Dåb i England: Olie, vand og ild
Den lille kirke var udsmykket efter alle kunstens regler – helt anderledes end de danske vægmalerier jeg har set. Til gengæld lignede dåbsbarnet kjole til forveksling en dansk en af slagsen. |
Døbefonten var gammel og hugget ud i samme sten som selve bygningen. Den var dyb og her var ikke lagt noget fint guld fad henover, fordi man ikke længere dypper hele barnet ned i fonten. Det virkede smukt at der var alt for meget vand, synes jeg. Og pudsigt nok var der sat en prop i bunden af den… Det gav associationer til badekar, og det er vel ikke et helt tosset billede i forbindelse med dåb?
Ved vandet bad vi (oversættelsen er min egen):
Tre gange tog præsten så vandet med skallen og øste det over F.s hoved i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn.
Ja lidt skabsanglikaner er man vel! Jeg holder meget af at gå i den lokale St Albans: https://da.wikipedia.org/wiki/St._Alban%27s_English_Church, når jeg har lejlighed til det – føler mig hjemme i liturgi og tone. Men dåb har jeg aldrig været til! UMC's liturgi ligner faktisk. Se Book of Worship
Den er så fin, St. Alban. Jeg har hørt, de har (eller i hvert fald har haft) et fuld udstyret Godly Play lokale.
Der kan man bare se – jeg har ikke en UMC book of worship, men det skulle jeg da vist ønske mig. Af og til er vores egne ritualer lidt flade, synes jeg. Så her er måske inspiration at hente!