Skabelsen – om at prædike på knæene
Meningen med at sætte mig på gulvet var, at jeg ville forsøge mig med at bruge Godly Play-tilgangen til at fortælle og udvikle bibelens fortælling. Teksten var skabelsen fra 1. Mosebog, og manuskriptet er ret trofast overfor bibelens tekst i Godly Play, så det er egentlig en genfortælling.
For hver dag af skabelsen kommer der et billede frem,og hver dag afsluttes med “Og Gud sagde, det er godt!” (Det er min yndlingsdel af skabelsen, og den, jeg tror, det er vigtigt at lægge mærke til!)
Når historien er fortalt kommer den spændende del: fortælleren lægger op til undren og reflektion i fællesskab ved at stille helt åbne spørgsmål. I dag var disse bl.a.: “Hvilken dag kan du mon bedst lide?” Og “Er der mon en dag, der er vigtigst?”
Som sagt er menigheden i her gode til at lege med, men derfor er det alligevel lidt spændende, om det er muligt at sætte gang i sådan en process. Det kunne vi.
Det var utroligt spændende at sidde dér, og tage imod de mange in put og overvejelser. På den måde blev prædikenen en fælles gumlen på Ordet – egentlig meget lig “Lectio Divina”, der er en gammel måde, at meditere over en bibeltekst på. For mig er det en utrolig givende måde at gå til Bibelen på, for det er med til at gøre det personligt lige med det samme, og dermed også vedkommende.
Eksperimentet lykkedes, og jeg er stadig begejstret for det, jeg har fundet. Og glad for, at det var muligt at dele!
Jeg har skrevet mere om Godly Play her.
Dette høyrtes spennande ut! Så bra at du legg opp til samtale og refleksjon som ein del av formidlinga – eg saknar ofte akkurat den delen. Det vert som regel einvegskommunikasjon. Ein som snakkar, og alle oss andre som tek imot. Og så sit ein der med sine eigne tankar, og veit ingenting om korleis dei andre har forstått det som vart sagt…
Og så forteljinga om skapinga. Eg er heilt einig i det du seier, om at det er viktig å leggje vekt på det Gud sa etter at kvar dag var slutt, at "det var godt". Den materielle verda er villa av Gud! Den er ikkje eit fengsel, som buddhistane hevdar, eller ein vond plass, som gnostikarane vil seie. Den er heller ikkje blitt til ved tilfeldighet. Gud ville verda, og han var fornøgd med den, og han var fornøgd med menneska! Det er vi, med våre egoistiske ynskjer og dårlege idear som har gjort verda til noko anna enn det den var meint å vere…
Takk for eit godt formidlingstips! (Skal prøve å bruke det med refleksjonsspørsmål i eiga formidling…)
Ynskjer deg ein god start på den nye veka!
Ja da!
Flikflak gudstjenesten var ellers også et hit 😉
– Jeanne