glasset
Klip eller skær knæklyset åbent, og hæld indholdet ud i marmeladeglasset – vær forsigtig, der kan være glas inden i!
Hæld evt. glitter oven i.
Put låget på marmeladeglasset, luk tæt i, og ryst!
Nu skulle lanternen virke. 

5. Andagt: Korsets tegn

Til Halloween – eller Alle Helgen – troede man en gang, at det dødes sjæle var på fare på jorden. Det var man bange for, så man holdt sig inden døre. Andre steder tændte de lys udenfor, så de døde kunne finde vej. Andre steder klædte man sig hæsligt ud, så de onde ånde ikke kunne se, at man var levende – men troede, at man var ligesom dem. På den måde troede man, at man kunne få lov til at være i fred. 

Noget andet mennesker har brugt er korsets tegn – nogen har gået med et kors, som de holdt frem for sig. Troldtøj og djævelskab frygtede korset, fordi Jesus gennem korset overvandt døden og djævelen. 

Men det er ikke altid vi har et kors ved hånden. Så k an man gøre det, der hedder “At slå korsets tegn”. Det betyder, at man ligesom tegner et kors med den ene hånd: Fra panden ned til brystet, fra den ene skulder til den anden. (Gør det et par gange, og opfordr børnene til at prøve selv.)

At slå korsets tegn for sig er lidt som at sætte et skjold op foran sig til beskyttelse. Det kan ikke ses, og der er ikke noget, der kan stoppe et slag, sådan som et faktisk skjold kan. Men det kan alligevel gøre en forskel. For det kan minde dig om, at du er beskyttet af ham, der gik ind i mørket og døden, kæmpede og vandt – så lyset altid er stærkest, og så livet altid bliver størst. 

Slut af med at bede Fadervor sammen. 

Fakta om Alle Helgen og Halloween

Allehelgensdag minder vi de, der er døde – både dem, vi selv har kendt, men også alle de hellige (dvs. kristne) som er døde i hele kristenhedens historie. Derfor handler Alle Helgen både om vores egne nære og kære og om troens forbilleder. Fordi Allehelgen handler om døden handler den også om opstandelsen og håbet på den anden siden af døden.

Allehelgensdag falder den 1. november og fejres i kirkerne den første søndag i november. Ofte er der ved gudstejnesten en mindestund, hvor navnene på dem, der er døde i sognet eller menigheden i det forgangne år læses højt. Mange bruger Alle Helgen til at tænde lys på gravene af deres familiemedlemmer.

Meget tidligt i Kirkens historie fik helgener deres egen dag, hvor de blev mindet og fejret. Men til sidst var der ikke flere dage i kalendere at tage af. Derfor besluttede kejser Ludvig den Fromme i år 855, at der skulle holdes en allehelgens-fest for alle de helgener, der ikke kunne få deres egen festdag. Det er denne dag, vi nu markerer som Alle Helgen.

Aftenen inden Alle Helgen, dvs. d. 31. oktober, kaldes også for Alle Sjælesaften. Alle Sjælesaften var en aften også for de, der ikke var helgenkåret. Alle Sjælesaften har rod i den katolske lære om skærsilden, og blev derfor (måske særligt i folketraditionen) forbundet med ikke blot de afdøde, der havde ro i himlen, men også de sjæle, de ikke var kommet i himlen. Det var derfor farligt at færdes udenfor og man satte roelygter mm. udenfor for at holde de onde ånder borte.

Alle Sjælesaften er ikke en mærkedag i dag, men er bundet sammen med Alle Helgen, der derfor også handler om vores egen død, og hvordan vi forholder os til den. Alle Helgen er dermed et tidspunkt, hvor vi kan mødes smerten, døden og sorgen – og hvor der er plads og tilladelse til at mærke den og måske endda lade tårerne få frit løb.

I et samfund, der ofte har svært ved at håndtere eller markere døden, smerten og tabet er Alle Helgen et tidspunkt og en måde, hvor vi kan give hinanden mulighed for at gøre netop dette gennem lystænding, (gamle) salmer, stilhed og fællesskab.

