Indlæg

En velsignelse over døren

Casper, Melchior og Balthazar er de navne som de vise mænd er blevet givet, og på helligtrekongers dag bruges forbogstaverne især i den katolske tradition til at velsigne almindelige huse. 

Med et stykke kridt skriver man årstallet og de tre forbogstaver med +’er imellem over døren sådan her: 

20+C+M+B+24

På latin står CMB for Christus Mansionem Benedicat, som betyder ”Kristus velsign dette hus/hjem.”

Herhjemme er det et hit at få lov til at skrive med kridt på døren, men derudover kan det også give anledning til en fin samtale om dels hvad det betyder at velsigne og dels hvad det er godt at have derhjemme: Hvad betyder det, at vi gerne vil have fred f.eks. (når nu søskende kan være så irriterende?) Hvordan kan vi hver især være med til at gøre det rart at bo her? Og hvad betyder det egentlig, at Gud bor sammen med os? 

Måske får børnene også lyst til, at der skal skrives specifikt på døren til deres værelse. 

Afhængigt af børnenes alder og hvad I er vant til, kan I bede sammen for jeres hjem og familie. En enkelt bøn som ”Gud, velsign vores hjem” kan gøre det. Kun fantasien sætter grænsen (og en hurtig google-søgning vil vise, at der findes utallige (engelske) ritualer) 

Afhængigt af børnenes alder og interesse kan man også lave sin egen velsignelse ved at bruge sine egne forbogstaver. 

Med mit navn kunne det f.eks. være Altid Kærlighed og Trivsel

20+A+K+T+25 

/2 Kommentarer/af

La Befana – Helligtrekonger heksen

Der findes så mange fantastiske historier og folkeeventyr rundt omkring, der knytter sig til de forskellige højtider. Sådan er det også med Helligtrekonger. 

For mig er det en rigdom at kunne låne af historierne og traditionerne fra andre kulturer og kirkeretninger. 

En af de eventyr vi sidst har lånt herhjemme, er det italienske folkeventyr om La Befana. På italiensk er der – eftersigende – et ordspil mellem Helligtrekonger og La Befana. 

”Historien fortæller, at La Befana var en gammel kone, der boede alene ude i skoven, hvor hun levede af at samle kviste og grene. Kvistene og grenene lavede hun til koste, som hun solgte på markedet hver uge. 

En dag, da vinteren var aller mørkest, kom tre fremmede forbi hendes hytte, for at spørge om nattely. 

De tre mænd fortalte, at de var på vej for at finde et særligt barn, der også var en særlig konge. Da natten var ved at falde på, skoven var mørk og sneen faldt tæt, spurgte de, om de måtte overnatte hos La Befana. Det fik de lov til mod at de ville fortælle hende deres historie. 

Så den aften ved La Befanas varme ildsted fortalte de tre fremmede mænd om deres rejse fra fremmede lande af ældgamle stier for at finde et kongebarn. En stjerne stod på himlen og spåede om en konge, der kom med fred for almindelige mennesker. De fortalte, at de havde taget gaver med. 

La Befana blev berørt at deres sælsomme historie, og da hun fejede sneen væk fra trappetrinet, da hun sendte de tre mænd videre dagen efter, overvejede hun et øjeblik, om hun skulle tage med dem på deres færd. 

Hele dagen spekulerede hun over, hvad det mon var for en konge, og hvad det ville få af betydning for et menneske som hende. Midt i en kost besluttede hun sig for at følge efter sine gæster, men da var sneen blæst sammen igen og alle spor efter de tre fremmede var væk.

Den aften faldt La Befana i søvn ved ildstedet. Hun drømte, at hun fløj på en af sine koste efter de tre fremmede. Hun ledtet efter kongebarnet og kiggede ind gennem alle vinduer på sin vej. Fra slotte til små hytter kiggede hun efter kongebarnet. Men fordi hun aldrig var helt sikker på, om ikke netop détte barn i sengen var det særlige barn, lagde hun en lille guldmønt ved alle barnesenge, hun kom forbi. 

Det var en dejlig drøm, og La Befana glemte den ikke. Faktisk drømte hun den samme drøm om at flyve på sin kost og lede efter kongebarnet hvert år d. 5. januar. Og altid lagde hun en lille guldmønt ved alle barnesenge. For sæt nu om détte barn var kongebarnet.” 

Ifølge traditionen lægger La Befana en guldmønt eller små ædelstene, og derfor vågner italienske børn op til slik pakket ind i guldpapir eller glitrende papir Helligtrekongers morgen (d. 6. januar), som tegn på at La Befana har været forbi i sin drøm i nattens løb.

