Indlæg

Aktivitetsløb til Halloween

Formål: Formålet med aktiviteterne er, at børnene får mulighed for at forholde sig til liv og død.Det skulle gerne være sjovt, og der skulle gerne være mulighed for at tale med børnene om de ting, de naturligt kommer til at tænke på. 

HUSK PÅ at du kender børnene bedst – vær opmærksom på, om de bliver bange eller synes, noget bliver uhyggeligt.

Børnene kender måske kun til Halloween og forbinder det med græskar, uhyggelige kostumer og noget, man laver i skolen. Aktiviteterne her skulle gerne forklare, at Halloween (Alle Helgen) i virkeligheden er en kristen markering af dem, der er gået foran os, og en dag, hvor vi kan tænke på dem, vi holder af, som er døde.

Den kristne tro fortæller, at døden og mørket ikke har magten, men at livet og lyset er stærkest. Børnene skulle gerne ikke bare høre, men også se og dermed erfare, at det er sandt – og dermed finde trøst, tro og styrke til deres dagligdag.

1. Hold det onde væk! Græskar bowling

Materialer:
4 billeder i A4 med “onde” eller uhyggelige væsener på
Nogle græskar 

Baggrund:
Ved I hvad “halloween” egentlig betyder? 

Halloween kommer fra det engelske ord: “All Hallows Eve” og er aftenen inden d. 1. november, hvor det er “Alle Helgen, eller All Hallows, som det hedder på engelsk. 

Til Alle Helgen mindes man dem, der er døde som man kender, og som har været forbilleder for én. 

Fra gammel tid troede man, at at sjælene fra de døde kunne fare omkring aftenen inden Alle Helgen. Derfor gjaldt det om at holde sig inden døre. Nogle steder satte man lys udenfor. Andre steder i verden græskar (Det er derfor vi gør det i dag nogle steder). Andre klædte sig uhyggeligt ud, så de onde ånder ville tro, at man var ligesom af dem, og ikke komme efter éen. 

I Fadervor be’r vi “Fri os fra det onde”. Vi ved godt, at det ikke er nok at klæde os ud for at undgå trælse ting. 

(Er stemningen til det, så snak med børnene om, hvad man mon så kan gøre? Det er et åbent spørgsmål, for hvem af os ved, hvordan man undgår ulykker, triste ting eller besværligheder?)

BOWLING:
Vi skal ikke lave græskar hoveder eller klæde os ud – vi skal i stedet bowle det onde væk. 

Fire billeder med “farlige” væsener ligger på jorden foran børnene – enten på en linje eller spredt lidt ud, alt efter hvor svært det skal være. 

Børnene skiftes nu til at rulle et græskar mod billederne – lander græskaret på et billede får man point. 

2. På opdagelse på kirkegården

Materialer:
Lommelygter (eller telefoner)
Spørgsmål på papir eller sendt til telefoner, så de kan huskes
Hvis børnene har telefoner med, kan du tage billeder af det, de finder.

Spørgsmål:
Hvem kan finde det længste navn?
Hvem kan finde den ældste grav?
Hvem kan finde den, der var yngst, da han/hun døde?
Find et kors
Find et anker 

3. Tænd et lys

I skal bruge:
Fyrfadslys
Tændstikker/lighter

Alle Helgen er også til fordi vi alle sammen har nogen, vi savner, og som vi har brug for at tænke på. Til Alle Helgen er det helt i orden at tænke på dem, som er døde, og som vi savner eller tænker på – som vi gerne vil huske. I kirkerne læser man ved gudstjenesten den første søndag i november f.eks. navnene op på dem, der er døde i det sidste år. På den måde mindes man de døde. Man bruger også dagen til at sige tak for dem, der har været forbilleder for én. 

Det kan være rart at tænde et lys for at vise, at man husker – og at mørket ikke har slugt dem, der er døde. For vi husker dem stadig og er glade for dem.

