Ny bog om børns åndelighed

(Bog modtaget til anmeldelse)

ENDELIG er der kommet en bog på dansk, der samler viden om børns indre liv; eksistentielle spørgsmål; åndelighed og trosudvikling på et helt almindeligt forlag.

Hanne Bess Boelsbjerg, Dorte Toudal Viftrup og Maya Louise Johansen har på Gads forlag udgivet antologien ”Mellem himmel og jord. Børn og unges møde med ånd og eksistens.”

”Mellem himmel og jord” er relativt letlæst og formidler i lettilgængeligt sprog viden om børns indre liv, eksistentielle spørgsmål og deres behov for voksne, der tager den del af deres liv alvorligt.

Bogens røde tråd er dels ”erkendelsen af, at børn og unge ikke først senere i livet begynder at stille spørgsmål om eksistens, identitet og mening.” Og at derfor ikke alene er ”vigtigt men nødvendigt, at voksne øver sig i at lytte og turde spørge.” Det er væsentligt, og gør i mine øjne bogen værdifuld fordi den ikke bare understreger, at børn er åndelige fra fødslen, men fordi den samtidig understreger barnets afhængighed af voksne for at udvikle sig sundt.

Bogen er dermed også en opfordring til voksne uanset om det er forældre eller fagpersoner, om at tage deres ansvar på sig for børns åndelige udvikling. Flere kapitler har også helt lavpraktiske forslag til, hvordan man kan spørge børn og unge om deres egne tanker; hvordan man kan starte samtaler om eksistentielle emner eller børn og unges egne erfaringer; hvordan og hvad man kan være opmærksom på ift. børns behov.

I Danmark mangler voksne sprog for eksistentielle, åndelige, spirituelle og religiøse spørgsmål. Det understreger bogens indledning også. Samtidig er bogen en opmuntring til voksne om at turde stille sig i døråbningen til børn og unges vigtige erfaringer og spørgsmål med eksistentielle emner. Det ønske kan jeg kun bakke op om. Tænk hvis flere voksne havde modet til at lytte, spørge åbent og være med børn og unge i det, vi er sammen om ikke at vide.  

Bogen har 14 kapitler skrevet af forskellige fagpersoner som psykologer, forskere, pædagoger og præster, der griber det overordnede tema an fra forskellige vinkler – redaktørerne skriver selv i indledningen om kapitlerne som forskellige prismer. Prismerne belyser emner som død, sorg, børns naturlige åndelighed og erfaringer, fagpersoners møde med og rolle i mødet med børns spørgsmål og eksistentielle erfaringer, skolens rolle og opgave, klimaet og kunst.

Hvis jeg skal savne noget, så er det kapitler, der undersøger hvilken gavn det gør for børn mere eksplicit at få et sprog, som de har til fælles med f.eks. deres familie gennem religion, historier og større narrativer. Det bliver berør i flere kapitler, men jeg kunne godt tænke mig, at der var skrevet mere om, hvad tabet af en fælles forståelsesramme betyder og hvad der kan vindes ved at man i familier bruger tid på at fortælle historier og aktivt bruge den religiøse tradition vi trods alt har tilgængelig i Danmark.

Jeg kunne også godt tænke mig en undersøgelse af, hvad det betyder for børns åndelighed, spiritualitet og eksistentielle spørgsmål, at de møder vidt forskellige verdens anskuelser og billedsprog i film, på sociale medier og online idet hele taget. Ikke mindst fordi det online indhold og digitale liv er så stor en del af børn og unges liv, tror jeg, at vi som voksne (der for en stor dels vedkommende ikke lever på samme måde eller har haft barndom på samme måde) ikke har forståelse for den verden – og det kunne bogen være med til at åbne op og tage alvorligt.

Det ændrer i midlertidig ikke ved, at bogen er vigtig og værd at læse.

Den er vigtig, fordi den opmuntrer til at tage børns indre liv alvorligt. Men den er også vigtig alene fordi udgivelsen er med til at skabe opmærksomhed på et emne, som børn i Danmark har brug for at vi voksne bliver opmærksomme på:

At børn og unge allerede gør sig tanker og erfaringer med den åndelige del af livet, og at de har brug for voksne, der tør tale med dem, så de ikke er alene om at skabe mening med deres tanker, erfaringer og følelser.

