Indlæg

, ,

Anmeldelse: Guldgraverne. En samtalebog om Gud og os

“Her er en lækker bog!”

Bogen kommer langt omkring og er ambitiøs. Der er helt klart tænkt over, hvilke temaer, der skal med for at man kan sige, man kommer omkring hele troslivet og et helt kirkeår eksempelvis.

“Jeg savner mere åbne og flere undrende spørgsmål som oprigtigt åbner emnet op for børnene i samtalen omkring spisebordet, så børnene, der bliver læst for, kan gøre stoffet til deres eget.”

Modtaget til anmeldelse

Lækker bog

Min første reaktion til ”Guldgraverne” var, at her er en lækker bog! Omslaget og fornemmelsen af bogen, snorene og farverne på illustrationerne giver til sammen et meget indbydende indtryk. Indbydende nok til at den 4 årige ved siden af mig straks bad om at få læst op. 

Bogens opbygning

Bogen er opbygget med forskellige temaer, der hver strækker sig over én uge. Hver dag har så én side med en historie, nogle spørgsmål til oplæg for samtale og en bøn. 

Historierne tager alle sammen udgangspunkt i børn, der oplever, spørger og gør sig erfaringer med livet. På den måde kommer bogen i øjenhøjde med børn, og voksne kan give forklaringer, forståelse og fortælle om livet med Gud på en naturlig måde. 

Samtidig gør bogens opbygning, at der er sammenhæng på tværs af bogen, så det, man har læst først i bogen, bliver uddybet senere. Med undtagelse af de afsnit, man kan bruge når der er eksempelvis fødselsdage eller en højtid. 

Bogens indhold

Bogen kommer langt omkring og er ambitiøs. Der er helt klart tænkt over, hvilke temaer, der skal med for at man kan sige, man kommer omkring hele troslivet og et helt kirkeår eksempelvis. Lidt som en katekismus også dækker det grundlæggende i troen. 

Det betyder, at mange væsentlige emner som historien om Jesus, Guds tanker for menneskeheden, kirkens rolle, synd og hvordan vi lever vores liv bliver berørt igennem bogen. Svære men væsentlige emner som synd, svære følelser og Jesus’ død bliver også behandlet. 

En anden kirkebaggrund

Bogen forekommer mig til tider at være moraliserende, altså at løfte en pegefinger og fortælle, hvad der er rigtigt og forkert. Jeg studser også over måden svære følelser bliver behandlet på, men om det handler om kirkeretning, teologi eller simpelthen aldersforskel og deraf følgende forskel på børnesyn, er jeg ikke sikker på. 

Bogen er klart skrevet fra en anden kirketradition end jeg kommer fra, og derfor er der ting i indholdet, som virker fremmed på mig og også ville gøre det for mine børn. Det kan selvfølgelig give anledning til nogle gode snakke, men det kræver også, at du som forælder er i stand til både at kunne se, forklare og reflektere over forskellene i kirketraditioner. 

Mangler åbne spørgsmål

Spørgsmålene til hver dag kan også bruges, men jeg savner mere åbne og flere undrende spørgsmål, som oprigtigt åbner emnet op for børnene og i samtalen omkring spisebordet, så børnene, der bliver læst for, kan gøre stoffet til deres eget, frem for spørgsmål, der alene har til formål at tjekke, om børnene har hørt efter. 
Taget i betragtning, at der er tale om en samtalebog er det for mig den største mangelvare i bogen.

Historien bag

Bag ”Guldgraverne” gemmer sig historien om en andagtsbog Birgitte Kjær selv skrev til sin familie i 1994, fordi hun manglede en god andagtsbog. At nogen på den måde tager sagen i egen hånd, kan jeg slet ikke stå for! 
Det er den andagtsbog, der har lagt til grund for Guldgraverne, som er omskrevet og udbygget sammen med Gunvor Lundsgaard. Tre børnefamilier har afprøvet materialet i skriveprocessen og givet feedback.

Guldgraverne ér en lækker bog! Og den er klart værd at trække på som en del af trosoplæringen derhjemme. 

Guldgraverne er til dig, der: 

  • gerne vil have én bog, der kan dække en bred vifte af kerneområderne indenfor den kristne tro og livet som kristen
  • selv kan omformulere, når sproget omkring synd, skyld og ”forkert” bliver for tungt
  • selv kan stille spørgsmål, som åbner eller lægger op til undren
  • gerne vil supplere læsning af bibelen med dine børn med at reflektere over livet som kristen også i børnehøjde

Guldgraverne er IKKE til dig, der 

  • har børn, der har brug for en bog, der fungerer mere som en billedbog for at kunne følge med
  • ikke kan overskue at skulle tage stilling til, om indholdet er 100% relevant for dig og dit barn i alle opslag
  • føler dig forpligtet til at læse alt i en bog, før du må lægge den fra dig

Fakta om bogen: 

Skrevet af Birgitte Kjær og Gunvor Lundsgaard. 
Illustreret af Rebekka Bach Gummesen
296 sider, indbundet
Udgivet på Lohse, LogosMedia og ELM-forlag. 299,95 kr. 