Halloween er kommet til i de senere år godt hjulpet på vej af markedsføring fra butikkerne, men Halloween ikke er en amerikansk opfindelse. Ordet kommer fra den engelske betegnelse for Alle Helgensaften (Alle Sjælesaften): All Hallows Eve, som efterhånden i folkemunde er blevet til Halloween.

Halloween er som ny-opfunden og importeret højtid inspireret bl.a. af den mexikanske tradition om også at mindes de døde (som jo igen kommer fra den gammel-kristne beslutning fra 855).

Udskæringen af græskar kommer både fra England og Amerika, hvor man havde historien om Jack O’Lantern, der gik rundt for at finde de fortabte sjæle. Herhjemme udskar man i gamle dage roer for at jage de onde ånder og fortabte sjæle væk aftenen inden Allehelgen.

Kilder:
Tradition og liv. Højtider skal fejres – ikke forklares , Unitas Forlag, 2007
Wikipedia
Light Against Darkness: A Christian History of Halloween

,

Kastanje-bøn

Kastanjebønnen herunder gør brug af naturen, sanserne og kroppen – alle sammen elementer, som vi ved hjælper børn (og voksne) med at forbinde sig med Guds nærvær.

Kastanje bøn
(Alle skal have en frisk kastanje i hånden)

Tag kastanjen i hånden og kig på den; prøv at forestil dig, hvordan der inde i denne lille kastanje er et kæmpestort kastanjetræ. Guds skaberkraft er simpelthen fantastisk!
Sig tak og pris Gud, for alt det, han har skabt.

Læg mærke til den skinnende overflade og farverne; mærk hvor glat kastanjen er. Hvad er din yndlingsting ved kastanjer?
Tak Gud for alle de gode ting, han giver os og nævn dine favoritter.

Kig på mønstret på kastanjens overflade. Husk på, at Gud har en plan for os. Nogle gange kan vi se den, andre gange føles den skjult. Men bedre end den bedste forælder ønsker Gud gode ting for os.
Bed ham om hjælp til at lytte til hans planer for vores liv og til at stole på ham, selv når vi ikke kan se vejen foran os.

Klem kastanjen hårdt i din hånd – lige til det gør ondt. Tænk på alle de mennesker, hvis liv er hårde og smertefulde i øjeblikket.
Bed Gud om at give dem trøst og gøre dem raske. Bed ham om at gøre det klart for dig, hvordan du kan være med til at trøst og hjælpe.

Spred dine arme ud som grene på et stort kastanjetræ. Træk vejret dybt. Når en kastanje bliver plantet i den rigtige jord, hjælper solen og regnen den med at vokse sig til et stort træ.
Tak Gud for familie, kirke, venner og andre mennesker, som hjælper dig med at vokse i viden og kærlighed til Gud og mennesker omkring dig.

Tag armene ind til siden. Kig på kastanjen og sig ”Amen” – du kan lægge kastanjen tilbage eller tage den med i lommen. Måske skal du plante den et sted eller lægge den, hvor den kan minde dig om Guds storhed og skaberkraft.

Kastanje-bønnen er skrevet af Carolyn Edwards, Children and Youth Advicer fra York Stift, England, og er udsendt som en del af oktober måneds nyhedsbrev 2020.

, ,

Børnekirke to-go i Aalborg

Som i så mange andre sammenhænge har nedlukningen af Danmark pga. Corona-pandemien haft stor betydning for, hvordan kirker – og dermed også arbejdet med børn – kan mødes og arbejde. Forskellige kirker har løst udfordringen på forskellige måder. Fra kasser, der bliver delt ud med materialer til youtube-kanaler, facebook-sider og breve.

