Indlæg

,

Johans julekrybbe – det begyndte i Betlehem

Billedbogen ”Johans julekrybbe”, der er skrevet af Bodil Sangill, er netop udkommet. Her fortæller Bodil om sine tanker bag bogen og hvor idéen til netop denne bog overhovedet kom fra:

Det hele begyndte med en julekrybbe fra Betlehem.

Bodil Sangill var på studietur til Israel, og købte en julekrybbe med hjem. Efter opholdet på højskolen hun rejste med, blev hun ansat som pædagog i en børnehave.

”Året efter tog jeg julekrybben med i børnehaven, hvor den blev stille op, alt imens vi legede og snakkede os igennem juleevangeliet. Det blev hurtigt til en skik jeg gentog år efter år, så ofte det lod sig gøre. Senere er det blevet mine egne børn og børnebørn, der har brugt den.”

Men hvorfor lige en børnebog om juleevangeliet?

”Min erfaring er, at selv om førskolebarnet ikke rent intellektuelt forstår dybden og omfanget af, at verdens frelser blev født julenat, så er barnet udstyret med en sensitivitet, der gør at det i høj grad kan fornemme og tilegne sig beretningens glæde og tryghed. Barnet registrerer, at her er der noget helt særligt på færde.”

Billedbogen ”Johans julekrybbe” handler om drengen Johan, der sammen med sin mor stiller julekrybben frem og samtidig leger sig igennem historien om Jesus’ fødsel.

”Efter min mening har tegneren Susanne Lodahl Siggaard formået med sin varme og trygge streg at møde førskolebarnets tanker og følelser helt perfekt. Jeg elsker den illustration, hvor Johan bliver bedt om at stille Jesusbarnet ind i stalden – og hvor Johan så først bliver siddende med Jesusbarnet i hånden en tid og kigger kærligt på det.

På den sidste side i bogen har jeg valgt, at der ingen tekst skal være – kun et billede af Jesusbarnet i krybben. Det er mit håb at førskolebarnet (og den voksne) dermed kan få en lille meditativ stund sammen med Jesus. Det er i al fald min overbevisning og erfaring at Guds kærlighed igennem Jesus Kristus kan nå alle aldersgrupper – også førskolebarnet.”

Bogen er skrevet, så også børn på 2-3 år kan være med. 

”Jeg har valgt at skrive en meget enkel tekst, da jeg ønsker at børn fra 2-3 år alderen også skal kunne være med. Det er også et bevidst valg, at der kun er én illustration per opslag. Det gør det lettere for de helt små at forholde sig til det de hører og ser, og den voksne oplæser har dermed også mulighed for i ro og mag at føje flere nuancer til teksten alt efter barnets alder og udvikling.”

”Når jeg sender en billedbog ud som “Johans julekrybbe”, er det fordi jeg fornemmer, at der er et behov for netop sådan en bog. December måned er for de fleste børnefamilier tæt pakket med en masse gode juleforberedelser – så mange, at julens helt store budskab, uden man næsten opdager det, kan gå hen og få en meget lille plads. Det håber jeg, at “Johans julekrybbe” kan lave lidt om på.

”Måske kan bogen ovenikøbet inspirere til, at læserne selv får lyst til at stille en julekrybbe op i lighed med Johan og hans mor og dermed skabe en ny tradition i familien. Det håber jeg.”

”Johans julekrybbe” er netop udkommet på forlaget mellemgaard.

32 sider. 149,95 kr.

Om Bodil
Bodil Sangill (1951) er uddannet børnehavepædagog i 1974. I 1982 sagde Bodil jobbet op for at passe egne børn, og har været frivillig medarbejder i Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler i 27 år. Fra 2004 har Bodil skrevet på fuld tid.

Bodil debuterede som forfatter i 1977 med en række billedbøger for førskolebørn (inspireret af børnene i børnehaven). Senere er det blevet til adskillige børnebøger, et par novellesamlinger og en række romaner. Læs mere på www.bodilsangill.dk

 

 

,

Anmeldelse: Magnetisk jul

Anmeldelse eller reklame: Jeg er ikke sikker på, hvilken kategori dette indlæg falder i, men i hvert fald vil jeg gerne fortælle dig, at jeg har modtaget produktet her for at kunne fortælle om det, vise det frem og gøre dig opmærksom på det.

