, , , , , ,

Fadervor – inspireret af Godly Play

Børnekirken har i øjeblikket om Fadervor. Fadervor er så kendt og brugt, at det er let at glemme, at det er en bøn Jesus selv har givet os. Jeg har i hvert fald let ved at tage ordene for givet. Det tror jeg som end også er helt fint; det kan være en styrke at have ord, der sidder på rygraden. Men for at bønnen også skal være inderlig og værdifuld ville jeg gerne give børnene en fornemmelse af, “at her har vi med noget særligt at gøre.” 
Derfor besluttede jeg at tale om Fadervor som en gave, vi har fået af Jesus. 
Det gjorde næste skridt lettere. Jeg ville gerne gøre bønnen visuel for børnene. Det er kendt at børn “hører visuelt” – dvs. at hjernen allerførst opfatter ting gennem øjnene. Ørene kommer først til senere, og selv som voksen er der mange ting, som vi tillægger de ord, vi hører, som vi egentlig opfanger gennem øjnene. Så før ord giver mening giver billeder mening for vores hjerne. 
Derfor har jeg lavet en lille pakke med ting, der skal illustrere Fadervor. Jeg har også lavet et lille manuskript, sådan at alle voksne i børnekirken kan bruge (næsten) de samme ord, og på den måde ikke forstyre børnenes forståelse af tingene. Jeg er meget inspireret af Godly Play, så det har jeg naturligt nok brugt i både det visuelle og talte.  
Fadervor er en gave, Jesus har givet os. Før vi blev født var den allerede vores.
Da der var ro, tog jeg pakken her frem, og fortalte, at dette var en gave – en gave, som blevet givet til os længe inden nogen af os var født. Havde min gave nu været af guld (som jeg egentlig gerne ville have, den skulle være), ville jeg havde sagt: “Gaven er af guld. Guld er meget værdifult. Det, der er inden i, må være noget meget værdifuldt.”
De tre hvide cirkler skal understrege Guds treenighed 

