En af de bedste lyde i verden – synes jeg – er lyden af legende børn. Ligesom lyden af havet, blæsten i træerne eller fuglesang rammer blandingen af latter, råb og snak noget inden i mig, som gør mig rolig, tilpas og får mig til at føle mig i live.
Leg er grundlæggende, og skal ikke bare være en mulighed for børn. Det er ikke bare en sjov ting, der foregår i frikvarterene, fordi der ikke er andet eller bedre at tage sig til. Leg er en helt grundlæggende måde for børn at være til på. Ofte tænker vi på leg som underholdning eller som en måde for vores børn at tilegne sig læring på – også som forældre. Men leg er meget mere end det.
Leg er måden børn udtrykker sig på, lærer på, finder mening med livet. Leg er afgørende ikke bare for børn fysiske og sociale udvikling men også for deres intellektuelle og følelsesmæssige udvikling.
I FNs børnekonvention står der bl.a. at børns ret til hvile og leg skal beskyttes, ligesom børn skal have adgang til at tage del i kulturelle og kreative aktiviteter. Den internationale organisation IPA (International Play Association) har lavet en rigtig fin lille video om, hvad leg er, og hvorfor det er vigtigt:
På bloggen importance of play har formanden for IPA skrevet om, hvad leg kan gøre for børn også i krisesituationer har mulighed for at lege.
At have en større forståelse af leg gør en forskel for måden vi ser på børn uanset om vi ser på dem som forældre, ledere i en klub eller som professionalle. Det er ikke sikkert irritationen bli’r mindre, når maden, tøjet eller vejen hjem fra skole pludselig forvandles til et eventyr – men måske kan vi alligevel bruge vores viden til at se med lidt mildere øjne på barnets leg. Hvis leg er grundlæggende for børns eksistens er legen nødvendig og ikke bare i vejen.
Måske kunne det endda gøre godt for os selv, om vi – bare nogle gange – tog helhjertet del i legen?!
http://digogmigogvitro.dk/wp-content/uploads/2021/08/Skærmbillede-2021-08-11-kl.-21.14.15-300x300.png00Annehttp://digogmigogvitro.dk/wp-content/uploads/2021/08/Skærmbillede-2021-08-11-kl.-21.14.15-300x300.pngAnne2015-09-25 08:10:002017-02-10 08:52:31Leg er grundlæggende for børns eksistens
Min 6-åriges umiddelbare spørgsmål, da han ser billedet af 3-årige Aylan, der er ligger druknet på en græsk strandbred skærer i hjertet af mig.
Jeg svarer ham: “Jo, min skat. Hans forældre elskede ham over alt på jorden – de gjorde alt, hvad de kunne, for at han skulle have det godt.” Indeni fortsætter svaret: “Men resten af verden var ligeglade. Vi lod dem drukne på et hav, de aldrig skulle have været nødt til at sejle ud på.”Hvordan forklarer man sit barn verdens uretfærdighed?
Billedet er fra Reuters
Sandheden er jo, at Aylan Kurdi og hans storebror Galib på den ene side var dybt elskede og på den anden side helt ukendte – ligesom hver eneste af os er det. Ligesom selv mit eget barn er det – hvor ubegribeligt det end er, når han sidder der og ser alvorligt på mig. På den ene side er vi hver isærdyrebare for dem, der kender os, og på den anden side ubetydelige for mennesker alle andre steder.
Det var ikke min mening, at Samuel skulle præsenteres for billedet af den døde dreng. Det dukkede op i newsfeeded på facebook, mens vi så på billeder af nogle venner. Jeg var heldig, at Samuel så billedet af den lille syriske dreng sammen med mig. Det kunne også have været et andet sted. Eller han kunne have hørt noget i en radio, set noget på en mobiltelefon i skolen. You name it.
Børn ser og hører, hvad der sker rundt omkring os – også selvom vi ikke synes, det er passende. Spørgsmålet er så, hvordan vi taler med vores børn om det, de ser og hører? Og guider dem videre, så de ikke sidder tilbage og er magtesløse samtidig med at vi beskytter dem fra at ansvaret for verdens helse kommer til at hvile på deres skuldre.