Jeg kan godt lide historiens pointe med at alle børn kunne være kongebarnet. Selvfølgelig kan ingen børn være Jesusbarnet, men alle børn bærer Jesus’ billede i sig og er noget særligt. 

Derudover at jeg er vild med det oprørske i man aner omridset af en heks i beskrivelsen af La Befana. Det tiltaler mig, at en kvindefigur som ellers er lagt så meget for had i vores historier her bliver en del af historien om Jesus’ fødsel. Også selvom det ”bare” er et eventyr.

/1 Kommentar/af
, ,

Johans pinsefest – anmeldelse 

Julen og påsken har vi styr på – men hvad er det nu det er med pinsen? 

Kirken har tre store højtider: jul, påske og pinse. 

Bodil Sangild har fortalt om julen og påsken gennem drengen Johan, der sammen med sin mor har lavet en julekrybbe og en påskehave. Nu er der så udkommet en tredje bog om pinsen. 

Igen er det drengen Johan der i samtaler med sin mor finder ud af, hvad pinsen handler om. Ligesom i de andre bøger er det ikke som sådan bibelhistorien, der knytter sig til højtiderne, der genfortælles, men de centrale temaer der trækkes frem, mens Johan og hans mor forbereder sig på at markere højtiden. 

I Johans pinsefest bliver der knyttet an til både jul og påske, så det er tydeligt at Helligåndens komme både handler om og er en forlængelse af det, Gud gjorde i Jesus. 

Samtidig bruges det fine billede af Helligånden som vinden, der ikke kan ses, men mærkes og som kan være over det hele på én gang. 

Kirken, som illustreres i bogen er en traditionel dansk hvidkalket kirkebygning. Det ikke er alle børn, der skal høre om pinsen, der kommer i sådan en kirkebygning, men måske er det alligevel et godt greb, fordi den traditionelle kirke kan fungere som model og overordnet repræsentant for Kirken med stort K. 

At pinsen handler om hele verden og alle mennesker får bogen nemlig også fint med. 

Illustrationerne er også i Johans pinsefest rigtig fine – der er gode detaljer at snakke om. Og igen er hunden med på sidelinjen. 

Johans pinsefest er udkommet på forlaget mellemgaard og koster 149kr. 

/af

Helligtrekonger er en lille, men fantastisk mærkedag

Der knytter sig et væld af traditioner og historier til Helligtrekonger fra forskellige lande og traditioner, og det er en stor rigdom at låne af dem for at skabe mening og traditioner, der passer i jeres egen familie. 

Her kommer seks idéer til at markere Helligtrekonger: 

Helligtrekongers lyset

Helligtrekongerslyset er tre lys, der mødes til ét. En gang kunne man få lys med krudt støbt ind, hvor lysenes mødtes. Det betød, at der lød et brag, når flammen nåede midten. Når braget lød, var julen slut. 

Lyset, der brænder ned i løbet af nogle timer, kan købes eks. i museumsbutikker. 

Pakke julen sammen 

Helligtrekongersaften (d. 5. januar) er julen slut. 

Herhjemme pakker vi julepynt ned d. 5. om eftermiddagen (eller som det nu passer!), mens helligtrekongerslyset brænder. Og så sætter vi os med de sidste småkager og slikrester og guffer for sidste gang. 

Det virker fortrinligt som motivation for alle til at få nedpakningen overstået, at juleslikket lokker en sidste gang! 

Hvis vi er heldige, er der endda overskud til at spille et spil imens.

Det triste ved at pakke sammen

Selvom det kan føles befriende at få julepynten væk, så er der også noget af et antiklimaks – måske især for de små – at alt det, der var at glæde sig til i advent, jul og nytåret er overstået. Det kan føles mærkeligt tomt og måske endda trist. Og hvad stiller man op med det? 

Jeg er rigtig glad for bogen om Alfons Åberg, der synes, det er så trist, så trist at julen er ovre. Heldigvis er Alfon’s farmor ved godt mod; hun er sikker på, at det næste gode allerede er på vej. 

Den er god at bruge til at snakke om, hvad det næste vi kan glæde os til mon er.

Galettes des Rois 

Helligtrekongerskagen Galette des Rois en fransk tradition, hvor en bønne eller mandel eller mønt bages ind i en kage. Man mener den danske tradition med at finde en mandel i risalamanden stammer herfra, for det gælder om at få det stykke af kagen, hvor bønnen gemmer sig. Den, der er heldig at få bønnen, kåres som dagens konge. 

