5 praktiske og lige-til-at-gå-til råd, når du skal holde børnekirke (eller andet med børn)
Det er ikke alle, der finder det let at tale med eller til børn i børnekirke eller en børnetale. Men det behøver ikke være indviklet eller svært. Rådene her under kan måske virke indlysende. Godt, hvis de er det, for mere indviklet end det er det ikke, at begynde at gøre kirken til et børnevenligt fællesskab.
Her kommer 5 nede-på-jorden råd:
- Hils på børnene, når de kommer ind i kirken.
- Lær deres navne at kende.
- Sæt dig ned i børnehøjde, når du skal snakke med dem – både før og under program. Alle kan lide at blive talt til i øjenhøjde.
- Brug dit kropssprog aktivt – vis, at det er en spændende historie, du er ved at fortælle. Begejstring smitter og drager børn (og voksne) ind i det, du vil formidle.
- Tal normalt, men børnevenligt. Lad være med at bruge store ord, du ikke forklarer.
God fornøjelse med arbejdet!