Herunder kommer noget af det, som Sara Andersen fra Bethelkirken i Aalborg sammensatte til 50 børn, betweens og familier i påsken efter inspiration fra et møde med andre børnemedarbejdere sammen faciliteret af Digogmigogvitro: En børnekirke to-go om påsken med udførlig forklaring til forældrene, materialer og idéer til sange.

Sara fortæller: “Der var små “dimser” og instruktion til at lave en Jesus-figur, mønter, nadver, kors, grav….mm. Et chokoladepåskeæg (til at slå hul på påskemorgen -det er jo tomt indeni) ….. en lille malebog med påskehistorien (engelsk), en labyrintopgave, opskrift på Opstandelsesboller og “fadervor-håndvask”

En af de geni-streger Sara gjorde var, at opfordre familierne til at dele billeder fra deres påske-børnekirke på kirkens sociale medier, for på den måde at være kirke “sammen”. Det er de billeder, som er med her. “Jeg har modtaget de skønneste billeder af børn og familier, der har holdt nadver med bamser og legomænd…… og Jesus på ispindekors!!! Så bliver man da glad,” fortæller Sara.

I brevet, der fulgte med børnekirke to-go stod der bl.a.: “Her er en påskehilsen til jer fordi I på en eller anden måde har tilknytning til Bethelkirken. Måske plejer du at komme i Børnekirken/Tween eller til Messy Church eller spejder eller andet?!
Som du ved, er næsten ALTING i Danmark lukket lige nu og alle børn skal være hjemme fra skole eller børnehave eller dagpleje…. Kirken er også lukket.  Derfor foregår der heller ikke nogen af de aktiviteter, der plejer…..
I kirken synes vi PÅSKEN er den vigtigste højtid og vi plejer at holde spejder- og børne- og festgudstjenester, så det er jo ret ærgerligt….
MEN…. Vi har lavet en lille ”Påske-Børnekirke-To-go”…. -dvs en pose med lidt ting i, så vi  – SAMMEN HVER FOR SIG – alligevel kan fejre påske.
Med denne pose vil vi også minde dig om, at selvom vi ikke kan ses lige nu er DU ikke glemt! Vi fra Bethelkirken har ikke glemt dig og vigtigst GUD har ikke glemt dig!” 

I pakken var der alle de ting, der skulle bruges for at følge denne vejledning:
DIY påske-børnekirke-to-go

Opstandelsesboller

Historien om Jesus pakket ind i en bolle.
Her kommer forslag til en aktivitet som er relativ let at gå til, uanset om du er hjemme med dine børn eller om du skal lave det sammen med en gruppe børn (når vi må mødes igen).

Påskemorgen er det blevet en tradition, at børnene i Metodistkirken i Vejle laver opstandelsesboller. Opstandelsesbollerne kaldes sådan (resurrection rolls eller empty tomb rolls på engelsk, hvis du vil google), fordi en skumfidus foldes ind i dej og når bollen bages smelter skumfidusen – bollen er derfor ”tom” når den kommer ud af ovnen igen.

Opstandelsesbollerne er en måde at fortælle hele historien om Jesus’ sidste dage, på en måde som involverer sanserne, pirker til nysgerrigheden og er noget man skal ”gøre”:

Det, der gør opstandelsesbollerne så fantastiske er historien, som du bygger op omkring dem.

Du skal bruge:
Hvide skumfiduser
Kanelsukker
Smeltet smør
En fed bolledej (se forslag til opskrift længere nede)

Skumfidusen symboliserer Jesus

Gaflen
er tornekronen, sømmene, sværdet – det, der gjorde ondt og som gjorde, at Jesus døde (hvilket du selvfølgelig skal graduere afhængigt af hvor gamle de børn er, som du har med at gøre)

Smeltet smør og kanelsukker er symboler for det, der blev brugt ved den begravelse. Det er også symbol for den olie, som Maria Magdalena hældte ud over Jesus’ fødder. (Jesus nåede jo netop ikke at blive olieret og parfumeret og det var derfor kvinderne havde så travlt med at komme ud til graven om søndagen)

Dejen symboliserer klædet, som blev svøbt omkring Jesus, da han blev lagt ind i graven.