og virke som baggrund for bønnen, som er henvendt til hele Gud.
Det første, jeg tog ud, var tre cirkler af hvidt filt, som danner underlaget for resten af tingene til bønnen. Cirklerne bruges i Godly Play til dåben for at understrege treenigheden i Guds væsen. For at binde alle de efterfølgende ting sammen følte jeg, det var nødvendigt med et underlag eller en baggrund. Det blev cirklerne, fordi jeg synes, det var vigtigt at vise, at bøn handler om alle tre dele af Gud: Fadervor blev givet os af Jesus, så vi kan henvende os til vores himmelske Far, og Helligånden gør samtalen mulig. 
“Vor Far. Du som er i himlen.”
Til “Vor far, du som er i himlen, helliget blive dit navn” valgte jeg et hjerte. Jeg er ikke helt tilfreds, men kunne ikke komme på andre symboler, der bedre illustrerer forholdet vi har til Gud.  
En lille kongekrone symboliserer “Ske din vilje”.
Til “Ske din vilje…” satte jeg en lille kongekrone på – den fangede særligt børnenes interesse også bagefter. 
“… som i himlen, således også på jorden.”
“…som i himlen således også på jorden.” er en lille bold, der forestiller verden.
                              “Giv os i dag vort daglige brød.”
Til “Giv os i dag vort daglige brød” havde jeg først tænkt at bruge rigtigt brød – men blev så alligevel enig med mig selv om, at det ville blive for tørt og at krummer ville ødelægge pointen med at børnene selv skulle kunne bruge tingene til at sige bønnen. Derfor blev det et stykke Haba brød fra sønnikes legekøkken.
“Forlad os vor skyld…”
“Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere” delte jeg op i to dele. Ved første del lagde jeg et stort rødt filthjerte frem, og ved anden del kom et tilsvarende rødt filthjerte frem – bare mindre. Jeg synes, at det var en god måde at illustrere, at vores tilgivelse af andre er et spejlbillede af Guds tilgivelse for os. Jeg er så til gengæld ikke helt sikker på, at jeg synes, et hjerte er den bedste illustration til denne bøn. 
Det lille hjerte skal illustrere, at når vi tilgiver andre, spejler vi Guds tilgivelse af mennesker. 
Så så bønnen sådan ud: 
Fadervor inspireret af Godly Play
Til den næste del brugte har jeg igen brugt Godly Play ret direkte – den bedste måde jeg kunne finde på at illustrerer fristelser med, var ved at bruge de sorte pletter, som bruges til at vise farene i lignelsen om den gode hyrde og fårene. 
Jeg forestiller mig, at ved at genbruge symbolikken bliver børnene også indirekte mindet om, at den gode hyrde altid kommer og redder fåret, når det er i fare. En pointe, som jeg synes er væsentligt, også når det gælder fristelser.
Så ved “Led os ikke ind i fristelse…” lagde jeg tre sorte filt pletter frem.
“Led os ikke ind i fristelse” – pletterne ligner dem, der bruges i lignelsen om den gode hyrde i Godly Play.
Ved “… men fri os fra det onde.” lagde jeg så et kors ovenpå pletterne. Korset er vel det stærkeste symbol på overvindelsen af det onde, man kan tænke sig. 
Fri os fra det onde.
Det føltes ret stærkt at lægge korset frem på denne måde – oven på de sorte pletter, så Jesus kom imellem mig og børnene og det, der frister og er farligt.
Korset står imellem os og alle fristelse og al fare.
Istedet for at finde symboler for “For dit er riget, magten og æren” besluttede jeg at pege på dele af bønnen, som allerede var fundet frem, for på den måde at understrege at Guds rige, magt og ære hænger sammen med og kommer ud af de andre dele af bønnen. 
Ved “For dit er riget …” pegede jeg på kongekronen og dermed “Ske din vilje”.
“For dit er riget … “
Ved “… og magten” pegede jeg på jordkloden og dermed på “… som i himlen således også på jorden.” For Guds magt dækker jo netop både jorden og himlen. 
Ved at pege på symbolet fra “Ske din vilje” forsøger jeg, at understrege at ved at gøre 
Guds vilje er vi med til at give Gud magten.
Og endelig ved ” … og æren i evighed.” spredte jeg fingrene og bevægede hånden i en bevægelse som for at pege på det hele. For den største ære vi kan vise Gud må være ved at leve efter hans vilje, tilgive andre, tage imod hans tilgivelse, stole på at han giver os det, vi har brug for og ved at sætte vores lid til, at korset beskytter os mod alt ondt. 
“… og æren i evighed.” Fadervor med symboler afsluttes.
Herefter havde vi en lille runde med samtale om, hvilken del af bønnen, som mon var den vigtigste? Og hvilken del af bønnen, som mon handlede om hvert af børnene. 
Især den sidste del af vores undring var stor – det var nogle tænksomme og dybe svar, som kom frem. Én synes, det var brødet, der handlede om ham. En anden synes, det var jordkloden, der handlede om hende. En tredje synes, det var kongekronen, der var den vigtigste del.
Har du forslag til forbedringer af symbolerne vil jeg rigtig gerne høre det. Og har du selv prøvet at lave fadervor med symboler, så fortæl det endelig! Måske kan du bruge de steder, hvor jeg har fundet inspiration: 
Jeg brugte hovedsageligt All Play on Sunday 
Men også Barnabas in Churches havde nogle gode ting om Fadervor med symboler. 
Endelig kiggede jeg også på den udgave Spiritual Child havde lavet. 

, , , ,

Traktor Tom er altså bare legetøj

Det er en kendt sag, at børns udsagn kan give anledning til både grin og eftertanke. Blandingen af indsigt, konkret forståelse og et begrænset ordforråd kan give de utroligste bemærkninger og pudsige udsagn.

I den sidste uge har jeg lagt mærke til, at børn nogle gange har en evne til at skrælle lag af en samtale, som voksne gerne vil lægge ind over den.

Det ene eksempel foregik i børnehavens garderobe:
Den voksne lyner lynlåsen på barnets flyverdragt og siger: “Sådan, min skat”
Barnet svarer prompte og sikkert: “Nej, ikke skat.”
Voksen: “Nå, er du ikke en skat?”
Barnet, stadig lige sikker og konstaterende: “Jeg er ikke skat, jeg er V…!”

Det andet var ved gudstjenesten i formiddags, hvor børnene talte med præsten, som de altid gør, før de går ud til børnekirke:
Præst: “Hvor er det dejligt at se jer! Og jeg kan se, vi er ekstra mange i dag – er det ikke Traktor Tom og Ræs, du har med der?” siger præsten, og peger på de biler en af drengene har taget med.
Drengen: “Det er altså bare legetøj!”

Det er ikke altid børn og voksne taler samme sprog. Nogle gange er det, fordi barnet endnu ikke kender alle nuancer i det fælles sprog.

