Idéer til at fejre fasten som familie

Tønderne har buldret – og forhåbentligt var de ikke alt for tomme! Vi har været til fastelavnsgudstjeneste, og det var som sædvanligt en fest. Det er især sjovt at flere voksne også kommer og er udklædte.
Min mand afslørede ved gudstjenesten, at han er den superseje mand, jeg vidste han var. (Selvom det vist ikke var pointen – det var en illustration på Jesu’ forvandling for øjnene af sine venner på bjerget.)
Fastelavnssøndag markerer, at fasten så småt er på vej. Tirsdag er “hvide tirsdag” – her hjemme hedder den pandekagedag efter den engelske tradition med at spise pandekager på denne dag. Og så går det løs op onsdag.
I vores menighed er der ikke tradition for at mødes askeonsdag og sammen starte fasten med askekors i panden. Hvilket jeg egentlig synes er en skam. Ikke desto mindre starter fasten på onsdag. For mit vedkommende betyder det, at jeg skal til at sidde stille….
Jep. Jeg skal sidde stille en lille smule hver dag gennem fastens 40 dage. Derudover skal jeg øve mig i at holde sabbat. Jeg vil læse “Det sker når du hviler” fra Boedal, og en bog på engelsk, som hedder “Mudhouse Sabbath”.
Og det er jo alt sammen meget godt selv at gøre noget. Men hvordan lærer man så glæden ved en praksis fra sig? Oven i købet en praksis som faste, der er forbundet med så meget glæde? Jeg er i hvert fald én af dem, der ser frem til fastens fordybelse.
Den idé vi indtil videre er kommet frem til at ville benytte os af herhjemme er en uge uden kød til aftensmaden – de penge, vi så sparer skal gå til et formål, som vi sammen beslutter os for.
Andre idéer kunne være:
  •  at være sammen om at deltage i rethinkchurch‘s billed-udfordring.
  • at bede bordbøn før hvert måltid, hvis man ikke ellers er vant til det.
  • at bruge pengene på fredagsslik til at gøre en anden glad med.
  • at spille spil sammen istedet for at se fjernsyn.
  • at læse Markus evangeliet hver dag og læse det hele inden påske.
  • at blive indsamlere for Folkekirkens Nødhjælp d. 8. marts.
Har du nogen erfaringer eller idéer med at fejre eller markere fasten som familie? Alle råd og idéer er velkomne – det ville være spændende at få et dybere kendskab til, hvordan det kan gøres!

 

, , ,

Drama til det sidste: Hellig Tre Konger

Selvom det er lidt sent at dele idéer og links om Hellig Tre Konger gør jeg det alligevel. For selvom julen er ovre med Hellig Tre Konger er det en del af historien om Jesu fødsel, som er dramatisk, og som måske særligt af den grund har godt af at blive fortalt og reflekteret over.
(Du kan finde historien i Matthæus evangeliet kap. 2. Brug  evt. på bibelen online.)

I krybbespil er de vise mænds del af historien ved Jesu’ fødsel ofte fortalt alene med en stjerne og tre vise mænd – men deres historie gemmer meget mere end det. De vise mænd (Bibelen siger ikke noget om, hvor mange de var) kom, fordi de havde set en stjerne gå op på himlen, som fortalte dem, at en stor konge var født. De følger den, men går op på kongeslottet til Herodes i Jerusalem, fordi de fejlagtigt tror, der er tale om en “almindelig” kongesøn. Det får fatale konsekvenser.

male ark
Maleark med de tre vise mænd, der følger stjernen.

Kong Herodes var en mistroisk mand, som forfærdes ved tanken om en rival til hans og hans sønners trone. (Hans søn efterfølger ham faktisk på tronen). Men Herodes er også snu, så han får sine egne vismænd til at hjælpe de vise mænd med at regne ud, hvor dette kongebarn kan være født, og så fortæller han dem, at han selv er interesseret i at vise kongebarnet sin respekt, så vil de ikke være venlige at komme tilbage og fortælle ham, når de har fundet barnet? Vismændende takker og drager afsted for at finde barnet i Betlehem. Her finder de ham, og de giver ham deres gaver af guld, røgelse og myrra.

Her slutter mange historier om Jesu fødsel.
Og gid, det var så vel.

Men nej. I drømme får de vise mænd en advarsel om ikke at drage tilbage til kong Herodes. De tager derfor ikke tilbage til slottet, men rejser direkte hjem. Samtidig får Josef i drømme besøg af en engel, som advarer ham om, at der er nogen, der stræber barnet efter livet, og at han derfor må flygte med det samme sammen med Maria. Josef rejser sig mens det endnu er nat og flygter med sin lille familie til Egypten.

 

Kamel af æggebakker – kreativ aktivitet til de tre vise mænd

På slottet sidder kong Herodes og venter skummelt på, at de vise mænd skal komme og fortælle ham præcis hvor, han kan finde kongebarnet. Men der kommer ingen vismænd.
Kong Herodes bliver rasende. For han havde ikke tænkt sig at give barnet gaver. Han havde tænkt sig at slå barnet ihjel. Da han nu ikke ved, hvilket barn, der er kongebarnet, men ved, at det blev født i Betlehem giver han sine soldater besked om, at de i Betlehem skal drage ud og slå alle børn af hankøn på to år og derunder ihjel.

Det er meningsløst, rædselsfuldt og præcis lige så grufuldt som det, vi kan læse i aviserne i dag.

