De har humor!
Når vi går på gaden med Samuel får vi mange hilsner. Især afrikanerner hilser og griner – og fortæller os hvor msuk en dreng han er. “He’s a looker” sagde en kvinde med tørklæde om hovedet, vi mødte i Spar i går.
På vej ned af hovedgaden mødte vi en mand og en kvinde. Kvinden peger på mig og siger “Why you steal this one? Whya you steal?” Åh nej, tænker jeg, mener hun virkelig vi bare stjæler ham fra landet?! Så jeg siger “I don’t steal him” Jeg må ha’ set forskrækket ud, for hun tilføjer: “Where is mother?” Pyha… “I’m mother” SÅ griner de begge to. Mandan siger med latter i stemmen: “I see – he looks just like you!”
Billedet er bare for at bevise at vi er i “de varme lande”. Det marts, kl. er 9 om morgenen og vi sveder alle sammen. Har spist frisk papaya til morgen mad og så en flok aber med unger i forgårs. Bli’r det meget bedre?!
Det er jo nemlig lige det! At lave børn kræver ingen uddannelse, kvalifikationer, certifikater eller evner. Ingen kræves at kunne bevise at de kan lave børn.
Men at blive forældre, en mor eller far – det kræver faktisk at man evner at elske, kramme, styre, lukke øjnene, skælde ud og irettesætte, elske på trods og overøse med kærlighed…og 1000 andre svære ting, og det er IKKE alle der kan det.
Men netop DERFOR er du MOR til Samuel – ham det lille stykke øjeslik. (håber du forstår meningen…)
Hvor er der dog sket meget, siden jeg sidst var forbi din blog! Hjertelig tillykke med jeres lille guldklump! Spændende at læse om jeres rejse for at hente ham – og … nyd nu varmen 😉
Ih hvor har jeg bare en stille men boblende glæde maven over at følge med på bloggen
uhaa jeg tror også at jeg ville blive lidt nervøs..
Anne nød sommervarmen, for her i vejle er der tyk sne, og der er hunde koldt.. Men vi har alle bestilt forår og varme til i snart kommer hjem til os
Ih hvor har jeg bare en stille men boblende glæde maven over at følge med på bloggen
Det gør det når vi får jer hjem igen:-) Vi har godt nok ikke ligefrem frisk papaya men vi har en masse sne:-) Og så glæder vi os vildt meget til I kommer hjem med vidunderet. Billederne er dejlige men vi trænger til at se ham "rigtigt".
Årh hvor er det fantastisk at læse om jeres rejse!! Jeg sidder spændt og venter på dagens beretning 😀
Når du fortæller om frisk papaya og sådan, så kan jeg ikke lade være med at drømme mig tilbage til sidste sommer i Congo! Jeg ved, at det ikke er samme land, men jeg kan dufte duftene, og lugte lugtene, og høre lydene! Det er dejligt!
Jeg forstår godt I nyder det! Det må være en fantastisk tur!
Måske når det at blive lidt forår her, inden I kommer hjem, for her er desværre hverken papayaer på træerne eller vejr til bare fødder i sandet:-) Hvor det dejligt, at I også får tid til og mulighed for at nyde landet – skønt!
Hjertelig tillykke med jeres lille søn,og hvor er det godt, at I har tid sammen i Samuels hjemland, de billeder bliver en skøn historie at fortælle ham, når han bliver større 🙂