Læs Johannes evangeliet kap. 1: “Lyset skinner i mørket og mørket greb det ikke” 

Lad evt. børnene fortælle om dem, de husker på og savner

4. Lyset er større end mørket

Alle Helgen er den første søndag i november – måske kender børnene kun ordet Halloween. Men hvad er en helgen? 

En Helgen er et menneske, som har levet på en måde, så de har vist andre mennesker det gode, og ligefrem har styrket det gode i dem. På en måde kan man sige, at helgener er glas, som Guds lys skinner igennem på verden. 

Du er også en helgen – når du gør gode ting, skinner Guds lys også igennem dig ud på andre. 

LAV DIN EGEN LANTERNE:
I skal bruge:
Marmelade glas med låg
Knæklys
Evt. glitter
Handsker, saks og håndklæde
Evt. sikkerhedsbriller

Sådan gør I:
Åben marmelade glasset
Klip eller skær knæklyset åbent, og hæld indholdet ud i marmeladeglasset – vær forsigtig, der kan være glas inden i!
Hæld evt. glitter oven i.
Put låget på marmeladeglasset, luk tæt i, og ryst!
Nu skulle lanternen virke. 

5. Andagt: Korsets tegn

Til Halloween – eller Alle Helgen – troede man en gang, at det dødes sjæle var på fare på jorden. Det var man bange for, så man holdt sig inden døre. Andre steder tændte de lys udenfor, så de døde kunne finde vej. Andre steder klædte man sig hæsligt ud, så de onde ånde ikke kunne se, at man var levende – men troede, at man var ligesom dem. På den måde troede man, at man kunne få lov til at være i fred. 

Noget andet mennesker har brugt er korsets tegn – nogen har gået med et kors, som de holdt frem for sig. Troldtøj og djævelskab frygtede korset, fordi Jesus gennem korset overvandt døden og djævelen. 

Men det er ikke altid vi har et kors ved hånden. Så k an man gøre det, der hedder “At slå korsets tegn”. Det betyder, at man ligesom tegner et kors med den ene hånd: Fra panden ned til brystet, fra den ene skulder til den anden. (Gør det et par gange, og opfordr børnene til at prøve selv.)

At slå korsets tegn for sig er lidt som at sætte et skjold op foran sig til beskyttelse. Det kan ikke ses, og der er ikke noget, der kan stoppe et slag, sådan som et faktisk skjold kan. Men det kan alligevel gøre en forskel. For det kan minde dig om, at du er beskyttet af ham, der gik ind i mørket og døden, kæmpede og vandt – så lyset altid er stærkest, og så livet altid bliver størst. 

Slut af med at bede Fadervor sammen. 

Fakta om Alle Helgen og Halloween

Allehelgensdag minder vi de, der er døde – både dem, vi selv har kendt, men også alle de hellige (dvs. kristne) som er døde i hele kristenhedens historie. Derfor handler Alle Helgen både om vores egne nære og kære og om troens forbilleder. Fordi Allehelgen handler om døden handler den også om opstandelsen og håbet på den anden siden af døden.

Allehelgensdag falder den 1. november og fejres i kirkerne den første søndag i november. Ofte er der ved gudstejnesten en mindestund, hvor navnene på dem, der er døde i sognet eller menigheden i det forgangne år læses højt. Mange bruger Alle Helgen til at tænde lys på gravene af deres familiemedlemmer.

Meget tidligt i Kirkens historie fik helgener deres egen dag, hvor de blev mindet og fejret. Men til sidst var der ikke flere dage i kalendere at tage af. Derfor besluttede kejser Ludvig den Fromme i år 855, at der skulle holdes en allehelgens-fest for alle de helgener, der ikke kunne få deres egen festdag. Det er denne dag, vi nu markerer som Alle Helgen.

