Andagtsbøger til børn – findes de på dansk?

Findes der andagtsbøger særligt henvendt til børn. Og er de gode?

Det sidste er naturligvis afhængigt af, hvem du er og hvad du synes, er godt i en andagtsbog. Jeg tager det op, fordi jeg fik spørgsmålet for noget tid siden på instagram.

Måske ved du slet ikke, hvad ”andagt” betyder – det er helt okay. Det er et ord, som jeg kun har hørt brugt i kristne kredse, og det henviser til det tidspunkt, hvor man sætter sig ned alene med Gud. En andagtsbog er så en bog, der hjælper med at samle tankerne om Gud. Måske er der en bibeltekst i bogen, måske er der en refleksion eller nogle spørgsmål. Måske er der en bøn. Nogle gange er der billeder eller en historie. Det kan være meget forskelligt, hvad en andagtsbog er også for voksne. Og hvad en god andagtsbog er, ja, det afhænger først og fremmest af smag og behag, men det om en bog er god kommer selvfølgelig også an på, om du kan genkende det billede af Gud, som bliver præsenteret. Eller om du i hvert fald kan finde dig til rette med det.

Det sidste kan være svært at vide, før du har haft en bog imellem hænderne. Det samme gælder for bøger til børn.

Her under følger en liste med andagtsbøger henvendt til børn, som efter min mening er gode.

Andagtsbøger til børn

Hej Gud og alle engle

Hej Gud og alle engle er en bog, der giver plads til at tænke, tegne, skrive og lytte. Den er god som udgangspunkt for at snakke sammen og filosofere over livets store spørgsmål. Malene Fenger-Grøndahl har lavet en bog, som kan hjælpe med samtalerne om tro og Gud, som kan være spændende men svære.

Underoverskriften er: “Gud er god til at lytte – lær dit barn at tale med Gud!”

Hjertefryd

Hjertefryd er små, korte tekster der lægger op til eftertanke gos børn og voksne. Den kunne sagtens bruges som fælles-læsning i familien. Guds stærke for-evig-og-altid kærlighed til os er den røde tråd i Hjertefryd. Illustrationerne i bogen er fantastiske.

Her kan du læse min anmeldelse af Hjertefryd, hvor jeg bl.a. nævner nogle af de ting, som er gode men også nogle ting, jeg selv har det svært med i forhold til forståelsen af Gud, som findes i bogen.

Bønnebog for piger

I Bønnebog for piger findes korte bønner og enkelte bibelvers, som kan læses og måske læres udenad. Den er meget lyserød og billederne er søde.

Her kan du læse min anmeldelse af Bønnebog for piger.

Jeg er tryg hos dig

Jeg er tryg hos dig er en sangbog med tykke sider. Der følger en CD med, så sangene kan også nydes på værelset alene eller sammen i bilen.

Bibel-bøger

Der findes en række finde gengivelser og genfortællinger af bibelen for børn – hvorvidt det i sig selv er andagtsbøger er jo et godt spørgsmål, fordi en fortælling eller god historie ikke nødvendigvis af sig selv fører til bøn eller videre reflektion. Men her kommer nogle stykker:

Hvad Bibelen fortæller om Jesus

Hvad Bibelen fortæller om Jesus er en rigtig flot illustreret genfortælling af Bibelen, som hele tiden peger på Jesus om den centrale figur også i det Gamle Testamente. Afsnittene er korte og lette at læse. Og så er illustrationerne igen rigtig flotte!

Sigurd fortæller bibelhistorier – med sange på CD

Sigurd fortæller Bibelhistorier er vist allerede blevet en klassiker. Den er velfortalt, godt forklaret og så er musikken god.

Pegebibelen

Pegebibelen er en lille bog med tykke sider, der kan bæres rundt i en hank. Bogen her er til de allermindste, der kan pege, snakke og lytte. Illustrationerne er enkle, men kommer fint omkring nogle centrale historier og emner.