Det er ikke muligt at komme med pæne, hele svar til vores børn, når de ser og hører historier fra verdens brændpunkter. “Kunne de ikke lide ham?”
Jeg svarer; “Jo, det kunne de. Hans forældre elskede ham – så meget, at de risiskerede deres liv for at redde ham. Og vi er heller ikke ligeglade. Selvom vi ikke kender ham eller andre som ham, så vil vi gerne hjælpe. Det er derfor vi ….”
Jeg tror, det er nødvendigt at vove at vise vores børn vores egen vantro, sårbarhed og manglende svar, hvis vi taler med dem om uretfærdighed på denne her skala. Omvendt mener jeg ikke, vi skal synge sange som I 70’erne om, at “vi voksne også kan være bange”. Det fornemmer børnene, sagtens hvis vi er. Istedet må vi vise dem, at sorg over verdens gang er okay, men at det ikke stopper os fra at være til eller at handle. Som kristen gør det en forskel at vide og give videre, at Gud altid er med –også der, hvor ingen andre er. Ligesom politiet – der i den 6-åriges verden kan ordne alt – så har han øje på, hvad der sker og med hvem.
Vi kan også vise vores børn, at vi kan være med til at gøre en forskel, når mennesker har brug for hjælp. Fordi vi også kan lide små børn (og deres forældre). Om det er at bede for de, der flygter, at gå over til naboen med lasagne, når én er syg eller det er at melde sig som kontaktfamilie til flygtninge er mindre vigtigt. Men at vise, at vi gerne vil hjælpe andre er med til at styrke barnets (og vores egen) tillid til, at verden er god og sikker at være til i. Det bekræfter, at mennesker vil hinanden det godt. Og det viser, at Guds kærlighed også giver sig til kende igennem vores hænder.
Har du andre – måske endnu mere praktiske og jordnære – idéer til, hvordan vi kan hjælpe sammen med vores børn, så skriv det endelig i en kommentar! Eller har du måder at svare på, når du bliver mødt med svære spørgsmål om det, der sker i verden?
http://digogmigogvitro.dk/wp-content/uploads/2021/08/Skærmbillede-2021-08-11-kl.-21.14.15-300x300.png00Annehttp://digogmigogvitro.dk/wp-content/uploads/2021/08/Skærmbillede-2021-08-11-kl.-21.14.15-300x300.pngAnne2015-09-08 07:56:002017-02-10 08:52:41Mor, kunne de ikke lide ham? Hvordan taler vi med vores børn om verdens uretfærdighed?
Har dit barn ret til ferie? Det lyder måske underligt at spørge på den måde, men faktisk er børn en af de eneste grupper i vores samfund, som ikke har nogen sikrede rettigheder, når det kommer til ferie. Det er helt op til forældrene, om et barn skal holde fra fra børnehave eller SFO.
For nogle børn betyder det, at ferier kan være meget sjældne, korte eller på det nærmeste ikke-eksisterende.
Heldigvis er de fleste af os opmærksomme på, at vores børn også skal have ferie og holde fri. Eller også tager vi det bare for givet, at når vi har fri og slapper af over sommeren, så skal børnene da være med.
Forleden faldt jeg over en ferielov for børn, som netsundhedsplejersken havde delt. Der er klart nok ikke tale om en egentlig lov, for den findes ikke. Men tanken er meget sjov. Denne ferielov blev læst op af en skoleinspektør og de første paragraffer lød sådan her:
Sommerferieloven 2015
§ 1. Ethvert barn i Danmark har ret til at være sig selv mindst 6.5 uge – uden nogen lærer eller pædagog, som blander sig.
§ 2. Ethvert barn har ret til at spille fodbold – uden at der er nogen træner, og hvor det er tilladt nogle gange at lave sine egne regler.
Det fik mig til at tænke over, hvilke paragraffer jeg gerne ville have med, hvis jeg skulle skrive sådan en ferielov for de børn jeg kender.
Her er mine forslag:
§ Ure, der dikterer bestemte spisetider, sovetider, afleveringstider og deraf følgende tidspres skal fjernes, så en flig af evigheden kan sænke sig over tidsfornemmelsen istedet for: Ting skal have lov til at strække sig i det uendelig – om det så er en halv time, fem minutter eller tre timer er underordnet.
