Velkommen til dig+mig+vi tro
Idéen har levet med mig i mere end et år. Måske snarere mere end to år, hvilket egentlig er mærkeligt, for jeg tænker om mig selv, at jeg har kort fra tanke til handling. Men ikke denne gang.
Faktisk har adressen “digogmigogvitro.dk” været min i et år, men det er altså først nu, jeg er klar til at sætte ord på bloggen.
Velkommen til min nye blog om at være mor, om børn og om børns åndelige liv.
Dig+mig+vitro skal være et sted at gøre af de tanker jeg gør mig om at være mor, om børn, om troen på Gud og om at dele den tro med mit eget og andre børn. Det skal være et sted at gemme idéer til at forklare kristendommen for børn (og mig selv) både der hjemme og i børnekirken. Bloggen skal indeholde min samling af gode børnebøger, links til steder og mennesker, der har forstand på børn og deres indre liv. Og endelig håber jeg, at det kan blive en platform jeg kan bruge til at få gode råd og andres erfaringer med på vejen. Det sidste kan kun lade sig at gøre, hvis du vil være med – så det håber jeg, du vil!



syltede månestråler, maddiker og troldetænder var bare nogle af delikatesserne. Der var pyntet SÅ flot op med sorte sække over bordene, orange servietter, flagermus og ander kryb, der var med til at sætte en “u”hyggelig stemning. For de modige børn var der Fangerne i kirken løb med sækkeløb, ulækre ting at stikke hænderne i og et mørkt tingfinderløb i kirken. Flere var mø
dt op i uhyggelige kostumer som Sascha. Vi fejrer Halloween fordi Alle Helgen er vigtig, men børn efterhånden bedre kan forholde sig til ordet “halloween” om højtiden. Vi fejrer Halloween fordi det er vigtigt at kigge på det uhyggelige som vores egen død, fordi det minder os om at livet er vigtigt. Vi fejrer Alle Helgen for at mindes vores egne døde, og for at takke fordi vi alle er sammen selvom vi ikke længere sidder ved siden af hinanden: I Guds hænder er vi ikke adskilt af døden. Og vi fejrer Alle Helgen fordi det er godt at blive mindet om at døden, krigen, fattigdommen, sulten og alt det andet grumme og uhyggelige ikke har det sidste ord. Heller ikke i vores liv! 
Det ene billede er Dina og alle hendes fine barbirdukker. Prinser og prinsesser i flok her på rad og 