Indlæg

, ,
Advent – afmagtsbøn

Advent handler kort fortalt om at længes og vente på den bedste verden – der, hvor ingen skal græde eller lide ondt. Advent handler om den Store Drøm; om at Guds virkelighed også skal blive vores virkelighed og ikke bare noget vi kan drømme om.

Adventskrans

Adventslængslen virker vældig relevant i de her dage, hvor billeder af børn i Aleppo truer med at overdøve billeder af adventsgaver og juletræer på facebook.

Jeg har ondt langt ind i hjertekulen, når jeg ser billeder fra Syriens krigshærgede gader. Billederne af voksne med børn i hænderne, børn med sod fra bomber i ansigterne og ældre mennesker med poser i hænderne på udkig efter det næste gemmested for bomberne gør mig ked af det. Usigeligt ked af det.

Der er også andre historier om børn, der lider – syge børn, der ryger ind og ud af sygehuset både herhjemme og blandt studiekammeraterne i England. Små søskende, som må vokse op med usikkerheden ved, hvornår et lægebesøg bliver til en længere indlæggelse. Børn, som forældre kæmper for at få lov til at sætte i verden. Børn bag overskrifter om overgreb. Børn på asylcentre.

Jeg længes efter en verden, hvor børn ikke behøver være bange, i fare eller til overs. Jeg drømmer om en verden, hvor afmagten over verdens lidelse ikke længere skal være en byrde for nogen af os.

Thomas Baldur har skrevet en bøn, som han kalder Min er afmagten i bogen “Jorden kalder Gud”.

Her kommer de tre sidste afsnit af den:

Min er afmagten

Far,
dit er riget og magten. Min er afmagten.
Afmagten over børn,
der rives ud af tryghed og forvises til utryghed.
Afmagten over børn, der udsættes for vold og misbrug. Afmagten over, i hvor stort omfang synd
– magtbegær, magtmisbrug, grådighed og hensynsløshed fører til sorg, smerte og elendighed for så mange.

Jeg skammer mig næsten over at sige,
at jeg ikke kan holde af at tænke på det.
For jeg kan nøjes med at tænke på det
– mange børn må leve med det i årevis

Far,
min er afmagten.
Dit er riget og magten.
Da din Søn døde og af dig blev oprejst fra de døde,
blev synden besejret – siges det.
Åh, hvor jeg længes efter at se den fulde effekt af den sejr.

Amen

Jeg længes og drømmer…

 

 

 

/0 Kommentarer/af

Sankt Nikolas – decembers helt

Antikt billede fra Schweiz fra St. Nicolas Center.

Decembers helt må være Sankt Nikolas – eller Nikolaj, som han også kaldes i Danmark. Nikolas er en sej gut. Ikke alene var han modig og gavmild (og blev senere af kringlede omveje til julemanden), men han var også med til at forme de tanker, som vi stadig som kristne holder fast i i dag!

Jeg synes næsten altid det er spændende at høre om mennesker, der har taget deres overbevisninger alvorligt og ført dem ud i livet. Nikolas er ingen undtagelse.

Her kommer lidt fakta:

  • Født i Myra i det, der i dag er Tyrkiet 300e.Kr.
  • Voksede op hos kristne, velhavende forældre
  • Mistede begge forældre til en sygdomsepidemi
  • Tog på pilgrimsrejse til Jerusalem
  • Blev biskop i Myra (derfor ses han med bispe-hat og hyrdestav)
  • Sad i fængsel som biskop pga. sin tro
  • Var med ved det store kirkemøde i Nikæa og var dermed en af dem, der udformede den nikænske trosbekendelse, som stadig bruges
  • Døde som en gammel mand
  • Blev helgenkåret

Der findes flere fantastiske historier om Nikolas – nogle er mere sandsynlige end andre! Nogle af dem ved man også først opstod flere hundrede år efter hans død…

Sankt Nikolas ord-sky

Historien, han nok er mest kendt for, er, at han hjalp en fattig mand, som havde tre døtre, men som ikke havde råd til at give pigerne nogen medgift. Uden medgift var døtrene ude af stand til at blive gift – de ville enten kunne blive tiggere, prostituerede eller solgt som slaver. Ikke de bedste fremtidsudsigter. Nikolas hørte om deres problemer og gav familien en pose penge (andre historier fortæller, at han gav dem tre poser guldmønter – en til hver pige) og sikrede dermed deres fremtid. Ifølge nogle historier kastede han pengene ned af skorstenen, hvor de landede i nogle sko, som stod til tørre ved ildstedet.

Det er her traditionen med at give gaver på Sankt Nikolas’ dag kommer fra – tidligere var det faktisk her, man gav gaver i forbindelse med julen og ikke til juleaften. Det blev en tradition at stille sko frem aftenen inden Sankt Nikolas’ dag – var man heldig lå der så en lille gave, en mandarin eller andet godt der i om morgenen.