§ Børn skal være med til at bestemme tempoet på dagens gøremål: Det skal være tilladt at tage en halv time om at tage tøj på, smøre sin egen mad eller stoppe op ved samtlige tissemyrer på vejen.
§ Pligt-ting som øvning af uge-dage, farver og alfabeter skal praktiseres i yderst begrænset omfang.
§ De voksne skal give sig tid til at lege med børnene: vandkamp, brætspil, bål eller at fiske krabber bør gøres mindst en gang dagligt.
§ Det skal være helt i orden at gøre fjollede og herlige ting som at danse i regnen, spise is til frokost eller beholde nattøjet på en hel dag.
Jeg er lige ved at tro, at det ikke kun er børn, der kunne have godt af sådan en ferielov!
Hvad skulle med i din ferielov, hvis du skulle skrive én?
Rachel Turner er en livlig, ikke-så-høj, engelsk kvinde. Jeg var så heldig – ligesom alle andre deltagere på BMK – at høre hende tale i efteråret. Her gjorde hendes undervisning så dybt indtryk, at den bog, hun har udgivet på engelsk, blev flået væk, og ProRex turde satse på en dansk oversættelse – ikke nogen lille ting på dagens bogmarked!
Du har mulighed for at købe “Tro i børnehøjde” af Rachel Turner billegere gennem digogmigogvitro.dk
Stor var glæden, da bogen dumpede ind ad døren forleden. Frisk fra pressen er den blevet skimmet – og jeg kan garantere, at den inden længe (måske på et tæppe under sommerferiens sol) vil blive grundigt læst og fordøjet. For Rachel Turner har en dyrebar pointe og en livgivende indgangsvinkel til børns åndelige liv: Vi er alt for gode til at give børn viden om Gud, og alt for sjældent lykkes det os, at lade børnene få fællesskab med Ham i en egen relation – uanset om vi er forældre, medarbejdere i børnekirken eller noget andet. Hendes mission er at vise og fortælle, hvordan dét kan lade sig at gøre, er hendes mission. I bogen fortæller hun levende om, hvordan vi som forældre ofte længes efter at se vores børn udvikle deres egen relation til Gud men også ofte frustreres over, hvordan det skal gribes an. Gennem historier og spørgsmål forsøger hun at indgyde selvtillid i os som forældre eller ledere i børnekirken bl.a. ved at give redskaber til, hvordan vi kan tale med børn om Gud på en anden måde. Hvert kapitel har desuden spørgsmål, som gør bogen oplagt at læse sammen i en ledergruppe eksempelvis.
Rachel Turner rammer plet, i hvert fald hos mig, når hun siger, at børn i kirkerne ofte har rigtig meget viden om Gud og kan de rigtige svar. Det er en dyb længsel i mig at se børn, der kender og lever sammen med Gud. Jeg ved – og har set – at det kan lade sig at gøre. For Gud er jo ikke bare de voksnes Gud. Han elsker alle børn, og ønsker også at gøre deres liv større, dybere og rigere. Ydermere har hun nogle rigtig fine og nede-på-jorden måder at forklare på, hvordan vi kan hjælpe børn (og som end også voksne) til at “gribe” Guds måde at tale til os på.
“Tro i børnehøjde” er netop udkommet på dansk på ProRex forlag.
Noget, som er værd altid at have for øje, når vi skal taler med børn (og voksne) om Gud, er at der ofte findes fejlagtige billeder af Ham, som kan stå i vejen for en levende relation med Gud. I bogen beskriver Rachel Turner bl.a. billeder af den fjerne Gud, den muntre optimistiske Gud, den vrede Gud og den uforudsigelige Gud, ligesom hun kommer med eksempler på, hvordan disse billeder kan fjernes og erstattes. For dette kapitel alene er bogen værd at læse!
Som forælder og leder i en børnekirke oplever jeg også blufærdighed omkring det, at skulle drage omsorg for og opdrage børn åndeligt. Rachel Turner kalder det en passiv opdragelsestil overfor barnets åndelige udvikling. Om det er en reel passiv indstilling, eller om det skyldes ønsket om netop ikke at komme til at stå i vejen, er nok forskelligt, men at gøre op med dette, tror jeg, er vigtigt under alle omstændigheder. Her kunne “Tro i børnehøjde” sagtens bruges som oplæg til samtale i en forældregruppe!