En velsignelse over døren

Casper, Melchior og Balthazar er de navne som de vise mænd er blevet givet, og på helligtrekongers dag bruges forbogstaverne især i den katolske tradition til at velsigne almindelige huse. 

Med et stykke kridt skriver man årstallet og de tre forbogstaver med +’er imellem over døren sådan her: 

20+C+M+B+24

På latin står CMB for Christus Mansionem Benedicat, som betyder ”Kristus velsign dette hus/hjem.”

Herhjemme er det et hit at få lov til at skrive med kridt på døren, men derudover kan det også give anledning til en fin samtale om dels hvad det betyder at velsigne og dels hvad det er godt at have derhjemme: Hvad betyder det, at vi gerne vil have fred f.eks. (når nu søskende kan være så irriterende?) Hvordan kan vi hver især være med til at gøre det rart at bo her? Og hvad betyder det egentlig, at Gud bor sammen med os? 

Måske får børnene også lyst til, at der skal skrives specifikt på døren til deres værelse. 

Afhængigt af børnenes alder og hvad I er vant til, kan I bede sammen for jeres hjem og familie. En enkelt bøn som ”Gud, velsign vores hjem” kan gøre det. Kun fantasien sætter grænsen (og en hurtig google-søgning vil vise, at der findes utallige (engelske) ritualer) 

Afhængigt af børnenes alder og interesse kan man også lave sin egen velsignelse ved at bruge sine egne forbogstaver. 

Med mit navn kunne det f.eks. være Altid Kærlighed og Trivsel

20+A+K+T+25 

, ,

Johans pinsefest – anmeldelse 

Julen og påsken har vi styr på – men hvad er det nu det er med pinsen? 

Kirken har tre store højtider: jul, påske og pinse. 

Bodil Sangild har fortalt om julen og påsken gennem drengen Johan, der sammen med sin mor har lavet en julekrybbe og en påskehave. Nu er der så udkommet en tredje bog om pinsen. 

Igen er det drengen Johan der i samtaler med sin mor finder ud af, hvad pinsen handler om. Ligesom i de andre bøger er det ikke som sådan bibelhistorien, der knytter sig til højtiderne, der genfortælles, men de centrale temaer der trækkes frem, mens Johan og hans mor forbereder sig på at markere højtiden. 

I Johans pinsefest bliver der knyttet an til både jul og påske, så det er tydeligt at Helligåndens komme både handler om og er en forlængelse af det, Gud gjorde i Jesus. 

Samtidig bruges det fine billede af Helligånden som vinden, der ikke kan ses, men mærkes og som kan være over det hele på én gang. 

Kirken, som illustreres i bogen er en traditionel dansk hvidkalket kirkebygning. Det ikke er alle børn, der skal høre om pinsen, der kommer i sådan en kirkebygning, men måske er det alligevel et godt greb, fordi den traditionelle kirke kan fungere som model og overordnet repræsentant for Kirken med stort K. 

At pinsen handler om hele verden og alle mennesker får bogen nemlig også fint med. 

Illustrationerne er også i Johans pinsefest rigtig fine – der er gode detaljer at snakke om. Og igen er hunden med på sidelinjen. 

Johans pinsefest er udkommet på forlaget mellemgaard og koster 149kr. 

,

Kirke for og med børn mellem 0 og 3 år

Hvordan er I kirke for og med små børn? Det er værd at tænke over, for selvom børn under 3 år kan virke svære at lave egentligt program for i eks. børnekirke, hvis forældrene skal kunne være med til gudstjenesten.

Nogle kirker løser dette ved at lave rum ved siden af kirkerummet, hvor børn og forældre kan være. De forældre jeg har talt med, giver udtryk for, at lige så velment som sådan et rum er, ligeså meget betyder det, at forældrene oplever, at de lige så godt kunne blive hjemme.

Vi hjælper altså hverken forældre eller deres små børn til at være en del af menighedens gudstjeneste fællesskab ved at lave separate lokaler, hvor forældrene ikke interagerer med andre voksne. Heller ikke selvom der er lyd og skærm fra kirkerummet.

Hvordan kan I invitere forældre med små børn ind og være en del af fællesskabet?

Små børn kan være urolige. Det er sandt. Men oftest er små børn ikke mere urolige, end at det er til at håndtere i et kirkerum. Spørgsmålet er for hvis skyld, vi er bange for, at små børn kan høres?

Børn i alderen 0-5 er afhængige af deres voksne. Især hvis de skal føle sig trygge og godt tilpas. Det kan også være, at børnene ikke er trygge ved at gå fra mor og far – uanset hvor glade de i øvrigt er for at være i kirken. Derfor er der en opgave med at gøre det let at være mor og far med børn i kirken. Jo mere afslappede og godt tilpasse mor og far er, jo mere tilpasse og trygge bliver børnene oftest.