Sankt Nikolas er en af de helte vi godt kan hive fat i i december, synes jeg. Det er naturligvis oplagt fordi hans helgendag ligger d. 6. december, men fordi noget af det Nikolas er kendt for var gavmildhed er det en oplagt mulighed til at minde sig selv og sine børn om, at det er godt at give og ikke blot at få. Nikolas hjalp de fattige – måske kunne d. 6. december sætte tonen for resten af december ved at være dagen man som familien vælger et godt formål at støtte det næste år, bager kager til de hjemløse i byen eller overrasker nogen med en gave “bare fordi”?

Hvis du vil vide mere om Sankt Nikolas er St. Nicholas Centrets hjemmeside en guldgrube.

Og her er tegninger af Sankt Nikolas til at printe

/0 Kommentarer/af
, ,

Snapper om forventningens glæde

Forventningens billeder - screen shot af Snappers julefilm

Forventningens billeder – screen shot af Snappers julefilm

Det er tid til at give los for forventningens glæde – i børnehaven, hvor jeg arbejder, tæller vi ikke ned til jul. Nej, vi tæller ned til december! Og SÅ tæller vi ned til jul. Der findes ingen, der som børn kan glæde sig i spændt forventning.

Det skulle da lige være Snapper – du ved, bamsen, som Sigurd har snakket om mangt og meget med. Snapper glæder sig også til jul, og det er der kommet fire små julefilm ud af fra DKM. Den første kommer her:

 

 

 

/0 Kommentarer/af
, , ,

Drama til det sidste: Hellig Tre Konger

Selvom det er lidt sent at dele idéer og links om Hellig Tre Konger gør jeg det alligevel. For selvom julen er ovre med Hellig Tre Konger er det en del af historien om Jesu fødsel, som er dramatisk, og som måske særligt af den grund har godt af at blive fortalt og reflekteret over.
(Du kan finde historien i Matthæus evangeliet kap. 2. Brug  evt. på bibelen online.)

I krybbespil er de vise mænds del af historien ved Jesu’ fødsel ofte fortalt alene med en stjerne og tre vise mænd – men deres historie gemmer meget mere end det. De vise mænd (Bibelen siger ikke noget om, hvor mange de var) kom, fordi de havde set en stjerne gå op på himlen, som fortalte dem, at en stor konge var født. De følger den, men går op på kongeslottet til Herodes i Jerusalem, fordi de fejlagtigt tror, der er tale om en “almindelig” kongesøn. Det får fatale konsekvenser.

male ark
Maleark med de tre vise mænd, der følger stjernen.

Kong Herodes var en mistroisk mand, som forfærdes ved tanken om en rival til hans og hans sønners trone. (Hans søn efterfølger ham faktisk på tronen). Men Herodes er også snu, så han får sine egne vismænd til at hjælpe de vise mænd med at regne ud, hvor dette kongebarn kan være født, og så fortæller han dem, at han selv er interesseret i at vise kongebarnet sin respekt, så vil de ikke være venlige at komme tilbage og fortælle ham, når de har fundet barnet? Vismændende takker og drager afsted for at finde barnet i Betlehem. Her finder de ham, og de giver ham deres gaver af guld, røgelse og myrra.

Her slutter mange historier om Jesu fødsel.
Og gid, det var så vel.

Men nej. I drømme får de vise mænd en advarsel om ikke at drage tilbage til kong Herodes. De tager derfor ikke tilbage til slottet, men rejser direkte hjem. Samtidig får Josef i drømme besøg af en engel, som advarer ham om, at der er nogen, der stræber barnet efter livet, og at han derfor må flygte med det samme sammen med Maria. Josef rejser sig mens det endnu er nat og flygter med sin lille familie til Egypten.

 

Kamel af æggebakker – kreativ aktivitet til de tre vise mænd

På slottet sidder kong Herodes og venter skummelt på, at de vise mænd skal komme og fortælle ham præcis hvor, han kan finde kongebarnet. Men der kommer ingen vismænd.
Kong Herodes bliver rasende. For han havde ikke tænkt sig at give barnet gaver. Han havde tænkt sig at slå barnet ihjel. Da han nu ikke ved, hvilket barn, der er kongebarnet, men ved, at det blev født i Betlehem giver han sine soldater besked om, at de i Betlehem skal drage ud og slå alle børn af hankøn på to år og derunder ihjel.

Det er meningsløst, rædselsfuldt og præcis lige så grufuldt som det, vi kan læse i aviserne i dag.

Skal børn have den slags historier at vide? Nogen vil sige nej, for det er en historie, som er fyldt med ting, det kan være svært – også som voksen – at forlige sig med. Af den grund siger jeg at ja, det skal børn også vide. For det første er dramaet med til at fange, for det andet er det en del af historien, for det tredje ved børn godt, at frygtelige ting sker. I hvert fald når de når skolealderen.

