Traktor Tom er altså bare legetøj
Det er en kendt sag, at børns udsagn kan give anledning til både grin og eftertanke. Blandingen af indsigt, konkret forståelse og et begrænset ordforråd kan give de utroligste bemærkninger og pudsige udsagn.
I den sidste uge har jeg lagt mærke til, at børn nogle gange har en evne til at skrælle lag af en samtale, som voksne gerne vil lægge ind over den.
Det ene eksempel foregik i børnehavens garderobe:
Den voksne lyner lynlåsen på barnets flyverdragt og siger: “Sådan, min skat”
Barnet svarer prompte og sikkert: “Nej, ikke skat.”
Voksen: “Nå, er du ikke en skat?”
Barnet, stadig lige sikker og konstaterende: “Jeg er ikke skat, jeg er V…!”
Det andet var ved gudstjenesten i formiddags, hvor børnene talte med præsten, som de altid gør, før de går ud til børnekirke:
Præst: “Hvor er det dejligt at se jer! Og jeg kan se, vi er ekstra mange i dag – er det ikke Traktor Tom og Ræs, du har med der?” siger præsten, og peger på de biler en af drengene har taget med.
Drengen: “Det er altså bare legetøj!”
Det er ikke altid børn og voksne taler samme sprog. Nogle gange er det, fordi barnet endnu ikke kender alle nuancer i det fælles sprog.
Men jeg kan ikke lade være med at undre mig over, om det mon også er fordi børnene i virkeligheden ofte er tilfredse med tingene som de er – hverken mere eller mindre, mens vi voksne gerne vil fylde ord, forklaringer, stemninger på?
Jeg ved det ikke. Har du mon oplevet lignende samtaler?
Elsker børnekommentarer. For nogle år siden hentede jeg min venindes datter i børnehaven. Det var vinter og min venindes bil var vist gået i stykker. I hvert fald skulle jeg køre dem til toget senere. På vej hjem fra børnehaven spørger jeg Lærke om hun tror at der også er sne hjemme hos mormor og morfar. "Nej" svarer pigen, "men måske er der udenfor" 🙂
Ja, børn har en mer klar og direkte tilgang til verden – tingene er ikke pakket ind eller underforstået – det er bare sådan! Befriende.