,

En tanke om mad og leg: jeg genkendte brandbilen

Jeg blev så glad, da jeg forleden faldt over dette billede på instagram hos en af dem, jeg følger. En lille dreng, der spiser morgenmad – i selskab med sin brandbil! 
Åh, hvor mange gange har vi ikke også spist i selskab med postmand Per, Brandmand Sam, Lynet McQueen, en legomand og jeg-ved-ikke-hvem. Her i huset har det været tegn på, at en leg har været særlig god og levende, når en “legekammerat” har fået plads ved bordet. 
Det er ikke lige meget, hvem vi spiser sammen med @BLWMamaUK 

Det fantasien gjorde levende i legen stopper ikke bare fordi der er én, der siger “Så er der mad!” Jeg synes, det er siger noget vigtigt både om leg og om at spise sammen.

Om leg fortæller det, at det, der foregår for barnet er alvorligt, virkelig, vigtigt og bygger på følelser som empati og fællesskab. Om mad fortæller det, at dem vi holder af vil vi også gerne spise med.

Det kunne jeg så fabulere en masse over om næstekærlighed, om at spise sammen, om at invitere andre med hjem og om nadver. Men jeg lader være og lader istedet billedet stå som det er.

Er du allerede på instagram så find mig på @digogmigogvitro.dk

, ,

Leg er grundlæggende for børns eksistens

En af de bedste lyde i verden – synes jeg – er lyden af legende børn. Ligesom lyden af havet, blæsten i træerne eller fuglesang rammer blandingen af latter, råb og snak noget inden i mig, som gør mig rolig, tilpas og får mig til at føle mig i live. 
Billedet er fra videoen “This is me – children’s right to play”
Leg er grundlæggende, og skal ikke bare være en mulighed for børn. Det er ikke bare en sjov ting, der foregår i frikvarterene, fordi der ikke er andet eller bedre at tage sig til. Leg er en helt grundlæggende måde for børn at være til på. Ofte tænker vi på leg som underholdning eller som en måde for vores børn at tilegne sig læring på – også som forældre. Men leg er meget mere end det. 
Leg er måden børn udtrykker sig på, lærer på, finder mening med livet. Leg er afgørende ikke bare for børn fysiske og sociale udvikling men også for deres intellektuelle og følelsesmæssige udvikling. 
I FNs børnekonvention står der bl.a. at børns ret til hvile og leg skal beskyttes, ligesom børn skal have adgang til at tage del i kulturelle og kreative aktiviteter. Den internationale organisation IPA (International Play Association) har lavet en rigtig fin lille video om, hvad leg er, og hvorfor det er vigtigt:  

På bloggen importance of play har formanden for IPA skrevet om, hvad leg kan gøre for børn også i krisesituationer har mulighed for at lege.

At have en større forståelse af leg gør en forskel for måden vi ser på børn uanset om vi ser på dem som forældre, ledere i en klub eller som professionalle. Det er ikke sikkert irritationen bli’r mindre, når maden, tøjet eller vejen hjem fra skole pludselig forvandles til et eventyr – men måske kan vi alligevel bruge vores viden til at se med lidt mildere øjne på barnets leg. Hvis leg er grundlæggende for børns eksistens er legen nødvendig og ikke bare i vejen.

Måske kunne det endda gøre godt for os selv, om vi – bare nogle gange – tog helhjertet del i legen?!

Billedet er fra IPAs video “This is me – children’s right to play” 
, , , , ,

Barnets ferielov

Har dit barn ret til ferie? Det lyder måske underligt at spørge på den måde, men faktisk er børn en af de eneste grupper i vores samfund, som ikke har nogen sikrede rettigheder, når det kommer til ferie. Det er helt op til forældrene, om et barn skal holde fra fra børnehave eller SFO.

For nogle børn betyder det, at ferier kan være meget sjældne, korte eller på det nærmeste ikke-eksisterende.

Heldigvis er de fleste af os opmærksomme på, at vores børn også skal have ferie og holde fri. Eller også tager vi det bare for givet, at  når vi har fri og slapper af over sommeren, så skal børnene da være med.

Forleden faldt jeg over en ferielov for børn, som netsundhedsplejersken havde delt. Der er klart nok ikke tale om en egentlig lov, for den findes ikke. Men tanken er meget sjov. Denne ferielov blev læst op af en skoleinspektør og de første paragraffer lød sådan her:

Sommerferieloven 2015

§ 1. Ethvert barn i Danmark har ret til at være sig selv mindst 6.5 uge – uden nogen lærer eller pædagog, som blander sig.


§ 2. Ethvert barn har ret til at spille fodbold – uden at der er nogen træner, og hvor det er tilladt nogle gange at lave sine egne regler. 

Billedet er taget af Trine Knudsen i Berlin.
Det fik mig til at tænke over, hvilke paragraffer jeg gerne ville have med, hvis jeg skulle skrive sådan en ferielov for de børn jeg kender. 

