Indlæg

Halloween derhjemme  – eller ej?

Fejrer I halloween? Jeg kan snart ikke finde ud af, hvad mit eget svar er, på det spørgsmål mere. For mig er Halloween en ny ting – for mine børn er det en kendt og given ting. De har aldrig ikke-hørt om Halloween, udklædninger og arrangementer sidst i oktober/først i november. Den mindste er for lille til at mene noget, og den store har været til græskarfester, klædt sig ud. Og hans venner, der ikke har danske forældre, kan have svært ved at huske forskel på fastelavn og Halloween. Halloween er blevet en del af børnenes årshjul, om man vil – uanset hvad vi voksne så kan mene om det.

Egentlig kan jeg godt lide at lege og klæde mig ud – jeg
synes, det er sjovt, når voksne leger med børn og går all-in. Men jeg må indrømme, at jeg har det lidt svært ved, hvor uhyggeligt og dystert Halloween bliver. Hvorfor skal det være så mørkt?

Måske er det samme fascination, der er på spil i eventyr og historier, hvor vi fortæller om ulve, trolde og mørke skove – måske er det behovet for at mærke suset og vide, at lyset og det gode vinder til sidst. Måske er det samme kamp, der udspiller sig i Halloween?

Vi har brug for – og vores børn lige sådan – at vide, at de gode kræfter er stærkere end de mørke. Som én (enten var det C.S. Lewis eller også var det C. K. Chesterton) engang har skrevet om hvorfor, vi skal fortælle børn eventyr: “Børn ved allerede, der findes drager. De har brug for at få at vide, at drager kan besejres.”

Som forældre kan vi bestemme, om vi skal fejre Halloween derhjemme. Vil I beskærer græskar i smukke mønstre og finurlige ansigter? Vil I klæde jer ud og gå ud for at sige “slik eller ballede”? Skal I lege med glowsticks udenfor i mørket eller spise aftensmad kun med stearinglys over det hele? Skal I finde billeder af bedsteforældre, oldeforældre eller venner, som er døde og fortælle historierne om dem, så I sammen kan mindes. Eller skal I slet ingen ting?

Du ved allerbedst, hvad dit barn kan håndtere. Du ved, hvor uhyggelig og ulækkert det må være, så det stadig er sjovt og ikke giver mareridt om natten. Du ved, hvad kan dit barn være med til. Og du ved, hvilke værdier, der skal gælde i jeres familie – hvad I gerne vil markere sammen.

Jeg tænker ikke, at vi som kristne behøver holde os fra Halloween, for vi behøver ikke være bange for mørket. Mørket er ikke mørkt for Gud og samtidig er Gud selv lys. (Prøv f.eks. at læse indledningen til Johannes evangeliet, hvor der bl.a. står om Jesus at “lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke”.) Jesus har overvundet døden, og ingenting kan skille os fra hans kærlighed. (Rom. 8:31-39)

Hvis du som forælder gerne vil pege på Gud også i Halloween, så er Halloween måske netop et godt tidspunkt til at tale om døden med dine børn. Eller om at vi aldrig går alene, fordi Gud altid er med os – også i mørket.

Herhjemme gør den store én ting og den mindste meget lidt i børnehaven. Endnu. For os er Halloween ikke en familieting. Men måske bliver det det på et tidspunkt?

Hvordan hos jer? Hvordan forholder I jer?

Læs også: Om bogen “Tryg i mørket” 

/1 Kommentar/af

Sankt Nikolas – decembers helt

Antikt billede fra Schweiz fra St. Nicolas Center.

Decembers helt må være Sankt Nikolas – eller Nikolaj, som han også kaldes i Danmark. Nikolas er en sej gut. Ikke alene var han modig og gavmild (og blev senere af kringlede omveje til julemanden), men han var også med til at forme de tanker, som vi stadig som kristne holder fast i i dag!

Jeg synes næsten altid det er spændende at høre om mennesker, der har taget deres overbevisninger alvorligt og ført dem ud i livet. Nikolas er ingen undtagelse.

