Halloween derhjemme  – eller ej?

Fejrer I halloween? Jeg kan snart ikke finde ud af, hvad mit eget svar er, på det spørgsmål mere. For mig er Halloween en ny ting – for mine børn er det en kendt og given ting. De har aldrig ikke-hørt om Halloween, udklædninger og arrangementer sidst i oktober/først i november. Den mindste er for lille til at mene noget, og den store har været til græskarfester, klædt sig ud. Og hans venner, der ikke har danske forældre, kan have svært ved at huske forskel på fastelavn og Halloween. Halloween er blevet en del af børnenes årshjul, om man vil – uanset hvad vi voksne så kan mene om det.

Egentlig kan jeg godt lide at lege og klæde mig ud – jeg
synes, det er sjovt, når voksne leger med børn og går all-in. Men jeg må indrømme, at jeg har det lidt svært ved, hvor uhyggeligt og dystert Halloween bliver. Hvorfor skal det være så mørkt?

Måske er det samme fascination, der er på spil i eventyr og historier, hvor vi fortæller om ulve, trolde og mørke skove – måske er det behovet for at mærke suset og vide, at lyset og det gode vinder til sidst. Måske er det samme kamp, der udspiller sig i Halloween?

Vi har brug for – og vores børn lige sådan – at vide, at de gode kræfter er stærkere end de mørke. Som én (enten var det C.S. Lewis eller også var det C. K. Chesterton) engang har skrevet om hvorfor, vi skal fortælle børn eventyr: “Børn ved allerede, der findes drager. De har brug for at få at vide, at drager kan besejres.”

Som forældre kan vi bestemme, om vi skal fejre Halloween derhjemme. Vil I beskærer græskar i smukke mønstre og finurlige ansigter? Vil I klæde jer ud og gå ud for at sige “slik eller ballede”? Skal I lege med glowsticks udenfor i mørket eller spise aftensmad kun med stearinglys over det hele? Skal I finde billeder af bedsteforældre, oldeforældre eller venner, som er døde og fortælle historierne om dem, så I sammen kan mindes. Eller skal I slet ingen ting?

Du ved allerbedst, hvad dit barn kan håndtere. Du ved, hvor uhyggelig og ulækkert det må være, så det stadig er sjovt og ikke giver mareridt om natten. Du ved, hvad kan dit barn være med til. Og du ved, hvilke værdier, der skal gælde i jeres familie – hvad I gerne vil markere sammen.

Jeg tænker ikke, at vi som kristne behøver holde os fra Halloween, for vi behøver ikke være bange for mørket. Mørket er ikke mørkt for Gud og samtidig er Gud selv lys. (Prøv f.eks. at læse indledningen til Johannes evangeliet, hvor der bl.a. står om Jesus at “lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke”.) Jesus har overvundet døden, og ingenting kan skille os fra hans kærlighed. (Rom. 8:31-39)

Hvis du som forælder gerne vil pege på Gud også i Halloween, så er Halloween måske netop et godt tidspunkt til at tale om døden med dine børn. Eller om at vi aldrig går alene, fordi Gud altid er med os – også i mørket.

Herhjemme gør den store én ting og den mindste meget lidt i børnehaven. Endnu. For os er Halloween ikke en familieting. Men måske bliver det det på et tidspunkt?

Hvordan hos jer? Hvordan forholder I jer?

Læs også: Om bogen “Tryg i mørket”