Myldrebibelen

Myldrebibelen er en pege og finde billed-bibel, som er skabt af Esben Hanefeldts detaljerede malerier. Den er rigtig fin til mindre børn, men også til at snakke om og fordybe sig i sammen.

Bibelhistorier fortalt af Ida Jessen

Er også en genfortælling af 29 fortællinger fra  Bibelen. Udover at den er godt skrevet, så findes den også som lydbog, så den kan sættes på i bilen eller på værelset.

Malebøger:

I en lidt anden kategori findes der efterhånden også flere malebøger, der handler om bibelen, troen, Gud. Hvis man nu selv eller ens børn godt kan lide at male er malebøgerne en oplagt mulighed for at fordybe sig i historierne på en anden måde.

Det skete i de dage  

Det skete i de dage er en malebog specielt om Jesus’ fødsel.

Lovpris Herrens navn

Lovpris Herrens navn beskrives som en malebog for 9-90 årige. Du kan se en smagsprøve her.

Myldremalebibelen

Endelig er Myldremalebibelen også et godt bud på en malebog, der kan give til fordybelse i bibelens historier.

Forhandlere: 

Her er nogle af de forhandlere, der findes med specielt fokus på kristne bøger også til børn.

Prorex.dk
Lohse.dk
Bibelselskabet.dk
Novia.dk
eksistensen.dk

Der mangler noget

Efter at have kigget rundt synes jeg faktisk, der mangler nogle bøger til børn om Gud på dansk, som ikke blot er genfortællinger af Bibelen men som enten er mere forklarende om Gud og tro eller som giver barnet spørgsmål og ord til dets eget bønsliv. Mangler du noget? Eller kender du bøger, som jeg har overset? Så fortæl mig endelig om det! Jeg vil rigtig gerne blive klogere på det her område!

Continue Reading

Hvor er Gud, når børn lider?

Billederne af børn, der er fanget i krigen i Aleppo er hjerteskærende.
Lige nu er det strømmen af billeder med lidende børn fanget i krig eller på flugt over Middelhavet eller i flygtningelejrene med eller uden forældre. Da jeg var barn, var det billederne af afrikanske børn med store maver, der gjorde indtryk.
 
Billederne stiller spørgsmålet – eller får i hvert fald mig til at spørge – hvor Gud er, når børn lider? For selvom jeg tror på en kærlig, nærværende Gud, der griber ind i menneskers liv, så fortvivles jeg også over det, der sker i verden.

Børn er en gave

Måske er det særligt forfærdeligt med børn, der lider i disse situationer, fordi vi instinktivt forstår, at børn har særstatus? Hver gang et barn bliver født er det et tegn på håb ikke bare for den familie barnet fødes ind i, men også det samfund, der omgiver det. Børnene er vores fremtid; det er dem, der bærer os videre. Dør barnet, ødelægges det af sygdom eller traumer, så det er familiens og samfundets fremtid, der bliver såret. Der er en dimension af håbet for i morgen, der er tabt for evigt.

Børn er en gave. De er en velsignelse. Det ved de fleste forældre, og da særligt de af os, der har måttet vente og længes efter dem. Der er sågar nogen, der påpeger, at et barn er et tegn på Guds grundlæggende velsignelse over mennesket helt tilbage fra menneskets oprindelse: “Og Gud velsignede dem, og sagde: ‘Bliv frugtbare og talrige’ ” (1. Mosebog 1:28)
Det betyder også, at Gud har ønsket at alle mennesker findes – Han er skaberen af alt liv, så hvert eneste barn (og dermed også hver eneste voksne) findes i verden, må være et udtryk for Guds vilje. Vi kan med andre ord ikke se på et menneske, uden at Gud har ønsket det og bragt det til live. Derfor må alt, der hæmmer, ødelægger eller ligefrem stopper et liv må også gå imod Guds skaber-ønske. Det kan ikke være forenligt med Guds vilje
Men hvis det er rigtigt, hvordan kan det så være, at børn bliver ved med at dø? Hvis Gud har skabt alle mennesker og ønsker, at hvert eneste barn i live – hvordan kan det så være at nogen børn lever, mens andre går til? Og hvordan kan de to ting være udtryk for den samme kærlige Gud?