Hvordan får man Jesus ind i julen? Det lyder måske som et tosset spørgsmål at komme med, men jeg synes ikke altid, det er så lige til endda. Ikke fordi vi ikke har julekrybben fremme, synger julesalmer og har børnebibler. Men fordi ”det med Jesus’ fødselsdag” meget let kommer til at fylde meget lidt i forhold til nisser, julemænd og gaver i vuggestuen, børnehaven og i by-billedet.

Derfor var min glæde stor, da jeg første gang hørte om den magnetisk julekalender, som ProRex nu udgiver: Her er juleevangeliet fortalt i en julekalender, som kan leges med og snakkes om igen og igen. Julekalenderen består af en klassisk kalender med låger, som gemmer på 24 små magnet-figurer, der hører til scenen omkring Jesus’ fødsel. Hertil er også en magnet tavle med mark, stjernehimmel og stald, som figurerne kan placeres på og flyttes rund på. Bagpå selve kalenderen er juleevangeliet gengivet, så det altid er ved hånden til oplæsning.

Herhjemme fik mindste manden øje på den fine kalender, så snart han kom hjem fra børnehave, og vi satte os med den for at kigge på den. Eftersom jeg skulle anmelde den, fik han lov til at åbne alle lågerne med det samme. Det gav meget godt leg med det samme – selvom det naturligvis e meningen at scenen bygges op igennem december måned frem mod Jesus-barnet d. 24.

Vi fik en masse snak ud af figurerne, om hvor stjernen skulle være, hvad englene sang og om kamelerne, der var venner (det blev vi enige om, at de må være, for de rejste jo ret lang tid sammen.)

Magnet-figurerne er gengivelser af billedet på selve kalenderen i andre størrelser5 – f.eks. ses de vise mænd kun på afstand på kalenderen, men som magnet-figurer er de i ”fuld” størrelse.

Hvis vi skal tage de skeptiske briller på et øjeblik, så er det selvfølgelig usandsynligt, at børn kom med blomster eller at mus og egern beskæftigede sig ret meget med Kristus Kongens fødsel. Det kan godt minde mig lidt om scenen fra ”Love Actually”, hvor datteren bestemt fortæller, at hun var hummeren ved Jesu’ fødsel. Romerske soldater eller kong Herodes er ingen steder at se, og det er måske også meget godt, hvis kalenderen skal have bred appel.

Men det ændrer ikke ved, at julekalenderen er rigtig god idé, som skal have en varm anbefaling med på vejen.

Jeg forestiller mig, at kalenderen kan bruges flere år i træk – eller at magnettavlen og figurerne kan få en fast plads på børneværelset, når juleaften er ovre. I hvert fald er magnet-tavlen og figurerne langt fra til éngangsbrug. En bonus, hvis du er lidt klimabevist også.

Da alle lågerne var åbnet, ville Albert gerne putte figurerne tilbage i kalenderen, så vi kunne gøre det hele én gang til. Det må i sig selv være en anbefaling!

Børn tilegner sig livet gennem leg. Så at kunne glædes over og lege med historien om Jesus’ fødsel er ikke bare en fin julekalender – det er en god måde at få Jesus ind i julen gennem leg i børnehøjde!

Julekalendere ”En stjerne lyser i natten” kan købes hos ProRex for 99,95kr. og anbefales til børn fra 3 til ca. 10 år.

PS: Næste morgen fandt Albert kalenderen frem igen for at lege og fortælle.

,

Hvad kan børn lære dig om Kristus som konge?

Børn og voksne, unge og gamle – vi hører sammen i kirken, for vi kan lære af hinanden om at være til, om at elske andre og om hvem, Gud er. Det er ved at være sammen på kryds og tværs vi kan øve os i at være kirke sammen.

At børn kan lære af voksne ved vi og tager for givet. Det er voksnes opgave at vejlede, opdrage og vise vej for børn gennem livet. At voksne også kan lære af børn ved vi instinktivt; børn stiller dybe spørgsmål til ting, vi andre er holdt op med at tænke over; de ved ting om livet, som er blevet fjerne for os som voksne. Det samme gælder unge: Erfaringer som voksne kan have glemt, er stadig levende eller relevante for unge. Ældre og gamle har erfaringer fra et langt liv, men kan også lære os andre om at ældes og modne – og måske endda om at dø godt.