”Mellem himmel og jord” har bidrag af: Aida Hougaard Andersen, Amir Freimann, Cecilie Eken, Charlotte Rørth, Dorte Toudal Viftrup, Elisabeth Rokkjær Hammer, Hanne Bess Boelsbjerg, Henrik Hvas, Ingeborg Fangel Mo Ingrid Ank, John Rydahl, Katinka Gøtzsche, Kåre Egholm Pedersen, Lene Tanggaard, Martin Arve Ogstrup, Maya Louise Johansen, Sara Stage Voetmann, Sine Sværdborg og Torben Hansen.

Mellem himmel og jord af Hanne Bess Boelsbjerg, Dorte Toudal Viftrup og Maya Louise Johansen (red.).
187 sider
Gads Forlag
269,95 kr.
Udkom d. 4. februar 2026

/af
, ,

Anmeldelse: Guldgraverne. En samtalebog om Gud og os

“Her er en lækker bog!”

” Bogen kommer langt omkring og er ambitiøs. Der er helt klart tænkt over, hvilke temaer, der skal med for at man kan sige, man kommer omkring hele troslivet og et helt kirkeår eksempelvis.“

“Jeg savner mere åbne og flere undrende spørgsmål som oprigtigt åbner emnet op for børnene i samtalen omkring spisebordet, så børnene, der bliver læst for, kan gøre stoffet til deres eget.”

Modtaget til anmeldelse

Lækker bog

Min første reaktion til ”Guldgraverne” var, at her er en lækker bog! Omslaget og fornemmelsen af bogen, snorene og farverne på illustrationerne giver til sammen et meget indbydende indtryk. Indbydende nok til at den 4 årige ved siden af mig straks bad om at få læst op. 

Bogens opbygning

Bogen er opbygget med forskellige temaer, der hver strækker sig over én uge. Hver dag har så én side med en historie, nogle spørgsmål til oplæg for samtale og en bøn. 

Historierne tager alle sammen udgangspunkt i børn, der oplever, spørger og gør sig erfaringer med livet. På den måde kommer bogen i øjenhøjde med børn, og voksne kan give forklaringer, forståelse og fortælle om livet med Gud på en naturlig måde. 

Samtidig gør bogens opbygning, at der er sammenhæng på tværs af bogen, så det, man har læst først i bogen, bliver uddybet senere. Med undtagelse af de afsnit, man kan bruge når der er eksempelvis fødselsdage eller en højtid. 

Bogens indhold

Bogen kommer langt omkring og er ambitiøs. Der er helt klart tænkt over, hvilke temaer, der skal med for at man kan sige, man kommer omkring hele troslivet og et helt kirkeår eksempelvis. Lidt som en katekismus også dækker det grundlæggende i troen. 

Det betyder, at mange væsentlige emner som historien om Jesus, Guds tanker for menneskeheden, kirkens rolle, synd og hvordan vi lever vores liv bliver berørt igennem bogen. Svære men væsentlige emner som synd, svære følelser og Jesus’ død bliver også behandlet. 

En anden kirkebaggrund

Bogen forekommer mig til tider at være moraliserende, altså at løfte en pegefinger og fortælle, hvad der er rigtigt og forkert. Jeg studser også over måden svære følelser bliver behandlet på, men om det handler om kirkeretning, teologi eller simpelthen aldersforskel og deraf følgende forskel på børnesyn, er jeg ikke sikker på. 

Bogen er klart skrevet fra en anden kirketradition end jeg kommer fra, og derfor er der ting i indholdet, som virker fremmed på mig og også ville gøre det for mine børn. Det kan selvfølgelig give anledning til nogle gode snakke, men det kræver også, at du som forælder er i stand til både at kunne se, forklare og reflektere over forskellene i kirketraditioner. 

Mangler åbne spørgsmål

Spørgsmålene til hver dag kan også bruges, men jeg savner mere åbne og flere undrende spørgsmål, som oprigtigt åbner emnet op for børnene og i samtalen omkring spisebordet, så børnene, der bliver læst for, kan gøre stoffet til deres eget, frem for spørgsmål, der alene har til formål at tjekke, om børnene har hørt efter. 
Taget i betragtning, at der er tale om en samtalebog er det for mig den største mangelvare i bogen.

Historien bag

Bag ”Guldgraverne” gemmer sig historien om en andagtsbog Birgitte Kjær selv skrev til sin familie i 1994, fordi hun manglede en god andagtsbog. At nogen på den måde tager sagen i egen hånd, kan jeg slet ikke stå for! 
Det er den andagtsbog, der har lagt til grund for Guldgraverne, som er omskrevet og udbygget sammen med Gunvor Lundsgaard. Tre børnefamilier har afprøvet materialet i skriveprocessen og givet feedback.

Guldgraverne ér en lækker bog! Og den er klart værd at trække på som en del af trosoplæringen derhjemme. 