Jeg er så heldig, at kunne tilbyde dig, der læser af digogmigogvitro.dk, Rachel Turners bog “Tro i børnehøjde” med en rabat på 20% resten af juni måned – frem til og med d. 30. juni. For at bestille “Tro i børnehøjde” hos ProRex, kan du gå ind på hjemmesiden via linket her. Når du bestiller skal du i feltet “Bemærkninger” skrive “digogmigogvitro”. ProRex fratrækker så rabatten på 20%, når ordren ekspederes. Vær opmærksom på, at det betyder, at du ikke kan se den endelige pris, når du bestiller.
Udover glæden ved at kunne tilbyde mine læsere rabat på denne bog får jeg ingen betaling. Meningerne og anbefalingen af bogen, er mine egne og afspejler ikke ProRex’s holdning eller et ønske om fremme egen indtjening.
http://digogmigogvitro.dk/wp-content/uploads/2021/08/Skærmbillede-2021-08-11-kl.-21.14.15-300x300.png00Annehttp://digogmigogvitro.dk/wp-content/uploads/2021/08/Skærmbillede-2021-08-11-kl.-21.14.15-300x300.pngAnne2015-06-25 14:48:002017-02-10 08:52:58Bog om åndelig vejledning af børn - boganmeldelse og rabat til dig
Det blev meget tydeligt for mig i dag, at der er meget lidt cool faktor i at være mor – i hvert fald set gennem øjnene af min seks årige søn og hans ven.
Vi var i Givskud Zoo på vej ind til ulvene. De to drenge går lige foran mig, da vi skal krydse sporet, hvor bilerne kører. Instinktivt træder jeg et ekstra skridt frem og be’r dem passe på bilerne. Prompte kommer det fra den ene: “Men jeg er altså ikke bange for bilerne!” Den anden er rørende enig. “Næh,” svarer jeg, “det er egentlig heller ikke så meget for jeres skyld som for min – det er mig, der er bange.”
“Jeg heller ikke bange for ulvene,” trumfer den anden. “Næh” siger den første og henvender sig til mig: “Du er måske en bangebuks?”
Min mund svarer for mig: “Det er meget værre. Jeg er en mor.”
Drengene fniser og jubler, mens de straks går i gang med en længere liste over alt det, de i hvert fald ikke er bange for, men som bangebukse ikke tør eller kan eller kommet til at tisse i bukserne over. Skulle det virkelig være værre at være mor?
Det er nok svært at sammenligne en mor med en bangebuks – der er trods alt grænser for, hvor mange løver, ulve eller zombier en mor skal kunne klare. For ikke at nævne, at behovet for at kunne slukke faktiske ildebrande, krydse farlige jungle eller klatre op i toppen af det højeste træ også er ret begrænset. På den anden side er der så meget mødre ikke tør – på deres børns vegne.
Mødre kan se potentielle farer overalt; fra biler til trapper, plastikposer og cykelture alene. De fleste af de potentielle farer vi møder, kan vi heldigvis som regel bruge fornuften til at afvise. Eller vi har selvbeherskelse nok til at ryggen til, så børnene kan få deres egne erfaringer med det, der kilder i maven på deres mor.
I nogle situationer er det mere svært. Nogle mødre bukker under, og finder den vat frem, de fleste af os render rundt med i rygsækken, så vi kan skærme, beskytte og pakke ind. Det kan være svært at skelne mellem pyller og sund fornuft. Nogle er bedre til det end andre. De fleste har deres stærke sider – for nogle er det fysiske udfoldelser, for andre er det at lade børnene gøre ting selv, for andre igen er det noget helt andet. Men de fleste af os kender vist til suget i maven, når barnet skal noget nyt eller gør noget, vi ikke er sikre på, om de magter.
Nogle farer skal vi ikke sidder overhørig som befærdede veje, behovet for almindelig høflighed eller hvad det nu kan være. Men vi kan på den anden side heller ikke lade vores bekymringsevne sætte alle grænserne for, hvad vores børn må have lov til at gøre eller prøve. Det er nødvendigt at skrabe knæene, græde af frustration før noget lykkes eller vente utålmodigt på at spare op til et-eller-andet.