I søndags var den sidste i dette kirkeår, og er sat til side til at markere Kristus som konge. Kristus’ universelle og evige kongedømme er temaet for kirker verdens over netop denne søndag. Det kan lyde som en disney-ficering af Jesus, men det er det ingenlund. Tag ikke fejl. Her er ikke tale om glitter, lyserøde balkjoler og sjove dyr som hjælpende vennder. Kristus som konge er en bekendelse direkte henvendt til magthaverne. Helt fra oldkirken har kristne holdt fast i at Kristus og ikke kejseren var den endelige autoritet i livet og døden; at der findes andre love og vigtigere værdier  end dem, der lovgives om af den siddende regeringsmagt.

At markere en søndag i kirkeåret på denne måde startede i 1925 af den katolske kirke i Mexico og var et ekko af oldkirkens bekendelse af at “Kristus er Herre” (Og ikke kejseren i Rom).

Da jeg forberedte mig til søndagens gudstjeneste gik det op for mig, at her kan børnene lære os voksne noget. De kan minde os om, hvordan det er at blive bestemt over; hvordan det er at have brug for hjælp og hvordan det er at have nogen til at passe på os.

Jeg ved godt, at jeg fremhæver herhjemme, at voksne ikke bestemmer alting selv. Det vil jeg også fastholde. Men for børn er det mere markant, at andre sætter rammerne for sengetid, lege-aftaler, opførsel og alt-muligt-andet. Voksne – egne forældre, men også voksne i vuggestue, børnehave, lærerer i skolen og andre – har direkte indflydelse og bestemme-ret over en masse ting i børns liv. På godt og skidt.

Det er både godt og irriterende at have nogen til at sætte rammer for én. Det kan være forstyrrende at skulle stoppe en leg eller sætte et program på pause, fordi maden er færdig. Det kan føles unødvendigt at skulle børste tænder, hilse på gæsterne ved at give hånd eller sætte madpakken på plads.

Det samme gør sig gældende – i hvert fald for mig – når det kommer til at lade Jesus Kristus være min konge. Det er befriende, fordi der er nogle ting, der tydeligvis er gode. Men der er også ting, jeg synes, er besværlige. Som jeg ikke umiddelbart kan se betydningen eller værdien af.  Det kræver tillid at lade en anden bestemme. Det kan også give anledning til protest. Det kan give grobund for et utal af spørgsmål – som jeg ikke altid får svar på.

Du kan jo selv se, om du kan se sammenhænge mellem måden dine børn reagerer, når du er voksen og sætter rammer og regler op for dem, og måden du reagerer, når Jesus sætter regler og rammer op for dig…. Hos mig giver det anledning til eftertanker og overbærenhed med ungernes reaktioner.

Udfordringen denne søndag må derfor være: Hvilke børn kender du, som kunne åbne dine øjne for, hvordan det kan være at blive bestemt over? Hvad kan børn omkring dig lære dig om Kristus som konge?

Mens du tænker over det kan du jo lytte til denne her sang fra DanskOase:

, ,
Advent – afmagtsbøn

Advent handler kort fortalt om at længes og vente på den bedste verden – der, hvor ingen skal græde eller lide ondt. Advent handler om den Store Drøm; om at Guds virkelighed også skal blive vores virkelighed og ikke bare noget vi kan drømme om.

Adventskrans

Adventslængslen virker vældig relevant i de her dage, hvor billeder af børn i Aleppo truer med at overdøve billeder af adventsgaver og juletræer på facebook.

Jeg har ondt langt ind i hjertekulen, når jeg ser billeder fra Syriens krigshærgede gader. Billederne af voksne med børn i hænderne, børn med sod fra bomber i ansigterne og ældre mennesker med poser i hænderne på udkig efter det næste gemmested for bomberne gør mig ked af det. Usigeligt ked af det.

Der er også andre historier om børn, der lider – syge børn, der ryger ind og ud af sygehuset både herhjemme og blandt studiekammeraterne i England. Små søskende, som må vokse op med usikkerheden ved, hvornår et lægebesøg bliver til en længere indlæggelse. Børn, som forældre kæmper for at få lov til at sætte i verden. Børn bag overskrifter om overgreb. Børn på asylcentre.