Guldgraverne er til dig, der: 

  • gerne vil have én bog, der kan dække en bred vifte af kerneområderne indenfor den kristne tro og livet som kristen
  • selv kan omformulere, når sproget omkring synd, skyld og ”forkert” bliver for tungt
  • selv kan stille spørgsmål, som åbner eller lægger op til undren
  • gerne vil supplere læsning af bibelen med dine børn med at reflektere over livet som kristen også i børnehøjde

Guldgraverne er IKKE til dig, der 

  • har børn, der har brug for en bog, der fungerer mere som en billedbog for at kunne følge med
  • ikke kan overskue at skulle tage stilling til, om indholdet er 100% relevant for dig og dit barn i alle opslag
  • føler dig forpligtet til at læse alt i en bog, før du må lægge den fra dig

Fakta om bogen: 

Skrevet af Birgitte Kjær og Gunvor Lundsgaard. 
Illustreret af Rebekka Bach Gummesen
296 sider, indbundet
Udgivet på Lohse, LogosMedia og ELM-forlag. 299,95 kr. 

/af
,

Anmeldelse: Magnetisk jul

Anmeldelse eller reklame: Jeg er ikke sikker på, hvilken kategori dette indlæg falder i, men i hvert fald vil jeg gerne fortælle dig, at jeg har modtaget produktet her for at kunne fortælle om det, vise det frem og gøre dig opmærksom på det.

Hvordan får man Jesus ind i julen? Det lyder måske som et tosset spørgsmål at komme med, men jeg synes ikke altid, det er så lige til endda. Ikke fordi vi ikke har julekrybben fremme, synger julesalmer og har børnebibler. Men fordi ”det med Jesus’ fødselsdag” meget let kommer til at fylde meget lidt i forhold til nisser, julemænd og gaver i vuggestuen, børnehaven og i by-billedet.

Derfor var min glæde stor, da jeg første gang hørte om den magnetisk julekalender, som ProRex nu udgiver: Her er juleevangeliet fortalt i en julekalender, som kan leges med og snakkes om igen og igen. Julekalenderen består af en klassisk kalender med låger, som gemmer på 24 små magnet-figurer, der hører til scenen omkring Jesus’ fødsel. Hertil er også en magnet tavle med mark, stjernehimmel og stald, som figurerne kan placeres på og flyttes rund på. Bagpå selve kalenderen er juleevangeliet gengivet, så det altid er ved hånden til oplæsning.

Herhjemme fik mindste manden øje på den fine kalender, så snart han kom hjem fra børnehave, og vi satte os med den for at kigge på den. Eftersom jeg skulle anmelde den, fik han lov til at åbne alle lågerne med det samme. Det gav meget godt leg med det samme – selvom det naturligvis e meningen at scenen bygges op igennem december måned frem mod Jesus-barnet d. 24.

Vi fik en masse snak ud af figurerne, om hvor stjernen skulle være, hvad englene sang og om kamelerne, der var venner (det blev vi enige om, at de må være, for de rejste jo ret lang tid sammen.)

Magnet-figurerne er gengivelser af billedet på selve kalenderen i andre størrelser5 – f.eks. ses de vise mænd kun på afstand på kalenderen, men som magnet-figurer er de i ”fuld” størrelse.

Hvis vi skal tage de skeptiske briller på et øjeblik, så er det selvfølgelig usandsynligt, at børn kom med blomster eller at mus og egern beskæftigede sig ret meget med Kristus Kongens fødsel. Det kan godt minde mig lidt om scenen fra ”Love Actually”, hvor datteren bestemt fortæller, at hun var hummeren ved Jesu’ fødsel. Romerske soldater eller kong Herodes er ingen steder at se, og det er måske også meget godt, hvis kalenderen skal have bred appel.

Men det ændrer ikke ved, at julekalenderen er rigtig god idé, som skal have en varm anbefaling med på vejen.

Jeg forestiller mig, at kalenderen kan bruges flere år i træk – eller at magnettavlen og figurerne kan få en fast plads på børneværelset, når juleaften er ovre. I hvert fald er magnet-tavlen og figurerne langt fra til éngangsbrug. En bonus, hvis du er lidt klimabevist også.

Da alle lågerne var åbnet, ville Albert gerne putte figurerne tilbage i kalenderen, så vi kunne gøre det hele én gang til. Det må i sig selv være en anbefaling!

Børn tilegner sig livet gennem leg. Så at kunne glædes over og lege med historien om Jesus’ fødsel er ikke bare en fin julekalender – det er en god måde at få Jesus ind i julen gennem leg i børnehøjde!