Golgotha and Syria

Jeg kunne ønske, at Gud greb ind steder som Syrien og andre steder, hvor børn var i klemme; at God kom som torden og lynild og “ordnede det hele” – hvad det så end er. Kristendommen fortæller mig, at Jesus gjorde op med ondskaben, da han brød dødens magt gennem korset og opstandelsen. Jesus har vundet kampen, men det Onde kæmper stadig – lidt som i en krig, hvor den ene part har vundet, men modstanderen ikke overgiver sig frivilligt.

Kristendommen fortæller også, at Jesus skal komme igen en dag som konge af hele universet – og at på den dag skal alting ændres til det bedre. Der skal være en ny jord og en ny himmel, hvor “Han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere.” (Johannes Åbenbaring 21:4)

Det håb kan jeg godt have – det kan jeg godt holde fast i. Men hvad hjælper det børnene, der har det ondt? De lider jo stadig lige nu? For dem må frelse være NU og HER. Selv Jesus på korset virkede til at føle sig forladt af Gud (Mattæus evangeliet 27:46), hvordan må et barn så ikke have det?

Filosoffen Løgstrup funderede over, at det værste et barn kan forestille sig ikke er døden men at blive forladt. Det giver mening, tænker jeg, når man hører børns råb efter forældre – også i trygge rammer. “Mor,” lyder råbet om natten. “Du må ikke gå” græder barnet, når det afleveres. Eller barnet, der falder og slår sig vil “bare ha’ min mor”. At blive forladt og at være alene er slemt.

Nogen mener, at fordi Jesus oplevede at føle sig forladt af Gud på korset, så er Gudsforladtheden ikke længere gudsforladt. Det er måske lidt langhåret, men det giver på en sær måde mening: Vi kan ikke være alene om at være alene, for Jesus var også alene.

Jeg vil ikke påstå, at jeg har været et lidende barn. Men jeg har oplevet nogle mørke stunder. Og dér i mørket, hvor alt og alle var så langt væk, at jeg knap kunne sanse dem, og tomheden var total oplevede jeg det mærkværdige at tomheden blev omfavnet. Dér i mørket var jeg alene, og dog var der nogen sammen med mig. Jeg håber, det kan være sådan Gud giver sig tilkende, også når børn er alene og lider.

Jeg tror, Gud er dér, hvor mennesker – uanset størrelsen – lider. Jeg tror, Han græder med os. Jeg tror også, Jesus kæmper for en bedre verden for os. Jeg tror, der både er et her-og-nu og et engang-og-derhenne. Det er mysteriet: hvordan Guds kærlighed kan give sig tilkende både nu og her og dog ikke endnu.

 Men så længe jeg mærker fortvivlelsen over lidelsen, så er jeg også nødt til at gøre noget for børnene – om det så bare er at huske dem, græde over dem og spørge Gud: Hvorfor? Hvor længe?

Continue Reading

En tanke om praksis: Det kritiske er ikke, at du er stoppet

Hvad gør du, når du falder?

Ikke i overført betydning, men helt konkret – hvad gør du, hvis du falder over dine egne fødder, på rulleskøjterne, ned af trappen, på et glat fortov? Prøv lige at tænke tilbage på en gang du er faldet, og mærk i din krop, hvilke reaktioner, der gik i gang…

Jeg spørger, fordi et tema, der dukkede op i min smågruppe/bibelgruppe/cellegruppe (kært barn har mange navne?), var forventningen om at rutiner for bøns- og andagtsliv altid stopper igen. Det var ikke nødvendigvis sådan nogen sagde. Men erfaringen af, at man kan finde en god rytme eller rutine (eller bare have gode intentioner om det) som pludselig holder op igen – og at det er en fejl – gik igen. Og jeg kender det godt.