Aftenen inden Alle Helgen, dvs. d. 31. oktober, kaldes også for Alle Sjælesaften. Alle Sjælesaften var en aften også for de, der ikke var helgenkåret. Alle Sjælesaften har rod i den katolske lære om skærsilden, og blev derfor (måske særligt i folketraditionen) forbundet med ikke blot de afdøde, der havde ro i himlen, men også de sjæle, de ikke var kommet i himlen. Det var derfor farligt at færdes udenfor og man satte roelygter mm. udenfor for at holde de onde ånder borte.

Alle Sjælesaften er ikke en mærkedag i dag, men er bundet sammen med Alle Helgen, der derfor også handler om vores egen død, og hvordan vi forholder os til den. Alle Helgen er dermed et tidspunkt, hvor vi kan mødes smerten, døden og sorgen – og hvor der er plads og tilladelse til at mærke den og måske endda lade tårerne få frit løb.

I et samfund, der ofte har svært ved at håndtere eller markere døden, smerten og tabet er Alle Helgen et tidspunkt og en måde, hvor vi kan give hinanden mulighed for at gøre netop dette gennem lystænding, (gamle) salmer, stilhed og fællesskab.

Halloween er kommet til i de senere år godt hjulpet på vej af markedsføring fra butikkerne, men Halloween ikke er en amerikansk opfindelse. Ordet kommer fra den engelske betegnelse for Alle Helgensaften (Alle Sjælesaften): All Hallows Eve, som efterhånden i folkemunde er blevet til Halloween.

Halloween er som ny-opfunden og importeret højtid inspireret bl.a. af den mexikanske tradition om også at mindes de døde (som jo igen kommer fra den gammel-kristne beslutning fra 855).

Udskæringen af græskar kommer både fra England og Amerika, hvor man havde historien om Jack O’Lantern, der gik rundt for at finde de fortabte sjæle. Herhjemme udskar man i gamle dage roer for at jage de onde ånder og fortabte sjæle væk aftenen inden Allehelgen.

Kilder:
Tradition og liv. Højtider skal fejres – ikke forklares , Unitas Forlag, 2007
Wikipedia
Light Against Darkness: A Christian History of Halloween

Halloween derhjemme  – eller ej?

Fejrer I halloween? Jeg kan snart ikke finde ud af, hvad mit eget svar er, på det spørgsmål mere. For mig er Halloween en ny ting – for mine børn er det en kendt og given ting. De har aldrig ikke-hørt om Halloween, udklædninger og arrangementer sidst i oktober/først i november. Den mindste er for lille til at mene noget, og den store har været til græskarfester, klædt sig ud. Og hans venner, der ikke har danske forældre, kan have svært ved at huske forskel på fastelavn og Halloween. Halloween er blevet en del af børnenes årshjul, om man vil – uanset hvad vi voksne så kan mene om det.

Egentlig kan jeg godt lide at lege og klæde mig ud – jeg
synes, det er sjovt, når voksne leger med børn og går all-in. Men jeg må indrømme, at jeg har det lidt svært ved, hvor uhyggeligt og dystert Halloween bliver. Hvorfor skal det være så mørkt?

Måske er det samme fascination, der er på spil i eventyr og historier, hvor vi fortæller om ulve, trolde og mørke skove – måske er det behovet for at mærke suset og vide, at lyset og det gode vinder til sidst. Måske er det samme kamp, der udspiller sig i Halloween?

Vi har brug for – og vores børn lige sådan – at vide, at de gode kræfter er stærkere end de mørke. Som én (enten var det C.S. Lewis eller også var det C. K. Chesterton) engang har skrevet om hvorfor, vi skal fortælle børn eventyr: “Børn ved allerede, der findes drager. De har brug for at få at vide, at drager kan besejres.”

Som forældre kan vi bestemme, om vi skal fejre Halloween derhjemme. Vil I beskærer græskar i smukke mønstre og finurlige ansigter? Vil I klæde jer ud og gå ud for at sige “slik eller ballede”? Skal I lege med glowsticks udenfor i mørket eller spise aftensmad kun med stearinglys over det hele? Skal I finde billeder af bedsteforældre, oldeforældre eller venner, som er døde og fortælle historierne om dem, så I sammen kan mindes. Eller skal I slet ingen ting?