I indlægget her hos Marinas mad kan du læse, hvordan traditionen med kagen bliver brugt i deres familie.

La Befana – helligtrekongers heksen 

Børn i Italien vågner op til guld slik d. 6. om morgenen, fordi La Befana har været forbi i nattens løb, i sin søgen efter kongebarnet, der er blevet født. 

Jeg har skrevet historien om La Befana her. 

Velsignelse af døren

Helligtrekongers dag tegner vi på døren herhjemme. Det er en tradition fra katolske lande særligt i Sydeuropa, hvor man bruger de vise mænds forbogstaver, årstallet og korsets tegn til at velsigne ens hjem med.
20+C+M+B+25

Jeg har skrevet om det her.

Det er en nem lille ting at gøre – især hvis man har gadekridt liggende fra sidste sommer. 
Traditionen er oplagt at bruge til at snakke om, hvad vi ønsker os for vores hjem og familie.

/0 Kommentarer/af
,

Kirke for og med børn mellem 0 og 3 år

Hvordan er I kirke for og med små børn? Det er værd at tænke over, for selvom børn under 3 år kan virke svære at lave egentligt program for i eks. børnekirke, hvis forældrene skal kunne være med til gudstjenesten.

Nogle kirker løser dette ved at lave rum ved siden af kirkerummet, hvor børn og forældre kan være. De forældre jeg har talt med, giver udtryk for, at lige så velment som sådan et rum er, ligeså meget betyder det, at forældrene oplever, at de lige så godt kunne blive hjemme.

Vi hjælper altså hverken forældre eller deres små børn til at være en del af menighedens gudstjeneste fællesskab ved at lave separate lokaler, hvor forældrene ikke interagerer med andre voksne. Heller ikke selvom der er lyd og skærm fra kirkerummet.

Hvordan kan I invitere forældre med små børn ind og være en del af fællesskabet?

Små børn kan være urolige. Det er sandt. Men oftest er små børn ikke mere urolige, end at det er til at håndtere i et kirkerum. Spørgsmålet er for hvis skyld, vi er bange for, at små børn kan høres?

Børn i alderen 0-5 er afhængige af deres voksne. Især hvis de skal føle sig trygge og godt tilpas. Det kan også være, at børnene ikke er trygge ved at gå fra mor og far – uanset hvor glade de i øvrigt er for at være i kirken. Derfor er der en opgave med at gøre det let at være mor og far med børn i kirken. Jo mere afslappede og godt tilpasse mor og far er, jo mere tilpasse og trygge bliver børnene oftest.

Dertil kommer, at børn og voksne er skilt fra hinanden i hverdagene – måske er det en fordel at familien i kirken kan få lov til at være sammen i kirken?

Her er nogle ting at overveje:

  • Hvordan taler I om børn i gudstjenesten? Kan I berolige forældrene, så de slapper af ved at have deres børn med? Det kan være helt små ting som at sige, at børn er velkomne, når I hilser på familien; det kan være i den generelle velkomst, at det bliver sagt højt, at det er dejligt, at der er børn til stede; det kan være at skrive på sangarket eller en slide, at Gud har skabt børn med nysgerrighed og lyst til leg og derfor er børn selvfølgelig velkomne, som de er hos jer.
  • Kan I gøre det indbydende for børnene at være i kirkerummet? Det kan eksempelvis være ved at lave et bestemt område i kirken, hvor børn kan være på gulvet. Vel at mærke med et tæppe eller lignende, så små børn ikke skal ligge, sidde eller lege direkte på et koldt gulv.
  • Er der legetøj, der ikke larmer unødigt, som børnene kan bruge og måske endda tage med ned til deres forældre? Det kunne være små kufferter med tegne ting, bamser, bøger mm.
  • Har I et sted, hvor forældre kan varme mad og vand, så børnene kan få mad, mens de er i kirken?
  • Har I stole til babyer og mindre børn?
  • Små børn skal pusles og have hjælp på toilettet. Kan I lave et puslebord, hvor det er rart at være med en baby, der skal pusles? Er der varme på?

Små børn husker ikke nødvendigvis, hvad der er blevet fortalt til dem i en gudstjeneste eller en børnekirke. Det, de husker, er først og fremmest, om det var rart at være i kirken, og om de var velkomne.

At være kirke for små børn og deres forældre er en fantastisk mulighed for hele menigheden i at øve sig i at give Guds kærlighed konkret udtryk i mødet mellem mennesker.

Kilder:
Det er bare en faste
Den røde tråd
Babies and Toddlers – Nurturing your child’s spiritual life, Rachel Turner

/0 Kommentarer/af