Ovnen er graven, hvor Jesus lå i tre dage.

Lidt om beretningen: 
Afhængigt af, hvor gamle de børn er, som du skal tale med, skal du tænke over, hvor mange grufulde detaljer, du lægger på og hvordan du kobler det til det, I gør. Der kan være nogen børn, der synes, det er synd at prikke en gaffel i Jesus.

Omvendt kan nogen børn også finde stor tilfredsstillelse ved at ”gøre” hele historien.

Du kender dine børn – så brug din erfaring og dit kendskab til dem.

Måden jeg almindeligvis ville gøre det var ved at have alle tingene klar og så fortælle, for det er historien, som du bygger op, som gør opstandelsesbollerne rigtig spændende:

Skumfidusen (vis en skumfidus frem):
Skumfidusen symboliserer (hvad er et symbol? Jo, det er et tegn – noget, som peger hen til noget andet. Så vi ved alle sammen godt, at skumfidusen ikke er Jesus, men den forestiller ham) Jesus var god, kærlig og gjorde ikke noget, som var uretfærdigt. Han var ren som sne på den måde. Derfor er skumfidusen helt hvid. Jesus var uskyldig, og alligevel blev lederne i hans land rigtig vred på ham. De blev vrede, fordi han fortalte, at Gud elsker alle mennesker. Han nøjedes ikke med at sige det. Han viste det også: Han spiste med mennesker, som andre ikke gad spise med. Han hang ud med dem, som ingen venner havde. Dem, som de fine og cool og vigtige sagde ikke var gode nok og ikke hørte til – dem kunne Jesus godt lide at være sammen med. Han fortalte også, at han var Guds søn. Og dét gjorde igen lederne rigtig sure.

Gaflen (prik en gaffel i skumfidusen):
Det gjorde dem faktisk så vrede, at de besluttede sig for at slå Jesus ihjel. De ville sætte en stopper for hans arbejde. Så de fik ham taget til fange. De fik faktisk en af hans venner, Judas, til at fortælle dem, hvor han var. Så tog de ham med til forhør. Dagen efter korsfæstede de ham.

Smeltet smør og kanelsukker:
Der hvor Jesus boede blev man ikke lagt ned i jorden, når man var død. Man blev lagt i klippehuler, fordi jorden er så hård, at det er meget svært at grave huller i den.

I stedet for blomster på kisten, sådan som vi gør, puttede man ting på, som duftede. Man pakkede den, der var død ind i et fint stykke stof.

Derfor dypper vi skumfidusen i smeltet smør og kanelsukker, fordi Jesus’ grav også blev pyntet.

(Hvis børnene er ældre eller der er ældre børn tilstede, kan du også minde dem om, at Jesus fik myrra, da han blev født – nogle mener, der kan pege på det, der manglede ved hans begravelse. Eller Maria Magdalena, som hældte dyr parfumeret olie ud over Jesus’ fødder. Nogle peger på, at det var det eneste tidspunkt Jesus blev olieret, fordi der netop ikke var tid til det efter korsfæstelsen, da sabbatten var lige for. Det var også derfor, man stak ham og de andre et sværd, for at sikre, at de var døde og kunne begraves før sabbatten lukkede samfundet ned i et døgn.)

Bolledejen:
Jesus blev dækket i et stykke stof. Derfor ruller vi skumfidusen ind i bolledejen.

Ovnen: (her ville jeg ikke lægge bollen i ovnen endnu, fordi jeg ville vente på at alle havde lavet en bolle)

Da Jesus var død, blev han lagt ind i graven. Hans venner havde ikke rigtig tid til at holde en begravelse, fordi det snart var sabbat. Sabbaten var jødernes helligdag, og der var mange regler for, hvordan man måtte leve på den dag. F.eks. måtte man ikke gå ret langt. Man kunne ikke handle og man måtte ikke bære tunge ting. (Det var faktisk lidt som det er lige nu med corona-nedlukningen. Sådan var det bare én gang om ugen for dem).
Så da Jesus var begravet fredag eftermiddag gik de alle sammen hjem, og gik ingen steder de næste 24 timer. Først søndag morgen kunne kvinderne komme ud til graven for at lægge mere pynt og parfume.