Du ved allerbedst, hvad dit barn kan håndtere. Du ved, hvor uhyggelig og ulækkert det må være, så det stadig er sjovt og ikke giver mareridt om natten. Du ved, hvad kan dit barn være med til. Og du ved, hvilke værdier, der skal gælde i jeres familie – hvad I gerne vil markere sammen.

Jeg tænker ikke, at vi som kristne behøver holde os fra Halloween, for vi behøver ikke være bange for mørket. Mørket er ikke mørkt for Gud og samtidig er Gud selv lys. (Prøv f.eks. at læse indledningen til Johannes evangeliet, hvor der bl.a. står om Jesus at “lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke”.) Jesus har overvundet døden, og ingenting kan skille os fra hans kærlighed. (Rom. 8:31-39)

Hvis du som forælder gerne vil pege på Gud også i Halloween, så er Halloween måske netop et godt tidspunkt til at tale om døden med dine børn. Eller om at vi aldrig går alene, fordi Gud altid er med os – også i mørket.

Herhjemme gør den store én ting og den mindste meget lidt i børnehaven. Endnu. For os er Halloween ikke en familieting. Men måske bliver det det på et tidspunkt?

Hvordan hos jer? Hvordan forholder I jer?

Læs også: Om bogen “Tryg i mørket” 

Kaj Munk citat om at være helgen

Nu skal I ikke tro jeg synes, jeg selv er en helgen- i hvert fald ikke i den negative betydning af ordet. Og slet ikke i den katolske forståelse af ordet. Jeg er langt fra perfekt. Men den 1. november er det Alle Helgen og jeg sidder og laver prædiken til på søndag (for første gang i mange måneder og det er dejligt) og bliver så mindet om at alle, der tror at Jesus er Guds søn, er “hellige”. Men ikke af egen bedrift. Og det bliver tydeligere når jeg så læser oversættelsen på nudansk i “Den Nye Aftale”. Der står nemlig at vi er “de heldige” (Matthæus 5:1-6) Og heldig det er man jo fordi man er … heldig. Så jeg tør godt citerer Kaj Munk:
“At være helgen er at leve sådan, at livet bliver dyrebart for andre og det gode i dem styrkes.” Sådan vil jeg gerne være hellig!

, ,

Halloween

Egentlig er det jo i aften, der er Halloween (= all hallows eve = alle helgens aften), fordi det er Alle Helgen d. 1. november. Men i Vejle fejrede vi Halloween i går med mad med mærkelige navne: Næseblod, syltede månestråler, maddiker og troldetænder var bare nogle af delikatesserne. Der var pyntet SÅ flot op med sorte sække over bordene, orange servietter, flagermus og ander kryb, der var med til at sætte en “u”hyggelig stemning. For de modige børn var der Fangerne i kirken løb med sækkeløb, ulækre ting at stikke hænderne i og et mørkt tingfinderløb i kirken. Flere var mødt op i uhyggelige kostumer som Sascha. Vi fejrer Halloween fordi Alle Helgen er vigtig, men børn efterhånden bedre kan forholde sig til ordet “halloween” om højtiden. Vi fejrer Halloween fordi det er vigtigt at kigge på det uhyggelige som vores egen død, fordi det minder os om at livet er vigtigt. Vi fejrer Alle Helgen for at mindes vores egne døde, og for at takke fordi vi alle er sammen selvom vi ikke længere sidder ved siden af hinanden: I Guds hænder er vi ikke adskilt af døden. Og vi fejrer Alle Helgen fordi det er godt at blive mindet om at døden, krigen, fattigdommen, sulten og alt det andet grumme og uhyggelige ikke har det sidste ord. Heller ikke i vores liv!

Du ønskes en glædelig Alle Helgen eller Halloween!