Her kommer lidt fakta:

  • Født i Myra i det, der i dag er Tyrkiet 300e.Kr.
  • Voksede op hos kristne, velhavende forældre
  • Mistede begge forældre til en sygdomsepidemi
  • Tog på pilgrimsrejse til Jerusalem
  • Blev biskop i Myra (derfor ses han med bispe-hat og hyrdestav)
  • Sad i fængsel som biskop pga. sin tro
  • Var med ved det store kirkemøde i Nikæa og var dermed en af dem, der udformede den nikænske trosbekendelse, som stadig bruges
  • Døde som en gammel mand
  • Blev helgenkåret

Der findes flere fantastiske historier om Nikolas – nogle er mere sandsynlige end andre! Nogle af dem ved man også først opstod flere hundrede år efter hans død…

Sankt Nikolas ord-sky

Historien, han nok er mest kendt for, er, at han hjalp en fattig mand, som havde tre døtre, men som ikke havde råd til at give pigerne nogen medgift. Uden medgift var døtrene ude af stand til at blive gift – de ville enten kunne blive tiggere, prostituerede eller solgt som slaver. Ikke de bedste fremtidsudsigter. Nikolas hørte om deres problemer og gav familien en pose penge (andre historier fortæller, at han gav dem tre poser guldmønter – en til hver pige) og sikrede dermed deres fremtid. Ifølge nogle historier kastede han pengene ned af skorstenen, hvor de landede i nogle sko, som stod til tørre ved ildstedet.

Det er her traditionen med at give gaver på Sankt Nikolas’ dag kommer fra – tidligere var det faktisk her, man gav gaver i forbindelse med julen og ikke til juleaften. Det blev en tradition at stille sko frem aftenen inden Sankt Nikolas’ dag – var man heldig lå der så en lille gave, en mandarin eller andet godt der i om morgenen.

Sankt Nikolas er en af de helte vi godt kan hive fat i i december, synes jeg. Det er naturligvis oplagt fordi hans helgendag ligger d. 6. december, men fordi noget af det Nikolas er kendt for var gavmildhed er det en oplagt mulighed til at minde sig selv og sine børn om, at det er godt at give og ikke blot at få. Nikolas hjalp de fattige – måske kunne d. 6. december sætte tonen for resten af december ved at være dagen man som familien vælger et godt formål at støtte det næste år, bager kager til de hjemløse i byen eller overrasker nogen med en gave “bare fordi”?

Hvis du vil vide mere om Sankt Nikolas er St. Nicholas Centrets hjemmeside en guldgrube.

Og her er tegninger af Sankt Nikolas til at printe

/0 Kommentarer/af
,

Lav en påskehave

Endelig endelig kommer her årets påskehave. Sidste år blev det ikke til noget pga. kvalme og for to år siden kom skoldkopper i vejen  – og måske er der en væsentlig pointe i det: Hverdagen og højtiderne bliver kun noget særligt midt i det rod et familieliv i forvejen består af.

 

Påskehaven 2016 set fra Palmesøndag
Påskehaven giver kreativt udtryk for påskens begivenheder ved hjælp af ting, der leder tankerne hen på de forskellige begivenheder i Jesu’ liv fra Palmesøndag gennem Skærtorsdag, Langfredag til Påskemorgen. Jeg har fundet en palme fra Samuels playmobil, et æselføl fra julekrybben, en kande fra forrige års påskehave og lavet nogle kors af pinde og sytråd. Graven er en lerkrukke og en stor sten vi fandt ved stranden for et par år siden.
Korsene i påskehave 2016
Det er oplagt at lave korsene sammen på en gåtur og binde dem med noget ståltråd. Man kunne som end også samle sten til at bygge en lille klippevæg.

Påskehaven er helt anderledes i år end for to år siden. Jeg har “anlagt” den i et aflangt fad, og det fungerer egentlig ret godt, synes jeg, at have begivenhederne på linje – det gør det også nemmere visuelt at tale med børn om, hvornår Jesus oplevede hvad.

 

Påskehaven 2016
Faktisk kunne man gøre en hel dyd ud af hver dag i påske ugen at sætte nogle ting op på fadet, sådan at man sammen så påsken udvikle sig. Det har jeg ikke gjort. Det eneste, der har udviklet sig herhjemme er, at stenen påskemorgen bliver flyttet fra gravens åbning.
Stenen er lagt for gravens åbning i påskehaven 2016.
Påskemorgen flyttede vi stenen fra graven. Her kunne have ligget et lille hvidt klæde, stået et par engle eller have gemt sig et påskeæg.
Denne gang har jeg brugt sand og ingen planter, og det giver en rigtig god bund at sætte tingene ned i. Til gengæld skal man også være opmærksom på, at det indbyder endnu mere til at blive leget med! Så afhængigt af alderen på børn i hjemmet er det måske ikke det allerbedste alligevel.

 

Brød og vin fra Skærtorsdag. Fristende at spise!
Jeg skriver med vilje “jeg”, for selvom det er oplagt at lave en påskehave sammen som familie og gøre en andagts-stund ud af det, så blev det ikke sådan herhjemme denne gang. Men den er her, og den er fin at snakke om.
Gør du noget lignende eller har du andre idéer?