Jeg ved faktisk ikke, hvad de tænkte på, for der var rullet en kæmpe stor sten hen foran klippehulen, hvor Jesus var begravet, og den var så stor, at de ikke ville have kunnet flytte den.

 Det mærkelige var, at da de kom hen til graven – var den TOM! Stenen var væltet væk. Og det klæde, som Jesus var rullet ind i, lå inde i hulen og var helt tomt.

Nogle beretninger fortæller, at der sad en engel og ventede på dem. Han sagde: ”Hvem leder I efter?” De fortalte, at det jo var Jesus, som de var kommet for at se til. ”Hvorfor leder I efter de levende i en grav?” spurgte englen. Lidt mærkeligt, for de havde jo selv set, at Jesus var død. ”Jesus er blevet levende igen ligesom han sagde til jer, at han ville. Gå hjem til de andre og sig, at han lever – og at han kommer og finder jer.”

Så kan I nok tro, at kvinderne fik travlt. Og det var rigtig nok: Jesus var blevet levende igen. Og han kom og fandt dem. De fik lov til at mærke på ham – også sårene. Og han spiste sammen med dem.

Når jeg har fortalt historien, får alle børn lov til at lave deres egen opstandelsesbolle og stille den på en plade med bagpapir (hvor de måske har skrevet deres navn, så de kan finde deres bolle igen bagefter). Måske genfortælles historien ganske kort efterhånden som hvert barn kommer til en ny del i historien.

Bollerne puttes i ovnen, og så er der tid til at lege, tegne, synge eller noget helt fjerde, mens bollerne bliver bagt.

Når bollen er bagt:
”Så er det spændende, om vores skumfiduser er væk ligesom Jesus var væk fra graven?”

Åben en bolle – men vær sikker på, at du gør det for de mindste eller at bollerne har nået at køle lidt ned, for de smeltede sukker fra skumfidusen kan være ret varmt.

Så er det tid til at se, undres og glæde: Jesus er væk og graven er tom! Hvordan mon det gik til? Lad der være plads til ”wauw” og for børnene til at opdage, at skumfidusen også er væk i deres bolle.

Nogen ældre børn vil kunne regne ud / vide, at det er fordi skumfidusen er smeltet. Og Jesus smeltede jo ikke – han blev levende. Det er okay. Snak evt. med dem om, at alle vores måder at prøve at forklare eller at vise på, hvordan det var, aldrig helt kan måle sig med virkeligheden. Det kan symboler og forklaringer aldrig. Og der jo faktisk ikke er nogen der ved, hvordan Gud gjorde det, da Jesus blev levende igen. Men gad vide, hvordan han gjorde? Eller hvordan det så ud, da stenen blev væltet? Og havde englene så nyt tøj med til Jesus?

Du må ikke blive skuffet, hvis bollerne ikke bliver spist – de er umanerligt søde og klistrede. Her er muligvis tale om madspild. Til gengæld skal du glæde dig til at høre børnene fortælle de voksne, hvad der er med de her boller.

God fornøjelse!!

Opskrift til fastelavnsboller:
Jeg bruger denne dej, som egentlig er en fastelavnsbolle dej, som jeg har med hjemmefra:

1 dl. lunken vand
50 gr. gær
175 gr. smør
500 gr. mel
1 tsk. salt
1spsk. sukker
1 dl. ymer
1 æg

Oplæs gæren i det lunkne vand.
Smørret smuldres ind i melet (Eller smeltes) og blandes med gær og vand.
Resten af ingredienserne blandes i, og dejen æltes. Lad dejen hæve i 40 min.
Bages ved 190 grader til bollerne er lysebrune.