Børn må gerne vide, at det gode provokerer det ondes respons. De oplever det måske i skolegården eller hører de voksne tale om det, og at få mulighed for at tale om, er en gave vi skal give vores børn.
Som voksen kan det kræve mod at tage fat i sådan en historie, for vi vil så gerne have de “rigtige” svar – men overfor livets frygteligheder er der ingen af os, der har lette svar. Vi behøver heller ikke at have det. Det er okay at formulerer sig med “jeg tror…” eller spørge “hvad tror I?” eller endda sige “Jeg forstår det heller ikke.”

For større børn kan historien om konsekvenserne ved de vise mænds besøg hos kong Herodes måske bruges til samtale om, hvordan vi heller ikke altid kan gennemskue konsekvenserne af vores handlinger. Eller at gode handlinger nogle gange medfører andre konsekvenser, som ikke er lige meget. At Jesus blev født kostede andre små børn livet, fordi en konge frygtede for sin magt. Det var frygteligt, og alligevel har Gud også de børn og forældre i sine hænder, og Jesus kom for at den magt, mennesker som Herodes kan have over verden ikke skal være det, der har det sidste ord.

Også i julen er der drama til det sidste. Men sådan er det vel i grunden med alle historier, der er værd at fortælle?

Links til flere maleark og aktiviteter:
Daily Coloringpages
Free Fun Christmas

Idéer og materialer til helligtrekonger samlet på Pinterest

 

/0 Kommentarer/af

Antiklimaks efter julen: Det gode er allerede på vej. Om at øve sig i forventningens glæde.

Juleferien er ovre, og selvom julen først slutter officielt med Helligtrekonger d. 6. januar, så er metaltrætheden så småt sat ind også de steder, hvor julepynten ikke for længst er pillet ned. Det er så let at blive nedtrykt eller træt af alt det gode, der er ovre. Og glemme det gode, som er på vej til os.

Der er sikkert ikke noget at sige til det – forventningens glæde er skruet max op til julen. Mange børn har været i hyper-mode i største delen af en måned, og juleferien er ikke altid så afslappende, som man kunne ønske sig med familie-tamtam, besøg og mange dage hjemme.

Vi er trætte, mætte af indtryk og bliver let blændet af al den glimmer og flitterstads, vi har omgivet os med: Alt lyset og glæden bliver pakket ned i kasser og sat til side til næste år – tilbage er januars grå  virkelighed.

Meen måske er det ikke hele virkeligheden?

Jeg faldt over en rigtig fin Alfons Åberg bog, som rigtig flot forklarer, at det gode altid er i vente. Den hedder “Lykkelige Alfons”.

Det sjove er nemlig allerede begyndt – også selvom Alfons og hans farmor endnu ikke ved det.  Hvad godt venter mon på dig?

Alfons Åberg har samme udfordring, da julen skal pakkes sammen: Hvor er det trist og kedeligt. Han og far sidder rigtigt og dyrker deres tristhed, og snakker sammen om, hvor trælst det er, at julen nu er ovre. Men farmor er i godt humør. Hun synes, det er fremragende, at de keder sig – for så kan de rigtig være klar til at tage imod det næste gode, der kommer!
De tre sætter sig med kaffen og snakker sammen om, hvad de glæder sig til. Men tænk, “Der er nemlig allerede begyndt at ske noget sjovt!”

Den sætning kan jeg godt lide: “Der er nemlig allerede begyndt at ske noget sjov”. For sådan er det jo – alting skal forberedes, og vi kan ikke se det, der spirer under jorden.

Advent – tiden op til jul – og julen i sig selv er en øvelse i at være klar til at tage imod glæden. Det er en øvelse i forventning, der kulminerer i at få ønsker opfyldt.

Det kan føles som et antiklimaks, at forventningen er blevet mødt, og ønskerne er blevet til virkelighed.

Når forventning bliver til virkelighed kan det føles som antiklimaks. Men det gode venter på os – også selvom vi ikke kan se det endnu.

Men det betyder jo ikke, at al glæde så er opbrugt eller færdig. Tværtimod: Nu er vi klar til at opbygge nye forventninger og forme nye ønsker. Ikke nødvendigvis i materiel forstand. Hvad mon den næste glade begivenhed er for dig? Hvad mon dine børn nu ser frem til – fastelavn, en fødselsdag, vinterferien?
Der er altid noget at glæde sig til – der er altid godt på vej. Vi ved det ikke altid, og det er derfor, vi har brug for at øve os i det sammen. At Jesus blev født ind i verden betyder, at vi nu kan finde ham også her, hvor vi bor.

De første dage tilbage i hverdagen kunne måske være en god anledning til en samtale enten derhjemme eller i børnekirken om, hvad der mon er at glæde sig til efter julen? Hvad godt er der mon gemt om hjørnet til os?
Vi trænger altid til at have håb og forventninger – måske især i januar.

Jeg glæder mig til fastelavnsboller, sprøde tulipaner, dampende the-kopper og og og …

/0 Kommentarer/af