Indlæg

Børn og digitale medier – 8 gode links

Når det drejer sig om børn og digitale medier er der rigtig meget hjælp at hente rundt omkring på nettet. Her kommer 8 links, der er gode at kende:

Red Barnet
Red Barnet er rigtig skarpe på at  børn og medier med bl.a. kampagner henvendt til børn, men også hjælp til voksne, der gerne vil hjælpe børn til sikker adfærd på nettet.

Fra Red Barnet er der:

Sikkerchat.dk
Red Barnet har lavet og samlet en masse materiale om sikker, digital adfærd. Dels til undervisningsbrug men også til hjælp og almindelig oplysning.

Slet det
RedBarnets guide til, hvordan du sletter profiler eller indhold fra nettet.

Sikkerchat – leksikon
Et leksikon, som løbende opdateres, med forklaringer på udtryk og beskrivelser af apps, spil mm.

Medierådet for børn og unge

Medierådet for børn og unge udgiver løbende materiale med vejledninger til forældre. Meget af det Medierådet udgiver er baseret på undersøgelser om børn og unges adfærd, så her kan du også lære om, hvordan børn og unge forholder sig til den digitale verden.

Sociale medier
Medierådet for børn og unge har en del materiale om sociale medier. Her er både små film om, hvor dumt voksne kan opføre sig på nettet, om skjult reklame og om hvordan det kan være svært at “snakke sammen” over sociale medier. Her er også undervisningsmateriale, som sagtens kan tilpasses andre sammenhænge end en skoleklasse.

Er du okay på nettet?
Et af de undervisningsmaterialer, der særligt fint kan bruges i andre sammenhænge end i skolen, er “Er du okay på nettet?”. Et undervisningsmateriale, som henvender sig særligt til børn med bl.a ADHD, autisme o.a., fordi man ved, at disse børn kan have svært ved at tolke adfærd på sociale medier.

“Er du okay på nettet?” kommer bl.a. ind på hvad en god profil er, hvordan man bedst håndterer vrede online og hvilke billeder, man godt må dele.

Commonsense Media
Kan du klare dig rimelig godt på engelsk er Commonsense Media en god side, fordi her ikke alene er indlæg om undersøgelser og tips til godt forældreskab på nettet, her er også generelle anbefalinger samt anmeldelser af diverse spil, apps og diveces

12 tips til digital dannelse
Undervisningsministeriets Undervisningsportal har samlet 12 tips til digital dannelse, som man sagtens kan blive klog af at snakke sammen om som forældre. De 12 tips kan også bruges som en slags tjekliste over det, der er godt at tænke over i forbindelse med børn og medier derhjemme.

Guide til sikker digital hverdag
Digitaliseringsstyrelsen og Erhvervsstyrelsen står bag denne hjemmeside, der samler informationer om informationssikkerhed. Lidt tung, men meget informativ.

,

Børn og medier: Aldersgrænser

“Men mor! De andre må gerne have facebook/spille CS:GO / se den film…”

“Far, hvornår må jeg få instagram?”

Har du også den slags samtaler med dine børn?

Jeg har. Derfor handler det her indlæg om børn og medier om aldersgrænser. Film, spil, sociale medier og apps har vejlende aldersgrænser sat på. Men de er vejledende og ikke forbud.

For eksempel er aldersgrænserne på Snapchat, Facebook og Instagram sat efter amerikansk lovgivning, fordi de sociale medier indsamler data på brugeren, som kan sælges og bruges til at målrette reklamer. I USA er det forbudt at indsamle den slags data på mennesker under 13 år. Det samme gør sig ikke gældende i Danmark.

Det er altså amerikansk lovgining, der er baggrunden for aldersgrænserne på disse medier og ikke dansk lovgivning. Du bryder derfor strengt taget ingen lovgivning ved at lade dit barn bruge facebook før det er 13 år, men derfor kan det godt være, at du ikke mener, det er hensigtsmæssigt for dit barn at gebærde sig på et medie, hvor reklamer bliver brugt målrettet, eller hvor det indhold, som kommer frem kan være skadeligt for mindre børn, eftersom mediet primært henvender sig til voksne.

(Et eksempel herhjemme fra er denne episode, hvor min søn kiggede med på mit facebook feed)

Noget lignende gør sig gældende for film og spil: Her er tale om vejledende aldersgrænser, som handler om eventuelle skadevirkninger. Men retningslinjerne tager hverken stilling til egnetheden eller sværhedsgraden for mindreårige børn. Det vil sige at eksempelvis et almindeligt skak-spil vil blive bedømt som en aldersgrænse 3, fordi der hverken er vold, stødende sprog eller nøgenhed i spillet. Men det betyder jo ikke, at sværhedsgraden af spillet gør det egnet til en 3årig.