 

/2 Kommentarer/af
,

Fastens hjerte banker for andre – 10 idéer til at gøre godt for andre

Vi er lidt mere end halvvejs til påske, og dermed begynder fasten at lakke mod enden. Jeg skrev for godt en måned siden om at “faste i praksis” og tænkte, at jeg ville dele nogle tanker om at gøre noget godt for andre.

Flere gav dengang udtryk for at det var en god idé at bruge fasten på at gøre noget godt for andre. Det er på ingen måde vores idé – gode gerninger og faste hører sammen helt tilbage i det Gamle Testamente. Her står bl.a. at faste (ikke den op til påske men al faste) skal handle om at “løse ondskabens lænker, at sætte de undertrykte i frihed (…)”  Det er fra Esajas kapitel 58, og det uddybes med ordene: “Ja, at du deler dit brød med den sultne, giver husly til hjemløse stakler, at du har klæder til den nøgne og ikke vender dine egne ryggen.” At faste handler med andre ord meget mere om at gøre noget ved verdens uretfærdighed end at holde sig selv fra noget.

Fastens hjerte banker for andre.

Hvem den sultne, den hjemløse, den nøgne eller dine egne er, må vi til gengæld hver især tænke over.

Her er 10 gode idéer til at gøre noget ved uretfærdighed i verden:

  • Bag en kage til brugerne i et lokalt socialt projekt (hjemløse, krisecenter, flygtningecenter, varmestue…) eller aflever den der, hvor du ved hjemløse, alkoholikere eller misbrugere hænger ud.
  • Køb “Hus Forbi” mere end én gang.
  • Byd på en kop varm kaffe til parkeringsvagten ved dit arbejde
  • Skriv et brev til en politisk ordfører eller lokal politiker på et socialt område, der ligger dig på sinde.
  • Bliv indsamler eller giv godt til Folkekirkens Nødhjælp d. 13. marts
  • Inviter nogen du ved har det svært eller er alene på aftensmad (eller kom uventet forbi med en omgang frikadeller eller lasagne)
  • Sig undskyld til din mand, dit barn, din kollega eller en anden, du kom til at vrisse ad/overhøre/eller-hvad-nu
  • Skriv “God morgen. Hav en god dag.” på gaden, hvor du bor
  • Ryd op i dit tøj og giv det, du ikke bruger til genbrug eller til Venligboerne, som kan give det til flygtninge
  • Køb et påskeæg og giv det til den, der sidder ved kassen i dit supermarked
Hvilke gode idéer har du til at gøre gode ting for andre? Skriv endelig, så jeg kan få udvidet repertoiret!

 

/0 Kommentarer/af
,

Fastelavn – en liste med “ballade”sange

Fastelavn er sjovt! Børn og voksne klæder sig ud og kan beundre og grine af hinanden. Tønder bliver slået til pindebrænde – endelig kan ham, der godt kan lide at bruge sine kræfter, virkelig slå sig løs. Endelig er det legalt at lave lidt ballade – det gør godt i det indre!

Der er noget befriende ved at fejre fastelavn – og det er også meningen, for lige om nogle dage starter fasten jo. Hvis du spørger mig, så har vi brug for sjov og ballede oftere end til fastelavn. Ikke bare voksne kan have brug for at lave sjov og grine af hverdagens regler – det kan børn i aller højeste grad også! Det er befriende at grine over ting, vi godt ved er forkerte eller ikke er i orden.

Derfor har jeg en lille liste over “ballade”-sange, som jeg bl.a. har brugt i børnehaven, hvor jeg arbejder. Det er et stort hit at synge om at tisse i klaveret, eller selv at få lov til at bestemme. Jeg synes, fastelavn er et udemærket tidspunkt at dele listen med jer på.

Her er min liste indtil videre:

1) Jess og Toms “Fy fy skamme” – en god gammel kending!

2) Sigurd Barrets: “Jeg kan selv” – en relativt ny sang, men som kan synges med eftertryk. Og måske især god til de børn, som irriteres over, at de voksne altid skal hjælpe!

3) Albertes “Tju-bang chokolademand – det’ mig, der bestemmer her”

4) Hr. Skægs “Bandeordssangen” – ikke for de sarte, selvom sangens pointe netop er, at man IKKE må sige sangene. Måske en sang til det barn, der virkelig gerne vil sige alle de grimme ord?

Kender du vil andre gode “ballede”sange, så vil jeg rigtig gerne have dine bud!

Jeg har før skrevet om fasten her, og om nogle dage giver jeg flere idéer til at fejre fasten som familie. Sidste år skrev jeg sådan.

/0 Kommentarer/af