Påskehaven
Det er første gang i år jeg laver en påskehave. Og jeg skriver med vilje “jeg” – Samuels interesse kunne lægge på et meget lille sted.
Til gengæld oplevede jeg det, som en vældig andagtsfuld ting at lave en lille have som ramme for påsken.
Jeg har valgt jord og frø fra i år. Symbolikken i jorden og de små frø, der spirer, er rigtig flot. Men af praktiske hensyn blev det et stykke grønt filt. Der var muligvis ikke får i hverken Getsamene eller i nærheden af Jesus’ grav, men jeg har fået fåret her af en veninde, og jeg synes, det passer godt på påskens symbolik på rigtig mange måder.
Jeg havde også en lille flakon, som mindede mig om, da Maria Magdalenas kærlighed blev udtrykt med olie og tårer. Den virkede også passende. Efter billederne er taget er et lille kors kommet til.
Pynter du særligt op til påske?
Iiiih det var da et fantastisk ikke-krybbe-spil. skøøøøn ide.
Jeg pynter ikke. og til jul er jeg heller ikke så flimk til at få pyntet. Men pigerne har i dag malet urtepotter, som skal stå med fine blomster HVERT år (husk det Louise).
Og så øver vi fortsat i, at når vi snakker om Jesus, så er det ikke Peter Uth der er ham, men at han bare har fortalt historierne nogle gange til myrespejder.
Louise – ja det med Jesus og Peter kan godt være svært at finde ud af:-)
Og Anne – hvor er det en fin ide – det må vi prøve! William kommer i morgen og bliver påsken over sammen med sin far!
Ikke-krybbespil … Du har helt ret, det er jo præcis samme princip. Det havde jeg slet ikke set 🙂
Jeg er glad for idéen vækker genklang. Jeg håber, du og William får en god oplevelse sammen med at lave jeres egen!
… Og det der med at holde budbringeren adskilt fr budskabet er vist en evig udfordring uanset alder 🙂