I Europa har vi det, der kaldes PEGI (Pan Europæisk Game Information) som 37 lande – her iblandt Danmark – er tilsluttet. Det betyder at alle spil og apps forpligter sig til at oplyse en vejledende aldersgrænse for spil. Da PEGI er vejledende og ikke lovgivende, betyder det også, at eksempelvis fritidsklubber godt kan tilbyde et computerspil, som vejleder til en anden aldersgrænse end det børnene i klubben er. Den fritidsklub min søn går på gør derfor det helt rigtige ved at bede mig som forældre om at tagestillig til, hvorvidt min søn må spille Fortnite og CS:GO.

Det er os som forældre, der er nødt til at tage kritisk stilling til, hvad vi mener, vores børn kan og skal have adgang til. Det er os, der hver især kender vores egne børn bedst, og vi derfor de bedste til at bedømme, hvad der er rimeligt i vores familie.

Det er kun os som forældre, der ved, hvad vi synes, det er okay, at vores barn bliver præget af. For bare fordi noget er givet en vejledende aldersgrænse, der passer til vores barn, er det ikke sikkert, at vores barn hverken kan eller skal forholde sig til indhold af et givent spil eller socialt medie.

En far fortalte f.eks. at han ikke ville have at hans datter så VeggieTales på Netflix, selvom indholdet var alderssvarende og Netflix foreslog det. Han mente ikke, der var passende, fordi det har tydeligt kristent indhold. Du kan være enig eller uenig i, om VeggieTales er passende eller upassende, men jeg synes, han peger på en vigtig pointe: Som forældre kan vi have tendens til at tro, at fordi vi har givet barnet adgang til et afgrænset område som Netflix eller Ramasjang, er der ikke mere at tage stilling til. Men der kan stadig være indhold, som sætter tanker i gang hos vores barn, som er for svære eller indhold, som ikke passer overens med det, vi gerne vil vores barn skal se om af og af verden. Et afgrænset område på internettet er ikke det samme som egnet eller passende indhold.

Med samme pointe i tankerne er der  forældre, som ikke lader deres børn være på YouTube, fordi algoritmerne på YouTube er så uigennemskuelige, at barnet på ganske få klik kan komme ind til indhold, som er upassende for børn (eller alle mennesker alt efter indstilling).

På den anden side kan der også være grunde til at give sit barn lov til at bruge medier, som det ikke er alderssvarende til. En mor gjorde mig ved et seminar opmærksom på, at der kan være forskellige grunde til at et barn gerne vil have adgang til eksempelvis snapchat eller Facebook – hendes søn deltog i en fritidsaktivitet, hvor al information blev delt i en gruppe Facebook. For at være opdateret om det, der foregik både praktisk og socialt, skulle drengen have en profil på Facebook. Men udover fritidsaktiviteten var han ligeglad med, hvad der foregik på Facebook. Andre eksempler kan være at en større flok i en klasse har snapchat, og at det at være med på det sociale medier er en del af det sociale i klassen. Af samme grund har den 10årige herhjemme fået snapchat, men vi har slået den funktion fra, der gør det muligt at se hvor billeder bliver taget. Vi mener ikke, der er grund til at andre skal kunne se, hvor han befinder sig på et givent tidspunkt.

Aldersgrænser er med andre ord alene vejledende og ikke lovgivende. Retningslinjerne fortæller ikke nødvendigvis, hvad der er passende i din familie eller for dit barn. Det er derfor helt okay at sige til et barn, der gerne vil have et nyt spil, en ny app eller profil på et socialt medie, at du skal have tid til at undersøge det først. Afhængigt af alderen på dit barn kan I gøre det sammen.

Snak med barnet om, hvad det er, der virker tiltrækkende: Måske er der andre spil, som kan det samme? Måske er det klubben, der har en gruppe på facebook? Måske er det slet og ret ikke noget du som forælder vil have, at dit barn skal være med i?

Har I nogle kriterier, som I går ud fra, når I vælger spil, film og sociale medier til jeres børn? Har du valgt indhold fra på dine børns vegne?

Indlægget her er bl.a. baseret på folderen fra Medierådet for Børn og Unge: “Børn, unge og computerspil – en forældreguide”