Det væsentlige i kristen praksis (og vel egentlig i alle rutiner eller beslutninger)
er at begynde igen, hvis du opdager, at du er stoppet op.

Men ved du hvad? Jeg er ikke længere så sikker på, at det er en fejl, at vores rutiner eller rytmer ændrer sig. Vores hverdag ændrer sig, og så må rutinerne ændre sig også. Du skifter fra skole til job; får et barn; får nye mødetider; du skal til at tage bilen istedet for bussen eller en influenza sætter
alting på pause. Sådan er livet, og det er kun fint. Det er ikke det, at vi holder op med noget, der er det kritiske punkt. Det er, om vi kommer i gang igen.

Det var den tanke, der mindede mig om, hvad jeg gjorde, da jeg faldt ned af vores trappe for noget tid siden:

Det var en aften, og jeg skulle bare liige op med et-eller-andet. På vejen ned igen smutter mine strømpefødder på de glatte brædder, hvor fødder har slidt lakken spejlblank i løbet af de mere end 100 år trappen har været der. Smut – og dér lå jeg. Av!! Min venstre balde og venstre albue tog skraldet på trinet. For bunden af trappen lå jeg så og ømmede mig. Før jeg kunne rejse mig op, var jeg nødt til at ligge og sunde mig. Der skulle nogle dybe vejrtrækninger helt ned i maven til, før jeg kunne få svimmelheden og kvalmen efter smerten nok i baggrunden til, at jeg kunne svare Duncan og tage imod hans hånd for at komme på højkant igen. Jeg si’r dig – aldrig i mit liv har jeg set så blåt et mærke!

Jeg faldt – med et brag – og jeg kom op igen. Det tog lidt tid og lidt hjælp. Men jeg kom på højkant. Jeg ligger ikke stadig væk og roder rundt ved bunden af trappen.

Når du falder, så rejser du sig igen. Måske ikke lige med det samme, for måske skal du lige sunde sig. Måske er det nødvendigt med en hjælpende hånd. Men du rejser dig. Hvis du snubler over striberne i fortovet på vej ind i Føtex rejser du dig med det samme og håber, at ingen så dig. Det ligger som en dyb refleks i kroppen at komme op igen.

Hvis du falder, rejser du dig. Og går videre.

Det slog mig, at det ikke er anderledes med vores andagtsliv eller bønsliv – hvis vi går i stå, må vi gå igang igen. Det er ikke farligt, det er ikke forkert, det er ikke unormalt.

Faktisk er det ikke faldet, der er problemet. Det er at rejse sig op, der er det kristiske punkt. Alle falder. Alle kløjs i deres intentioner og rutiner. Spørgsmålet er, om vi kommer i gang igen, ikke om vi stopper op. Du behøver ikke tage det som et nederlag, at du opdager, at du sprang bibellæsningen eller tiden til bøn over. Pyt med det. Det vigtige er, at du opdager det, for kun sådan kan du komme i gang igen.

Det svære er måske i virkeligheden at undgå den lille bølge af skam, der opstår, når vi ikke uden videre “lykkes” med noget, som vi kan bilde os selv ind, at alle andre klarer uden problemer.

Så lad os bare punktere den historie med det samme: Vi kan alle sammen opleve tidspunkter, hvor bøn er svært, hvor bibellæsning er tungt og trættende, hvor det er tæt på umuligt at samle vilje til at give tid til Gud. Og nogle gange smutter det bare i mængden af vasketøj, indkøb, madpakker, gøremål og hverdagstræthed.

Det er helt okay. Det er som sagt ikke det, at du er stoppet, der er det væsentlige. Det væsentlige er, at du var i gang – og at du kan begynde igen. Så hvis du stopper, så begynd igen!

Continue Reading

Interview: Jeg er grafiktjener

På hendes værelse hang plakater med ord, hun stadig kan huske. Nu laver hun selv plakater til børneværelser med håbet om, at ordene derpå må blive husket af børn i Danmark, mens pengene for plakaterne hjælper børn i Nordkorea. 

