Dag tolv.
Ved I hvad der sker, når man bliver forælder til en dreng på 15 måneder? Man lærer lynhurtigt hvor ondt det gør at få tænder!! I den forbindelse har jeg også lært at også jeg besidder den refleks, der gør at mødre griber alt (alt!) der kommer ud af munden på deres barn…
I går var vi i Pretoria for at få dansk pas. Det skulle være så fint, og jeg ville virkelig gerne kunne vise billeder frem af ambassaden og os med pas, men de findes ikke på vores kamera – vi havde nemlig for travlt med opkast und so weiter…. De er nu søde på den danske ambassade i Sydafrika, vil jeg så dertil indskyde. Så
billedet med flagene er fra Impilo, som er den organisation, der formidler børn til AC børnehjælp fra Danmark.
I dag har vi været ved frisøren med Samuel – han er blevet klippet noget så grundigt. Og tog det rigtig godt. Det er første gang jeg har været i en frisørsalon,

hvor der på disken udover bogen med aftaler også lå en bibel 🙂
Derudover nyder vi varmen. I morgen er sidste dag på modsatte side af ækvator. Vi glæder os til at komme hjem. Til at sove i vores egne senge og til at byde Samuel Sipho velkommen hjem. Og så glæder vi os til at se dem, vi kender og holder af igen!
Fødselsdag
Tak for alle jeres fødselsdagshilsner
For første gang nogensinde har jeg holdt fødselsdag i ført sandaler. Aldrig før har jeg kunnet spise picnic udenfor eller plaske i en swimmingpool i anledningen af at blive et år ældre. Men nu har jeg! Hele eftermiddagen brugte vi i Joburg Zoo sammen med den anden familie, som vi har været sammen med de sidste halvanden uge. Og hvis dreng har været i samme plejefamilie som vores.
Nok er dyrene mere eller mindre de samme dyr s
om i så mange andre zoologiske haver, men det var flot at se dyrene i omgivelser og med træer, som passer til dem.

Samuel hyggede sig helt vildt. Dels havde vi hans elskede klapvogn med, og dels er han meget stolt over hans evner ud i gang… særligt op og ned af små trin og bakker. Så han har fået gået rigtig meget.
Til aften holdt Jane et mindre selskab med en traditionel Sydafrikansk braii (=grill). Der var dækket flot op i haven med fakler og store lysestager og masser af lækker mad.

Ikke nogen dårlig måde at fejre at man er til på!!
Adoptionsdag
I dag blev vi forældre “for real”. Det var i dag vi blev idømt et barn på livstid 🙂 Det var meget stort og rørende.

Efter frokost hos Durban childrens welfare tog Duncan, Samuel og jeg i Ushaka marine world – et STORT område med butikker og akvarier og shows med delfiner, sæler og pingviner. En tema udstilling med farlige dyr og et stort vandland. Og ikke mindst adgang til den meget fine strand ved Durban beach front.
Vi nød delfin showet sammen med Samuel. Og da han faldt i søvn, så Duncan og jeg fisk fra Sydafrika – det her er virkelig et smukt og frodigt land! En gang må vi tage herned med det ene formål at nyde det!
Samuel var meget optaget af hajerne. Og sammen fik vi dyppet fødderne i det store hav.
I morgen går turen til Johannesburg.

Samuel var meget optaget af hajerne. Og sammen fik vi dyppet fødderne i det store hav.
I morgen går turen til Johannesburg
land! En gang må vi tage herned med det ene formål at nyde det!


digogmigogvitro.dk
Anne Klitgaard Thompson
anne@digogmigogvitro.dk
Tlf. 24 25 45 24