Men jeg kan ikke lade være med at undre mig over, om det mon også er fordi børnene i virkeligheden ofte er tilfredse med tingene som de er – hverken mere eller mindre, mens vi voksne gerne vil fylde ord, forklaringer, stemninger på?

Jeg ved det ikke. Har du mon oplevet lignende samtaler?

, , , ,

1 års fødselsdag

I søndags fejrede Klub Børnekirke 1 års fødselsdag i Metodistkirken i Vejle, hvor jeg kommer sammen med min familie. Jeg er en af lederne i børnekirken, og har været med til at starte Klub Børnekirke. 

Der har været børnekirke i mange år samtidig med gudstjenesten, sådan at børnene kunne opleve kirken på deres egne præmisser. Sidste år besluttede vi, at gøre det anderledes med håber om, at Klub Børnekirke kunne være med til at gøre kirken mere nærværende for børnene. Det gør vi bl.a. ved at sende invitationer direkte til børnene med posten, så de også føler sig inviterede og velkomne. 

I søndags fejrede vi så 1 års fødselsdag for Klub Børnekirke – og ingen fødselsdag uden fine invitationer, flag ved døren, kage og gaver. For at gøre det ekstra festligt for børnene havde vi lagt “den røde løber” ud, så den førte fra indgangshallen direkte ind i børnekirken. I praksis er det den gamle løber fra kirkerummet – men den gør sig fint som løber!

Jeg elsker at være med i børnekirken – her er utøjlet begejstring, oprigtige udbrud og dybtfølte spørgsmål. Der var én, der havde kæmpet mod hoste og feber hele ugen, for hun ville SÅ gerne være med til fødselsdag. Det er ikke til at stå for! Når det så ovenikøbet bliver ledsaget af jubel i hele kroppen, bliver jeg glad.

Der var gaver til alle børnene – en lille pose med nogle flag, en ballon og et får med en lille mark. Inden vi delte gaverne ud fortalte jeg, hvordan Jesus forklarede, hvem han er, ved at kalde sig selv den gode hyrde. Jeg gjorde det i store træk ud fra Godly Play manuskriptet, dog med får som dem børnene også fik. På den måde håber jeg, de fik et stykke af historien med hjem. 

Fortællingen er en blanding af Jesus’ lignelser om den gode hyrde, fåret, der væk og af salme 23. Da et af de tre små får bliver væk udbryder et af børnene med forbavselse: “Hvor er det sidste får?!” Og et par af de andre skyndte sig at pege på det, og forsikre ham om, at det altså ikke var rigtigt væk.

Det er meget at gøre ud af en formiddag for 11 børn (+ de, der var inviteret, men ikke kunne). Men det er herligt – det giver glæde både til os, der gør det, og til dem, der tager imod. Og hvem kan ikke lide at blive vist, at man betyder noget?

,

Prinsessefest

Åh, så blev det endelig lørdag d. 31. januar. Suk. I flere uger er der blevet talt ned. Der var nemlig inviteret til prinsessefest i kirken, for at rejse penge til renovering og ombygning af lokalerne. Piger og kvinder i (næsten) alle aldre var mødt op i tyl, tiaraer, høje hæle og håndtaske, med organza, glimmer og glitter i næsten urimelige mængder.

Alle blev ved indgangen mødt af lakajerne, som tog imod betaling og viste ind i “garderobe salen”, inden prinsesserne i balsalen fik en glas velkomst drink. (Og læg lige mærke til den røde løber!)

Mange alvorlige og højtidelige så pige øjne så beundrende rundt på alle de andre prinsesser, der var mødt op i deres største og smukkeste skrud.
Alle havde mulighed for at blive sminket, få lagt neglelak, designe sko og teste deres viden om prinsesser eller prøve hvorvidt de nu var rigtige prinsesser og kunne finde ærten under en tyk dyne. Der blev danset, sunget og leget med balloner, inden de fantastiske kager blev spist. (Og det er faktisk ikke en konditor, der stod bag slots-kagen, selvom det ser sådan ud!)
Og sidst, men ikke mindst, sagde vi farvel ved at minde hinanden om, at vi ikke bare leger for sjov: Vi er skam alle sammen kongebørn, for vores far i himlen er universets konge. Så vi er faktisk en slags prinsesse. Også når vi “bare” har comboybukser på til dagligt.

(Vi fik samlet 2500 kr. ind.)