Her er mine forslag:

§ Ure, der dikterer bestemte spisetider, sovetider, afleveringstider og deraf følgende tidspres skal fjernes, så en flig af evigheden kan sænke sig over tidsfornemmelsen istedet for: Ting skal have lov til at strække sig i det uendelig – om det så er en halv time, fem minutter eller tre timer er underordnet. 
§ Børn skal være med til at bestemme tempoet på dagens gøremål: Det skal være tilladt at tage en halv time om at tage tøj på, smøre sin egen mad eller stoppe op ved samtlige tissemyrer på vejen. 
§ Pligt-ting som øvning af uge-dage, farver og alfabeter skal praktiseres i yderst begrænset omfang.
§ De voksne skal give sig tid til at lege med børnene: vandkamp, brætspil, bål eller at fiske krabber bør gøres mindst en gang dagligt. 
§ Det skal være helt i orden at gøre fjollede og herlige ting som at danse i regnen, spise is til frokost eller beholde nattøjet på en hel dag.
Jeg er lige ved at tro, at det ikke kun er børn, der kunne have godt af sådan en ferielov! 
Hvad skulle med i din ferielov, hvis du skulle skrive én? 



, , , ,

SMS-udveksling: Who keeps you sane?

Det er fedt at være mor. Det er dejligt at have venner. Af og til er noget af det bedste at dele moderskabets glæder, genvordigheder og galskab med en god veninde. Det kan redde ens åndsnærvær, humoristiske sans, ja, it keeps you sane!
Jeg har særligt én veninde, som er fantastisk at føre sms-samtaler med. Det kan lette de fleste frustrerede situationer at dele det med hende – og få hendes skæve vinkel. Jeg ser mig selv tydeligere, får mere tålmodighed med dem omkring mig og opfører mig – forhåbentligt – mere kærligt som følge. Af og til er jeg endda så heldig at blive klogere på livet samtidigt med!

I weekenden var sms-udvekslingen som følger:

Lørdag kl. 7.22
Hende: 
Er der noget mere underholdende end en treårig som blander børnehave og tegnefilm sammen i actionpræget drama på kanten af sofaen?
Mig:
😀 Nej, det er svært at komme op med!
Hende: 
Særligt replikkerne som til dels stadig er uforståelig kaudervælsk.
Mig:
😀 Især det sidste er fantastisk!! 
Søndag kl. 10.53
Mig:
Det er ikke kun tre årige, der sætter mærkelige ting sammen. Godt nok er de alle tre lego-mænd, men hvad laver julemanden med guld Lloyd (ninja*) og Chase McCain (bad ass politimand*) i mit køkken? 
Julemanden sammen med guld Lloyd og Chase MacCain på mit køkkenbord.
Hende: 
Julemanden er bad ass!?
Mig:
Måske?! Er det hans sande ansigt, der viser sig?
Hende: 
Totalt!
Mig:
Det finder jeg sært befriende!
((*forklaringerne på navnene var nødvendige, da hun er mor til tre piger – og ja, Peppa Pig og Princess Sofia møder sjældent ninjaerne fra LEGO.)
Hvad med dig? Hvem eller hvad hjælper dig med åndsnærvær og humoristisk sans?
, , , , , , , ,

Godly Play – en introduktion

I starten af marts var jeg på kursus i Godly Play. Det var helt igennem fantastisk! Dels var det noget nær en åbenbaring at opleve Godly Play, noget jeg ellers kun havde læst om, men vidste, jeg måtte lære mere om. Dels var holdet og underviserne en oplevelse og en opmuntring i sig selv. På et hold med 14 kvinder, var der tre metodister, 6 anglikanere, 4 katolikker, en united reformed og en et-eller-andet-men-kristen søster fra Trinidad. Der var en åbenhed og hjertelighed, jeg sjældent har mødt. Måske kom det helt enkelt af at vi var sammen om bibelen non-stop, mens vi var sammen.

For det er kort fortalt, hvad Godly Play er: en måde at fortælle bibelen på. Godly Play er udviklet af Jerome Berryman, og bygger på forståelse af, at børn ligesom voksne har et rigt indre liv, kæmper med eksistentielle spørgsmål og besidder en dyb længsel efter Gud. Jerrome Berryman er inspireret af Montessori pædagogik i sin tilgang, og arbejder med en tanke om, at bibelen som Guds Ord oprindeligt var det levende, talte ord mellem to mennesker, der var overfor hinanden. Derfor bliver bibelhistorier fortalt og vist samtidigt. Kropssproget er også inddraget, da det jo netop er en stor del af vores måde at tale sammen – og afkode det, vi hører.

Udover selve bibelformidlingen er det også en stor del af Godly Play, at der efter Ordet (bibel historien) er mulighed for at reagerer på det, man nu har hørt. Dels er der tid til sammen at undre sig over det, man nu har hørt. Dels er der tid til at tegne, male, bygge, lege som respons.

Jeg har forgæves forsøgt at forklare herhjemme, hvad jeg oplevede – og må vist erkende, at uanset hvor begejstret jeg lyder eller hvor meget jeg svinger med armene, så er det svært at forstå uden at opleve det. Derfor er videoen her fra Tyskland god. Den både viser og fortæller om Godly Play i kirken sammen med børn og redegør også for nogle af tankerne bag.

Herhjemme er det Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler, der kan undervise i Godly Play. De har også en fin artikel om, hvad det er her.

Kender du til Godly Play? Og hvsi du gør, hvad er så dine erfaringer med det?