, , , , , ,

Jeg tror – en personlig tros-bekendelse

Samuel blev døbt i dag. Det skete ved en meget varm gudstjeneste, hvor mennesker født i Danmark, England, Holland, Burkina Faso, Sydafrika og Sri Lanka lyttede til gospelkorets udgave af den Sydafrikanske national sang og vores kollega og ven Thomas prædikede. Det skete 10 år efter Duncan og jeg blev et “os”.

Og mens det skete, blev jeg ramt af en dyb taknemmelighed over min Gud, der har samlet alting for mig gennem de sidste år, over min familie og vores venner, som har været med os og ikke mindst over igen at kunne mærke glæde, kærlighed og taknemmelighed!
Bekendelsen herunder er inspireret af den apostolske trosbekendelse, men er min egen fra i dag:
“Jeg tror på Gud Fader, den almægtige. Ham, der kan skabe noget ud af ingenting: familier ud af forældreløse børn og barnløse forældre. Ægtefolk ud af kærester. Fællesskab ud af mennesker fra hele verden og af alle aldre.
 
Jeg tror på Jesus Kristus, Guds eneste Søn, min Herre. Ham, der har reddet mig fra mørke og tomhed, og vist at der findes en vej, hvor jeg ikke selv kan se en. 
 
Jeg tror på Helligånden. Hende, der giver liv, så depression må give vej for glæde og vinteren bliver til forår igen og igen.
 
Og jeg tror på det hellige i almindelige fællesskaber, som findes i kirker og familier; de fællesskaber, som gennem kærlighed og barmhjertighed kan rumme både smerte og glæde.
 
Jeg er taknemmelig!”
/11 Kommentarer/af
, , , ,

Jeg tror – en personlig tros-bekendelse

Samuel blev døbt i dag. Det skete ved en meget varm gudstjeneste, hvor mennesker født i Danmark, England, Holland, Burkina Faso, Sydafrika og Sri Lanka lyttede til gospelkorets udgave af den Sydafrikanske national sang og vores kollega og ven Thomas prædikede. Det skete 10 år efter Duncan og jeg blev et “os”.  
Og mens det skete, blev jeg ramt af en dyb taknemmelighed over min Gud, der har samlet alting for mig gennem de sidste år, over min familie og vores venner, som har været med os og ikke mindst over igen at kunne mærke glæde, kærlighed og taknemmelighed! 
Bekendelsen herunder er inspireret af den apostolske trosbekendelse, men er min egen fra i dag: 
“Jeg tror på Gud Fader, den almægtige. Ham, der kan skabe noget ud af ingenting: familier ud af forældreløse børn og barnløse forældre. Ægtefolk ud af kærester. Fællesskab ud af mennesker fra hele verden og af alle aldre.

Jeg tror på Jesus Kristus, Guds eneste Søn, min Herre. Ham, der har reddet mig fra mørke og tomhed, og vist at der findes en vej, hvor jeg ikke selv kan se en. 

Jeg tror på Helligånden. Hende, der giver liv, så depression må give vej for glæde og vinteren bliver til forår igen og igen.

Og jeg tror på det hellige i almindelige fællesskaber, som findes i kirker og familier; de fællesskaber, som gennem kærlighed og barmhjertighed kan rumme både smerte og glæde.

Jeg er taknemmelig!”
/0 Kommentarer/af
,

Kan man spise softice med pinde?

Der findes forskellige spørgsmål her i verden. Nogle er vigtige; som f.eks. om man kan spise softice med pinde, mens andre er irriterende og svære at svare på; som f.eks. hvor ens rigtige mor er eller hvorfor man kan have sort hår, når nu ens mor har rødt hår?