Det er vist et fælles vilkår ved at være mor, at det kan være værre end at være en bangebuks – om ikke andet så hvis en 6-årigt eller 13-årig skal bedømme rimeligheden i moderens grænser og bekymringer.
En anden mor, Elisabeth Stone, har en gang beskrevet det sådan her: “Beslutningen om at få et barn – den er monumental. Det er at beslutte sig for altid at skulle have sit hjerte til at gå rundt uden for sin krop.”
Af have så vitalt et organ udenfor den beskyttelse, som kroppen yder, er dels meget upraktisk, dels er det meget sårbart. Man forstår godt behovet for at drage omsorg, skærme og vejlede. Når det mest dyrebare går rundt udenfor ens faktiske indflydelse, er det klart, det må være en smule angstprovokerende.
På den anden side er der en enorm styrke i at turde gøre sig så sårbar. Når vi tør mærke suget i maven som mødre uden at begrænse vores børn, gør vi det muligt for vores børn fra at prøve nye ting, udvikle sig og vokse. Prisen for at se glade smil, stolthed over at lykkes og lidt efter lidt se kompetente, hele mennesker udvikle sig, er smerten ved at have hjertet rendende rundt udenfor kroppen.
Der er ingen tvivl om, at de 6-årige drenge ikke havde meget tilovers for noget, der er værre end at være en bangebuks – uanset hvor meget de i øvrigt elsker deres mødre. Der er simpelthen ikke cool faktor nok i at være bange for en bil.
De har sikkert ret i, at det ikke er sejt at være en bangebuks. Men jeg kender heldigvis mange mødre, der hver dag går rundt efter de hjerter, de har sat i verden, og som udviser så meget mod ved at lade deres børn udvikle sig og vokse på trods af deres egne bekymringer og sug i maven, at jeg det selskab har det fint med at være værre end en bangebuks!
http://digogmigogvitro.dk/wp-content/uploads/2021/08/Skærmbillede-2021-08-11-kl.-21.14.15-300x300.png00Annehttp://digogmigogvitro.dk/wp-content/uploads/2021/08/Skærmbillede-2021-08-11-kl.-21.14.15-300x300.pngAnne2015-06-13 19:25:002017-02-10 08:53:00Det er værre at være mor
Leg er grundlæggende for børns eksistens
På bloggen importance of play har formanden for IPA skrevet om, hvad leg kan gøre for børn også i krisesituationer har mulighed for at lege.
At have en større forståelse af leg gør en forskel for måden vi ser på børn uanset om vi ser på dem som forældre, ledere i en klub eller som professionalle. Det er ikke sikkert irritationen bli’r mindre, når maden, tøjet eller vejen hjem fra skole pludselig forvandles til et eventyr – men måske kan vi alligevel bruge vores viden til at se med lidt mildere øjne på barnets leg. Hvis leg er grundlæggende for børns eksistens er legen nødvendig og ikke bare i vejen.
Måske kunne det endda gøre godt for os selv, om vi – bare nogle gange – tog helhjertet del i legen?!
Mor, kunne de ikke lide ham? Hvordan taler vi med vores børn om verdens uretfærdighed?
Barnets ferielov
Har dit barn ret til ferie? Det lyder måske underligt at spørge på den måde, men faktisk er børn en af de eneste grupper i vores samfund, som ikke har nogen sikrede rettigheder, når det kommer til ferie. Det er helt op til forældrene, om et barn skal holde fra fra børnehave eller SFO.
For nogle børn betyder det, at ferier kan være meget sjældne, korte eller på det nærmeste ikke-eksisterende.
Heldigvis er de fleste af os opmærksomme på, at vores børn også skal have ferie og holde fri. Eller også tager vi det bare for givet, at når vi har fri og slapper af over sommeren, så skal børnene da være med.