Mød Grafikminsteren! 



Jeg er grafiktjener 


Grafikministerens navn er langt fra tilfældigt, men kvinden bag er ikke interesseret i selv at blive kendt ved navn. 
 Det er mindre vigtigt, hvem jeg er. Ordet “minister” er fra latin og betyder “tjener”. Jeg tror, vi mennesker er skabt til at tjene Gud. Ordet “tjener” bruges mange gange i bibelen. F.eks. “… den, der tjener, skal tjene med den kraft, Gud giver, for at Gud i alle ting må blive herliggjort ved Jesus Kristus.” * Jeg er “grafiktjener” og øver mig i, i min hverdag at se de ting jeg gør som en tjeneste for Gud og min næste.

 – Hvad er grunden til, at du netop henvender dig til børn og barnlige sjæle med hang til ord og glade billeder? 
Troen går i små sko – ikke forstået sådan at tro er smålig eller snæversynet, som ordsproget kan lægge op til. Men istedet forstået på den måde, at troen tit er stærkest hos dem i små sko. Rigtig mange børn tror på, at Gud findes. Jeg tror, at når Gud skaber et lille nyt menneske, lægger han også kimen til tro på ham i det, men desværre får troens spire ikke altid de bedste vækstbetingelser. 

Jesus bruger selv ofte børn som forbilleder på, hvordan vi som voksne skal tro. Det er slet ikke svært for børn at tro på, at Jesus gik på vandet eller lavede vand om til vin. Det er den form for tro – den umiddelbare og tillidsfulde – som jeg håber skinner igennem i mine plakater. Det ville være fantastisk, hvis Gud kunne bruge én af mine plakater til at lade et kim spire.

– Du er selv vokset op med troen på Gud. Hvad betød det for dig som barn? 
Som barn var troen måske endda mere konkret for mig, end den er nu i mit voksenliv, hvor tvivl desværre er blevet et vilkår. Som det mest naturlige bad jeg aftenbøn for mig selv hver aften. Jeg havde en selvlysende lille pige, der knælede i bøn ved siden af min seng. Når mine forældre sagde godnat og slukkede lyset, lyste hun og mindede mig om at folde hænderne. Bønnen bestod mest af en opremsning af alle mine kæledyr – Musse, Nuser, JørgenMis og hvad de ellers hed. Den tryghed det gav mig som barn – at kunne lægge alt over til Gud – var uvurderlig.  

Jeg havde på mit værelse også plakater hængende – man kunne få sådan en, når man havde været ti gange i søndagsskole. Og jeg var der næsten hver søndag, så det gav et godt afkast af plakater! Der var f.eks. en hund med en stor hat på og så stod der: “Han elsker mig, sådan som jeg er”. Jeg husker den knælende pige og plakaterne tydeligt, så selvom det “bare” er udsmykning, kan selv en plakat på et børneværelse have betydning for et barns liv med Gud.

– Når du nu har været så heldig at vokse op med den kristne tro, hvad er det vigtigste dine forældre lærte dig om at tro? 
 Jeg er glad for, at du siger “heldig”, for jeg føler mig virkelig heldig! Jeg kan være bange for, at jeg ikke ville havde lært Gud at kende, hvis ikke det var for mine forældre, så jeg føler mig virkelig heldig. Jeg mener, hvad er sandsynligeden lige for at blive født ind i en kristen familie!? Helt praktisk har mine forældre lært mig at gå i kirke, bede og at holde søndagen hellig – gode vaner, der for mig har dannet rammerne for et liv med Gud. De har gjort mig til en del af et helt unikt kristent fællesskab, som jeg sætter stor pris på. 