Dertil kommer, at børn og voksne er skilt fra hinanden i hverdagene – måske er det en fordel at familien i kirken kan få lov til at være sammen i kirken?

Her er nogle ting at overveje:

  • Hvordan taler I om børn i gudstjenesten? Kan I berolige forældrene, så de slapper af ved at have deres børn med? Det kan være helt små ting som at sige, at børn er velkomne, når I hilser på familien; det kan være i den generelle velkomst, at det bliver sagt højt, at det er dejligt, at der er børn til stede; det kan være at skrive på sangarket eller en slide, at Gud har skabt børn med nysgerrighed og lyst til leg og derfor er børn selvfølgelig velkomne, som de er hos jer.
  • Kan I gøre det indbydende for børnene at være i kirkerummet? Det kan eksempelvis være ved at lave et bestemt område i kirken, hvor børn kan være på gulvet. Vel at mærke med et tæppe eller lignende, så små børn ikke skal ligge, sidde eller lege direkte på et koldt gulv.
  • Er der legetøj, der ikke larmer unødigt, som børnene kan bruge og måske endda tage med ned til deres forældre? Det kunne være små kufferter med tegne ting, bamser, bøger mm.
  • Har I et sted, hvor forældre kan varme mad og vand, så børnene kan få mad, mens de er i kirken?
  • Har I stole til babyer og mindre børn?
  • Små børn skal pusles og have hjælp på toilettet. Kan I lave et puslebord, hvor det er rart at være med en baby, der skal pusles? Er der varme på?

Små børn husker ikke nødvendigvis, hvad der er blevet fortalt til dem i en gudstjeneste eller en børnekirke. Det, de husker, er først og fremmest, om det var rart at være i kirken, og om de var velkomne.

At være kirke for små børn og deres forældre er en fantastisk mulighed for hele menigheden i at øve sig i at give Guds kærlighed konkret udtryk i mødet mellem mennesker.

Kilder:
Det er bare en faste
Den røde tråd
Babies and Toddlers – Nurturing your child’s spiritual life, Rachel Turner

,

Virkelig Vind – en anmeldelse

”Næste gang du går en tur, så prøv at lægge mærke til, hvor Gud sådan er på spil…” Med den opfordring sætter seneste CD fra BUO ”Virkelig vind” i gang i en poppet melodi, der fik mine fod til at vippe i takt helt af sig selv.

Det er altid et godt tegn, når kroppen helt af sig selv rammes af musikken. Og her er efter min mening tale om musik af god kvalitet. Det er primært henvendt til børn, men som voksen tager jeg absolut ikke skade af at lytte med! Her sprøde rytmer og lækre vokaler af børn og voksne. Teksterne har både god rim, rammende vendinger og fine billeder på livet med Gud og Guds væsen.

Her er flere fængende melodier, man kan gå og nynne med på – som både barn og voksen!

Det store plus for mig er, at der med Joachim Hejslets musik som altid er tale om sund teologi, der kan synges ind. Det vigtige om Gud bliver formidlet på et let forståeligt sprog, der gør, at det vækker genklang og tilbyder forståelse, jeg kan gøre til min egen. Jeg skriver med vilje ikke ”for børn”, for jeg synes i og for sig, at vi alle sammen har brug for god, moderne musik med gedigen teologi, der kan informere vores tro og liv.

”Virkelig Vind” sender mig længer ud end min egen næsetip og rækker op efter Gud. Det er en af en af styrkerne ved albummet.  Det gør den med linjer som ”der er ingen, der skal græde alene” og ”Guds vind kæmper for den gode sag” – en god pointe i en tid, hvor særligt børn og unge er optagede klimakrise og opgør med racisme.

En anden styrke er, at sangene ikke blot handler om glæde, lys og gode ting. Her er plads til både tvivl, uro og dårlige dage som i det virkelige liv.  Det gælder bl.a. sangene”Altid” og ”Det bliver godt igen”.

I ”Langt fra normalen” er der plads til alle (os), der ikke synes, vi passer helt ind i normalen. Her bliver i den grad gjort op med perfektionskulturen, som vores børn og unge lever i.

”Fri fantasi” leder tankerne hen på en blanding af Kaj og Andrea og Sigurd Barret – her er fart over feltet og masser af fjol.

Min favorit, som muligvis afspejles af livet med tre børn, er ”Jeg sætter mig langsomt her”, der med sit smukke klaverspil sagtens kunne blive et hit til stilletid!

Den musik BUO får produceret og deler med os, er en gave, der kan være med til at give troen rødder og vinger, fordi vi får lov til at synge troen ind. Alle tekster, noder og becifringer findes gratis hos buo.dk her.

Du kan i øvrigt også se en musikvideo med “Virkelig Vind” hos BUO. 

Du kan købe CD’en hos NOVIA her.