Sådan er spørgsmålene i hvert fald delt op for Anna, der er født i Kina, men bor i Danmark sammen med sin mor og far. I bogen “Kan man spise softice med pinde” følger vi med Anna, da hun fylder 7 år. Anna tænker tit på Kina; når hun øver sig på at spise med pinde, når mor og far fortæller om, hvordan hun blev deres, og når hun bli’r vred på mor og far, og gerne vil væk hjemmefra. Anna synes, det er svært at forklare de andre børn, hvad det egentlig betyder at være adopteret, når man ikke engang selv er helt sikker på at forstå det. Hun er ikke engang sikker på, hvordan det staves.
Hvad Anna derimod er sikker på, at hun forstår, er, at børn i Kina spiser ris hver dag – og altid med pinde.
Igennem bogen lærer vi Annas mor og far at kende, hendes venner og hendes bedste. Vi lærer også flere af vennernes historier at kende. Der er mange forskelligheder, men ingen er specielle. Og sammen med børnene får vi hjælp af Bedste til at forstå, at man godt kan være venner og ligne hinanden, selvom man ikke er ens. Dét er en af bogens fine pointer.
Med “Kan man spise softice med pinde” har Malene Fenger-Grøndahl og Annemette Bramsen lavet en både sjov og tænksom børnebog, der henvender sig til børn (og deres forældre) i alderen 5 til 10 år. At Anna er adopteret er naturligvis en væsentlig pointe, men som jeg ser det, henvender bogen sig ikke af den grund snævert til børn, der selv er adopterede. Den kan lige så godt læses af nogen, der kender én, der er adopteret,  i børnehaven eller i andre sammenhænge, hvor det er godt at snakke om, at man kan have forskellige måder at være familie på.
Bogens billeder er herlige. De er en blanding af tegning og foto-collage. En fin detalje er, at Annas rottehaler viser hendes humør. Da jeg åbnede kuverten med bogen, fik jeg hjælp af min søn Samuel på knap 3, som jo er udenfor bogens målgruppe. Alligevel kunne han fortælle en lang historie udfra billederne, så på den måde kan bogen sagtens vække mindre børns interesse også – selvom de næppe fanger alle nuancer i historien.
Der er ingen tvivl om, at “Kan man spise softice med pinde” er en bog, der har ligget forfatterne på sinde. Det er vigtige emner, der hives frem, som tankerne om føde-landet og den første mor, om at være anderledes, om at høre sin historie og om at være familie og have venner. Selv forældrenes blandede følelser om Kina-mor hentydes der til, ligesom Bedste kommer med gode råd om at leve her og ikke hos dem, man har mistet. Det er svært for mig at bedømme, om bogen vil lidt mere, end den egentlig kan rumme. Måske er der simpelthen for meget godt i den til, at emnerne helt får lov at få den plads, som de fortjener. På den anden side er netop dét en udemærket introduktion til Anna og hendes verden. Og så er det jo godt at vide, at bogen her bare er den første i rækken!
For mig var den bedste bid af bogen, da Bedste slår fast, at det er godt at have forældre, der passer på én. Annas ven Alfred svarer glad: “Ja, de gælder alle steder.” Dét er da det bedste i hele verden at vide: at ens mor og far er ens mor og far alle steder – uanset om man er født i Kina eller i Danmark og har rødt eller sort hår. Og er der noget alle børn har godt af at vide, så må det være dét.
Hvis du kunne tænke dig at kigge indeni bogen, kan du klikke her.
“Kan man spise softice med pinde?”
64 Sider alle i farver
Udgivet af CDR forlag
Indbundet kr. 198,- inkl. moms
Udkommer 4. oktober 2011
Kan bl.a. købes på www.adoptionsverden.dk
/0 Kommentarer/af
,

Tillykke til Jeanne

Så blev det fredag, og den heldige modtager af min give-away med “Kan man spise softice med pinde” skal have besked. Alle navne blev skrevet op på en liste med 24 numre, alle navne gentaget det antal gange, der var lodder til. Og så blev et nummer trukket ved hjælp af en tilfældig nummer vælger- gadget på Duncans Iphone. Og sådan gik det til, at Jeanne blev den heldige vinder. Send mig en mail med din adresse, så sørger jeg for at bogen kommer dumpende direkte fra forlaget!
Nummeret blev trukket med hjælp af Duncans Iphone og RPG roler
/0 Kommentarer/af
,

Give away: “Kan man spise softice med pinde?”

Jeg har fået lov til at udlodde den herlige børnebog “Kan man spise softice med pinde?” i en give away her på bloggen. Det betyder, at du har mulighed for at få historien om Anna og hendes spisepinde sendt direkte fra forfatteren eller forlaget til din postkasse.

Lodderne til denne give away fordeldes, så du får:

1 lod , når du skriver en kommentar til indlægget her – skriv endelig hvem du tænker bogen til, det vil helt sikkert være sjovt for forfatterne at  vide.
2 lodder, når du skriver en kommentar OG sætter et link til give away’en på din egen blog eller deler på facebook.
3 lodder, når du skriver en kommentar, sætter et link til give away’en på din egen blog eller deler på facebook OG melder dig som fast læser her på bloggen.

Jeg udtrækker den heldige modtager af bogen på fredag d. 7. oktober.

PS. Kunne du tænke dig at læse et interview med forfatterne, kan du gøre det hos Trine Brix.

/1 Kommentar/af