, , , , , , , ,

Godly Play – en introduktion

I starten af marts var jeg på kursus i Godly Play. Det var helt igennem fantastisk! Dels var det noget nær en åbenbaring at opleve Godly Play, noget jeg ellers kun havde læst om, men vidste, jeg måtte lære mere om. Dels var holdet og underviserne en oplevelse og en opmuntring i sig selv. På et hold med 14 kvinder, var der tre metodister, 6 anglikanere, 4 katolikker, en united reformed og en et-eller-andet-men-kristen søster fra Trinidad. Der var en åbenhed og hjertelighed, jeg sjældent har mødt. Måske kom det helt enkelt af at vi var sammen om bibelen non-stop, mens vi var sammen.

For det er kort fortalt, hvad Godly Play er: en måde at fortælle bibelen på. Godly Play er udviklet af Jerome Berryman, og bygger på forståelse af, at børn ligesom voksne har et rigt indre liv, kæmper med eksistentielle spørgsmål og besidder en dyb længsel efter Gud. Jerrome Berryman er inspireret af Montessori pædagogik i sin tilgang, og arbejder med en tanke om, at bibelen som Guds Ord oprindeligt var det levende, talte ord mellem to mennesker, der var overfor hinanden. Derfor bliver bibelhistorier fortalt og vist samtidigt. Kropssproget er også inddraget, da det jo netop er en stor del af vores måde at tale sammen – og afkode det, vi hører.

Udover selve bibelformidlingen er det også en stor del af Godly Play, at der efter Ordet (bibel historien) er mulighed for at reagerer på det, man nu har hørt. Dels er der tid til sammen at undre sig over det, man nu har hørt. Dels er der tid til at tegne, male, bygge, lege som respons.

Jeg har forgæves forsøgt at forklare herhjemme, hvad jeg oplevede – og må vist erkende, at uanset hvor begejstret jeg lyder eller hvor meget jeg svinger med armene, så er det svært at forstå uden at opleve det. Derfor er videoen her fra Tyskland god. Den både viser og fortæller om Godly Play i kirken sammen med børn og redegør også for nogle af tankerne bag.

Herhjemme er det Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler, der kan undervise i Godly Play. De har også en fin artikel om, hvad det er her.

Kender du til Godly Play? Og hvsi du gør, hvad er så dine erfaringer med det?

, , , , ,

Fasten står for døren

Imorgen er det “Askeonsdag”; startskuddet til fasten. Fasten, er ligesom advent er det til julen, en tid til forberedelser for den højtid, der kommer efter. Fasten er en periode med mange traditioner – hjemme hos os er det den tid på året, udover jul, hvor vi har flest traditioner tilknyttet. For mit vedkommende er det fastelavn med udklædning og fastelavnsboller som jeg husker som et lyspunkt helt fra barn. Der er noget befriende ved at klæde sig ud og “gøre som om” sammen. Billederne er fra fastelavnsgudstjenesten i Vejle søndag. Der kom rigtig mange festlige mennesker til gudstjeneste!

Traditionelt er fastetiden en tid præget af stilhed, eftertænksomhed og fordybelse. En tid hvor fokus var på “mig og Gud”. Det startede med askeonsdag, der har fået navnet pga. traditionen med at slå korsets tegn med aske i panden – et symbol på bod og anger. Det lyder tungt og grimt, og har sikkert også været det. Selv det bedste kan jo bliver misbrugt. Men egentlig synes jeg det er flot at kunne have en dag, et tidspunkt og en måde at markere at det er okay at tænke over det svære, at komme tilbage til at det hele kommer an på Guds nåde. Og ikke mine forsøg og bedste intentioner. Det med asken er måske ikke noget vi danskere er så vant til. Da vi boede i England blev jeg præsenteret for traditionen, og jeg er blevet meget glad for den. Nok fordi det markere begyndelsen af fasten. Ligesom de fire lys markere advent.

Der var engang hvor man i fasten dækkede alle billeder, statuer og andet festligt til i fastetiden. Det kom først frem igen til påske. For at hjælpe til fordybelsen. Og af samme grund er traditionen kommet med at faste fra forskellige ting i fasten kommet til. Fordi fravær kan være med til at skabe nærvær. Det kommer jeg tilbage til i næste uge.

Men fordi fastetiden på nogle måder er stille og uden farver, så er behovet der for at have mange farver og fest – at holde karneval: “farvel til kødet” betyder det. For det har traditionelt været kød mange holdtsig fra i fasten. Idag er det måske mere chokolade man hører mennesker opgi’r når det er faste. Man kunne overveje at faste fra teknik; mobilen eller email bare en enkelt dag, forbrug, en vane. Jeg kender en som et år opgav at have dårlig samvittighed. “Og ved du hvad, jeg har ikke taget det op igen,” har han fortalt. Har du planer om at faste fra noget imorgen?

For mit vedkommende bliver det kødet i år. Min mand, Duncan, vil droppe fjernsynet, og det får selvfølgelig også noget at sige for min faste. Og jeg glæder mig. De sidste år har lært mig, at det er godt at opgi’ noget for en stund. Man bli’r så glad når man får det tilbage!