Tre opmuntringer

Hvis du indimellem spekulerer over, om dit arbejde med børn i kirken batter noget, er du ikke alene. Hvis du af og til rammes af et ønske om at kunne se ind i fremtiden for at kunne se, om det du laver bærer frugt, vil jeg gerne give dig tre små opmuntringer. 

Den første er et eksempel fra en bog jeg læser. Den anden er en historie fra mit eget liv. Den tredje og sidste er et kinesisk ordsprog. 

1. Eksemplet fra bogen jeg læser: 
   I bogen ”Growing Young” fortæller Kara Powell, Jake Mulder og Brad Griffin historien om, hvordan en præst for 50 år siden lagde en ny retning for sin kirke. Præsten Roger blev ansat i 1960’erne, hvor menigheden var i fare for at lukke. Han værdsatte børn, unge og familier. Han involverede dem i kirkens lokale og internationale mission og han fik menigheden til at inkludere unge mennesker på alle niveauer af menighedens liv og ledelse. I 2014 bliver en ung pige, Isabella, smidt ud hjemmefra. Hun kommer i tanke om et par, der tidligere havde hjulpet en veninde, der havde det svært. Et par, der kommer i kirken, hvor Roger engang var præst. En kirke, som stadig holder fast i den retning, hans ledelse udpegede, og som for Isabella kom til at betyde, at hun fandt en ny familie og blev kristen. 
   
2. Historien fra mit eget liv:
   En af de første begravelser jeg selv stod for som helt ung præst – jeg har været 23 år, så rimelig ung – var en gammel kvinde, der havde være præstekone. Mens jeg sidder og forbereder talen, går det op for mig, at hendes arbejde i kirken, har betydet, at jeg er blevet kristen. Hun var nemlig med til at starte spejderarbejdet i den menighed, hvor jeg blev spejder, blev døbt, blev optaget som medlem og blev kandidat til præst. 
   
   Igennem hendes liv og tjeneste har hun helt sikkert mødt mange mennesker, som hun havde gjort en forskel for. Men det, hun betød for mig, fandt hun aldrig ud af. 
   
   Som jeg sad der med min begravelsestale føltes det, som om en flig af en større sammenhæng blev åbenbaret for mig. Jeg fik et glimt af, hvordan vores liv hænger sammen på kryds og tværs, og hvordan det arbejde ét menneske gør på ét tidspunkt, kan være en betydningsfuld brik i en anden liv langt senere. 
   
3. Det kinesiske ordsprog: 
   
   Ordsproget her har jeg fået fra Martyn Atkins, der var min lærer i bl.a. teologi historie og kirkehistorie, da jeg læste i England. Jeg mødte ham i Estland på en konference for snart 4 år siden. Der brugte han det følgende ordsprog, som jeg bad om lov til at tage med videre. Det lyder: 
   
   ”Du kan tælle, hvor mange kerner, der er i et æble. 
   Du kan ikke tælle, hvor mange æbler, der er i en kerne.”

Oversat til din og min virkelighed: 
Du kan tælle, hvor mange børn, der er i din børnekirke, juniorklub eller familie. Du kan ikke tælle, hvor mange børn (eller voksne), der vil opleve at møde Gud, tro på Jesus, få deres liv forandret til det bedre på grund af de børn, der er foran dig. 

Dit arbejde med børn, deres tro og deres menighedsliv er vigtigt og værdifuldt. Også selvom du ikke ved selvsyn kan se, hvilken betydning det har for det enkelte barn. Også selvom du ikke kan se, hvordan de bibelhistorier du fortæller eller det fællesskab, de er en del af, påvirker dem og deres liv fremover. 

Du kan se, hvilke børn, unge og familier, der kommer i din sammenhæng. Måske er det ikke mange. Måske er det kun en håndfuld. Det betyder ikke, at det er betydningsløst eller lige meget. For du aner ikke, hvilket betydning de har eller vil få andre steder. Du kender ikke rækkevidden af din egen indflydelse.