Julekalendere ”En stjerne lyser i natten” kan købes hos ProRex for 99,95kr. og anbefales til børn fra 3 til ca. 10 år.

PS: Næste morgen fandt Albert kalenderen frem igen for at lege og fortælle.

/0 Kommentarer/af
,

Ternet Ninja – en anbefaling mod min vilje

Som så mange andre har vi tradition i familien for at gå i biografen i julen. I år tog den ældste søn og jeg alene afsted.

Jeg havde forestillinger om, at vi skulle se Mary Poppins. Det stod hurtigt klart, da vi hjemme sad og så forfilm på mulige emner, at det IKKE var i overensstemmelse de forventninger sønnike havde til en film. Vi skulle se ”Ternet Ninja”. I traileren til ”Ternet Ninja” skorter det ikke på bandeord, kraftudtryk og ja, alt muligt andet, der ikke lyder lige skønt. Mine protester om dårligt sprog og voldsomme ting blev fejet væk af Samuels bemærkning om at ”Mor, jeg kan godt kende forskel på film og virkelighed.”

Og lad mig bare slå fast: Der er en del grimt sprog i Ternet Ninja, men størstedelen blev afleveret i traileren. I hvert fald blev det ikke værre end det. Til gengæld blev jeg positivt overrasket over handlingen og dybden i filmens plot.

Om handlingen
Ternet Ninja starter i Thailand på en fabrik med børnearbejdere, hvor den danske ejer er på besøg. Under besøget kommer en lille dreng ved et uheld til at sy ejerens cashmere halstørklæde om til dragt på den ninja-dukke, han syr på. Den danske ejer ender med at tærske drengen ihjel. Så er scenen ligesom sat med social uretfærdighed og verdens skævvridning!

Hjemme i Danmark har vi så Aske i 7. klasse, der er forelsket i Jessica fra 8. klasse. Askes temmelig alternative mor er flyttet sammen med Jørn, der har sønnen Sune. Ingen af de to behandler Aske særlig pænt. Sune udnytter Aske til at lave sine lektier og presser Aske med sin viden om hans forelskelse i Jessica.

Askes onkel er Stuart (som vi kender fra Terkel i knibe), der sejler på de store have. Han kommer i besiddelse af dukken fra Thailand, der på mystisk vis er blevet levende. Dukken havner hjemme hos Aske, der bliver ninjaens medsammensvorne i forsøget på at finde den danske ejer af fabrikken. Ninjaen vil have hævn. På vejen mod hævn får ninjaen også hjulpet Aske med nogle af hans problemer – på måder, som ikke umiddelbart virker særligt hjælpsomme, men som viser sig at være det.

Ternet Ninja er beskidt og barsk – men sådan er verden jo også. Den er – for mig at se – også et opråb om at tage ansvar for vores færden og om at kæmpe for retfærdigheden. Både i det små og store.

Og så er den spækket med god musik – ørenfængende melodier og gode tekster (vi synger eksempelvis om pesto herhjemme).

Modvillig anbefaling
Samuel kunne godt lide humoren i filmen. Da jeg spurgte, hvad han mente filmen handlede om, var hans bud, at den handler om, at man skal holde det, man lover.

Dét er slet ikke en tosset pointe, men jeg synes, det stak dybere endnu. Flere gange i filmens løb går en kommentar igen fra de, der træffer dårlige valg: ”Hvis ikke jeg gør det, er der bare nogle andre, som gør”. Det siger ejeren af fabrikken i Thailand, hans tolk og pusheren. De dækker sig alle sammen ind under, at det, de gør, ikke er særligt slemt, for hvis ikke det var dem, var det bare nogen andre. Som om det gør dem mindre ansvarlige for deres egne valg. På den anden side er ninjaen, som siger ”Hvis ikke jeg gør det, er der ikke andre, der gør”, når han tager et slag for retfærdigheden. Det bliver også Askes sidste replik i filmen.

Så for mig handler Ternet Ninja om, at vi har nogle valg at træffe i vores liv – børn som voksne – og at vi kan vælge, om vi vil være modige og stå ved os selv med integritet, eller om vi vil være feje og lægge ansvaret fra os.

Ternet Ninja får derfor min modvillige anbefaling: historien er god, musikken spiller og pointen er én, der kan tåle at blive tygget på og efterlevet. At der så er hårdt sprog og vold – ja, det kan vi jo så bruge som en anledning til at snakke om forskellige (og ligheder!) mellem film og virkelighed.

/0 Kommentarer/af