Jeg længes efter en verden, hvor børn ikke behøver være bange, i fare eller til overs. Jeg drømmer om en verden, hvor afmagten over verdens lidelse ikke længere skal være en byrde for nogen af os.

Thomas Baldur har skrevet en bøn, som han kalder Min er afmagten i bogen “Jorden kalder Gud”.

Her kommer de tre sidste afsnit af den:

Min er afmagten

Far,
dit er riget og magten. Min er afmagten.
Afmagten over børn,
der rives ud af tryghed og forvises til utryghed.
Afmagten over børn, der udsættes for vold og misbrug. Afmagten over, i hvor stort omfang synd
– magtbegær, magtmisbrug, grådighed og hensynsløshed fører til sorg, smerte og elendighed for så mange.

Jeg skammer mig næsten over at sige,
at jeg ikke kan holde af at tænke på det.
For jeg kan nøjes med at tænke på det
– mange børn må leve med det i årevis

Far,
min er afmagten.
Dit er riget og magten.
Da din Søn døde og af dig blev oprejst fra de døde,
blev synden besejret – siges det.
Åh, hvor jeg længes efter at se den fulde effekt af den sejr.

Amen

Jeg længes og drømmer…

 

 

 

Sankt Nikolas – decembers helt

Antikt billede fra Schweiz fra St. Nicolas Center.

Decembers helt må være Sankt Nikolas – eller Nikolaj, som han også kaldes i Danmark. Nikolas er en sej gut. Ikke alene var han modig og gavmild (og blev senere af kringlede omveje til julemanden), men han var også med til at forme de tanker, som vi stadig som kristne holder fast i i dag!

Jeg synes næsten altid det er spændende at høre om mennesker, der har taget deres overbevisninger alvorligt og ført dem ud i livet. Nikolas er ingen undtagelse.

Her kommer lidt fakta:

  • Født i Myra i det, der i dag er Tyrkiet 300e.Kr.
  • Voksede op hos kristne, velhavende forældre
  • Mistede begge forældre til en sygdomsepidemi
  • Tog på pilgrimsrejse til Jerusalem
  • Blev biskop i Myra (derfor ses han med bispe-hat og hyrdestav)
  • Sad i fængsel som biskop pga. sin tro
  • Var med ved det store kirkemøde i Nikæa og var dermed en af dem, der udformede den nikænske trosbekendelse, som stadig bruges
  • Døde som en gammel mand
  • Blev helgenkåret

Der findes flere fantastiske historier om Nikolas – nogle er mere sandsynlige end andre! Nogle af dem ved man også først opstod flere hundrede år efter hans død…

Sankt Nikolas ord-sky

Historien, han nok er mest kendt for, er, at han hjalp en fattig mand, som havde tre døtre, men som ikke havde råd til at give pigerne nogen medgift. Uden medgift var døtrene ude af stand til at blive gift – de ville enten kunne blive tiggere, prostituerede eller solgt som slaver. Ikke de bedste fremtidsudsigter. Nikolas hørte om deres problemer og gav familien en pose penge (andre historier fortæller, at han gav dem tre poser guldmønter – en til hver pige) og sikrede dermed deres fremtid. Ifølge nogle historier kastede han pengene ned af skorstenen, hvor de landede i nogle sko, som stod til tørre ved ildstedet.

Det er her traditionen med at give gaver på Sankt Nikolas’ dag kommer fra – tidligere var det faktisk her, man gav gaver i forbindelse med julen og ikke til juleaften. Det blev en tradition at stille sko frem aftenen inden Sankt Nikolas’ dag – var man heldig lå der så en lille gave, en mandarin eller andet godt der i om morgenen.

Sankt Nikolas er en af de helte vi godt kan hive fat i i december, synes jeg. Det er naturligvis oplagt fordi hans helgendag ligger d. 6. december, men fordi noget af det Nikolas er kendt for var gavmildhed er det en oplagt mulighed til at minde sig selv og sine børn om, at det er godt at give og ikke blot at få. Nikolas hjalp de fattige – måske kunne d. 6. december sætte tonen for resten af december ved at være dagen man som familien vælger et godt formål at støtte det næste år, bager kager til de hjemløse i byen eller overrasker nogen med en gave “bare fordi”?

Hvis du vil vide mere om Sankt Nikolas er St. Nicholas Centrets hjemmeside en guldgrube.

Og her er tegninger af Sankt Nikolas til at printe