Forleden faldt jeg over en ferielov for børn, som netsundhedsplejersken havde delt. Der er klart nok ikke tale om en egentlig lov, for den findes ikke. Men tanken er meget sjov. Denne ferielov blev læst op af en skoleinspektør og de første paragraffer lød sådan her:
Sommerferieloven 2015
Her er mine forslag:
Bog om åndelig vejledning af børn – boganmeldelse og rabat til dig
Rachel Turner er en livlig, ikke-så-høj, engelsk kvinde. Jeg var så heldig – ligesom alle andre deltagere på BMK – at høre hende tale i efteråret. Her gjorde hendes undervisning så dybt indtryk, at den bog, hun har udgivet på engelsk, blev flået væk, og ProRex turde satse på en dansk oversættelse – ikke nogen lille ting på dagens bogmarked!
Stor var glæden, da bogen dumpede ind ad døren forleden. Frisk fra pressen er den blevet skimmet – og jeg kan garantere, at den inden længe (måske på et tæppe under sommerferiens sol) vil blive grundigt læst og fordøjet.
For Rachel Turner har en dyrebar pointe og en livgivende indgangsvinkel til børns åndelige liv: Vi er alt for gode til at give børn viden om Gud, og alt for sjældent lykkes det os, at lade børnene få fællesskab med Ham i en egen relation – uanset om vi er forældre, medarbejdere i børnekirken eller noget andet. Hendes mission er at vise og fortælle, hvordan dét kan lade sig at gøre, er hendes mission.
I bogen fortæller hun levende om, hvordan vi som forældre ofte længes efter at se vores børn udvikle deres egen relation til Gud men også ofte frustreres over, hvordan det skal gribes an. Gennem historier og spørgsmål forsøger hun at indgyde selvtillid i os som forældre eller ledere i børnekirken bl.a. ved at give redskaber til, hvordan vi kan tale med børn om Gud på en anden måde. Hvert kapitel har desuden spørgsmål, som gør bogen oplagt at læse sammen i en ledergruppe eksempelvis.
Rachel Turner rammer plet, i hvert fald hos mig, når hun siger, at børn i kirkerne ofte har rigtig meget viden om Gud og kan de rigtige svar. Det er en dyb længsel i mig at se børn, der kender og lever sammen med Gud. Jeg ved – og har set – at det kan lade sig at gøre. For Gud er jo ikke bare de voksnes Gud. Han elsker alle børn, og ønsker også at gøre deres liv større, dybere og rigere. Ydermere har hun nogle rigtig fine og nede-på-jorden måder at forklare på, hvordan vi kan hjælpe børn (og som end også voksne) til at “gribe” Guds måde at tale til os på.
Noget, som er værd altid at have for øje, når vi skal taler med børn (og voksne) om Gud, er at der ofte findes fejlagtige billeder af Ham, som kan stå i vejen for en levende relation med Gud. I bogen beskriver Rachel Turner bl.a. billeder af den fjerne Gud, den muntre optimistiske Gud, den vrede Gud og den uforudsigelige Gud, ligesom hun kommer med eksempler på, hvordan disse billeder kan fjernes og erstattes. For dette kapitel alene er bogen værd at læse!
Som forælder og leder i en børnekirke oplever jeg også blufærdighed omkring det, at skulle drage omsorg for og opdrage børn åndeligt. Rachel Turner kalder det en passiv opdragelsestil overfor barnets åndelige udvikling. Om det er en reel passiv indstilling, eller om det skyldes ønsket om netop ikke at komme til at stå i vejen, er nok forskelligt, men at gøre op med dette, tror jeg, er vigtigt under alle omstændigheder. Her kunne “Tro i børnehøjde” sagtens bruges som oplæg til samtale i en forældregruppe!
Jeg er så heldig, at kunne tilbyde dig, der læser af digogmigogvitro.dk, Rachel Turners bog “Tro i børnehøjde” med en rabat på 20% resten af juni måned – frem til og med d. 30. juni.
For at bestille “Tro i børnehøjde” hos ProRex, kan du gå ind på hjemmesiden via linket her. Når du bestiller skal du i feltet “Bemærkninger” skrive “digogmigogvitro”. ProRex fratrækker så rabatten på 20%, når ordren ekspederes. Vær opmærksom på, at det betyder, at du ikke kan se den endelige pris, når du bestiller.
Det er værre at være mor
Det blev meget tydeligt for mig i dag, at der er meget lidt cool faktor i at være mor – i hvert fald set gennem øjnene af min seks årige søn og hans ven.