 – Grafikministerens overskud går til børnehjem – kan du fortælle lidt om det? 
Overskuddet fra salget af grafikminister.dk plakater går til nordkoreanske børnehjem. Som den eneste danske hjælpeorganisation har Mission Øst adgang til Nordkoreanske børnehjem og hjælper med at uddele det mest basale – mad til underernærede børn, tøj og legetøj. Når opstartsudgifterne til grafikminister.dk er betalt (ca. 6000 kr. eller 40 A3 plakater), er omkostningerne for salg af én A3 plakat ca. 10 kr., dvs. 140 kr. sendes videre til Mission Østs arbejde i Nordkorea, når du køber en plakat. 

Det er helt oplagt, at salg af plakater til børn i Danmark, hvoraf de fleste har et kristent budskab, skal gå til børn, der har brug for hjælp i andre dele af verden. Jeg har med grafiske børneplakater bestemt ikke fundet et hul i markedet – butikker og børneværelser bugner af smukt vægudsmykning. Men jeg håber, at grafikminister.dk “stikker ud”, fordi de plakater også har et næstekærligt sigte. 

Personligt ville jeg have svært ved at sælge endnu en brugsgenstand til overfyldte danske børneværelser uden dette dobbelte formål. Samtidig håber jeg, at den historie om plakaterne kan vise, hvordan næstekærlighed også kan praktiseres. 

– Har du selv et yndlingscitat, som du har lavet til en plakat?  
Der er flere plakater på tegnebrættet. Én af dem er med sætningen fra Josvabogen i det Gamle Testamente: “Herren din Gud er med dig overalt, hvor du går” **. Ordene skal suppleres af en håndtegning med tre små børn med skoletasker på. 

Det er Gud selv, der siger det til Josva, da han skal føre israelitterne det sidste stykke ind i det forjættede land efter Moses. Jeg tror, det må have været lidt af en mundfuld at få den opgave, så ordene må have været en trøst for Josva, ligesom de kan være det for os i dag. 

Lidt tidligere i Josvabogen siger Gud også “… jeg lader dig ikke i stikken og svigter dig ikke.” *** For et barn der både kan føle sig alene og svigtet af mennesker, kan det være en trøst at vide, at selveste universets skaber går med, ligesom det for forældrene kan være en trøst, at ansvaret for et lille menneskes liv er delt med Gud. Dét er fantastisk og derfor et af mine yndlingsvers. 


Du kan se grafiktjenerens plakater på hjemmesiden eller følge med på facebook

* 1. Petersbrev kapitel 4 vers 11 
** Josvabogen kapitel 1 vers 9 
*** Josvabogen kapitel 1 vers 5

Continue Reading

Lille og lyserød – en bønnebog for piger.


Den er lille, lyserød og så endda med glitter.Det er næsten overflødigt, at overskriften slår fast, at bogen henvender sig til piger.

Jeg har fået tilsendt bogen “Bønner for piger” og har jeg allieret mig med Signe på 9 år, da jeg ikke selv er bogens målgruppe. Signe har fået bogen med hjem, så hun kan læse den og give mig hendes mening om bogen, der som end også kunne bruges af drenge, hvis det ikke var for farven.
Bønnerne er enkle – lette at læse og til at forstå. Hver bøn er sat sammen med en fin illustration, som i sig selv kan sætte tankerne i gang. Alle bønnerne er omskrevne bibeltekster, og hver bøn har en henvisning til teksten i bibelen.
“Jeg kunne godt lide bogen,” fortæller Signe mig.  “Der er mange forskellige bønner i. De var okay at forstå, men nogle ting skulle min mor hjælpe mig med. Som for eksempel hvad det betød, at Guds ord er en lygte.”
Jeg ville have spurgt Signe, om hun synes, bønnerne i bogen kunne bruges, men det fik jeg slet ikke gjort, da hun selv siger: “Nogle af bønnerne vil jeg gerne skrive ned, så jeg kan tage dem med mig i skolen.“
Bønner for piger kan bruges af piger, der har lært at læse og selv kan holde andagt. Bønnerne er korte nok til, at kunne læres uden ad. En rigtig fin gave-idé.

“Bønner for piger” er skrevet af Juliet David og udgivet af ProRex. Den koster kr. 74,95.
Continue Reading