Skal børn have den slags historier at vide? Nogen vil sige nej, for det er en historie, som er fyldt med ting, det kan være svært – også som voksen – at forlige sig med. Af den grund siger jeg at ja, det skal børn også vide. For det første er dramaet med til at fange, for det andet er det en del af historien, for det tredje ved børn godt, at frygtelige ting sker. I hvert fald når de når skolealderen.

Børn må gerne vide, at det gode provokerer det ondes respons. De oplever det måske i skolegården eller hører de voksne tale om det, og at få mulighed for at tale om, er en gave vi skal give vores børn.
Som voksen kan det kræve mod at tage fat i sådan en historie, for vi vil så gerne have de “rigtige” svar – men overfor livets frygteligheder er der ingen af os, der har lette svar. Vi behøver heller ikke at have det. Det er okay at formulerer sig med “jeg tror…” eller spørge “hvad tror I?” eller endda sige “Jeg forstår det heller ikke.”

For større børn kan historien om konsekvenserne ved de vise mænds besøg hos kong Herodes måske bruges til samtale om, hvordan vi heller ikke altid kan gennemskue konsekvenserne af vores handlinger. Eller at gode handlinger nogle gange medfører andre konsekvenser, som ikke er lige meget. At Jesus blev født kostede andre små børn livet, fordi en konge frygtede for sin magt. Det var frygteligt, og alligevel har Gud også de børn og forældre i sine hænder, og Jesus kom for at den magt, mennesker som Herodes kan have over verden ikke skal være det, der har det sidste ord.

Også i julen er der drama til det sidste. Men sådan er det vel i grunden med alle historier, der er værd at fortælle?

Links til flere maleark og aktiviteter:
Daily Coloringpages
Free Fun Christmas

Idéer og materialer til helligtrekonger samlet på Pinterest

 

Antiklimaks efter julen: Det gode er allerede på vej. Om at øve sig i forventningens glæde.

Juleferien er ovre, og selvom julen først slutter officielt med Helligtrekonger d. 6. januar, så er metaltrætheden så småt sat ind også de steder, hvor julepynten ikke for længst er pillet ned. Det er så let at blive nedtrykt eller træt af alt det gode, der er ovre. Og glemme det gode, som er på vej til os.

Der er sikkert ikke noget at sige til det – forventningens glæde er skruet max op til julen. Mange børn har været i hyper-mode i største delen af en måned, og juleferien er ikke altid så afslappende, som man kunne ønske sig med familie-tamtam, besøg og mange dage hjemme.

Vi er trætte, mætte af indtryk og bliver let blændet af al den glimmer og flitterstads, vi har omgivet os med: Alt lyset og glæden bliver pakket ned i kasser og sat til side til næste år – tilbage er januars grå  virkelighed.

Meen måske er det ikke hele virkeligheden?

Jeg faldt over en rigtig fin Alfons Åberg bog, som rigtig flot forklarer, at det gode altid er i vente. Den hedder “Lykkelige Alfons”.

Det sjove er nemlig allerede begyndt – også selvom Alfons og hans farmor endnu ikke ved det.  Hvad godt venter mon på dig?

Alfons Åberg har samme udfordring, da julen skal pakkes sammen: Hvor er det trist og kedeligt. Han og far sidder rigtigt og dyrker deres tristhed, og snakker sammen om, hvor trælst det er, at julen nu er ovre. Men farmor er i godt humør. Hun synes, det er fremragende, at de keder sig – for så kan de rigtig være klar til at tage imod det næste gode, der kommer!
De tre sætter sig med kaffen og snakker sammen om, hvad de glæder sig til. Men tænk, “Der er nemlig allerede begyndt at ske noget sjovt!”

Den sætning kan jeg godt lide: “Der er nemlig allerede begyndt at ske noget sjov”. For sådan er det jo – alting skal forberedes, og vi kan ikke se det, der spirer under jorden.

Advent – tiden op til jul – og julen i sig selv er en øvelse i at være klar til at tage imod glæden. Det er en øvelse i forventning, der kulminerer i at få ønsker opfyldt.

Det kan føles som et antiklimaks, at forventningen er blevet mødt, og ønskerne er blevet til virkelighed.

Når forventning bliver til virkelighed kan det føles som antiklimaks. Men det gode venter på os – også selvom vi ikke kan se det endnu.

Men det betyder jo ikke, at al glæde så er opbrugt eller færdig. Tværtimod: Nu er vi klar til at opbygge nye forventninger og forme nye ønsker. Ikke nødvendigvis i materiel forstand. Hvad mon den næste glade begivenhed er for dig? Hvad mon dine børn nu ser frem til – fastelavn, en fødselsdag, vinterferien?
Der er altid noget at glæde sig til – der er altid godt på vej. Vi ved det ikke altid, og det er derfor, vi har brug for at øve os i det sammen. At Jesus blev født ind i verden betyder, at vi nu kan finde ham også her, hvor vi bor.

De første dage tilbage i hverdagen kunne måske være en god anledning til en samtale enten derhjemme eller i børnekirken om, hvad der mon er at glæde sig til efter julen? Hvad godt er der mon gemt om hjørnet til os?
Vi trænger altid til at have håb og forventninger – måske især i januar.

Jeg glæder mig til fastelavnsboller, sprøde tulipaner, dampende the-kopper og og og …

Kaj Munk citat om at være helgen

Nu skal I ikke tro jeg synes, jeg selv er en helgen- i hvert fald ikke i den negative betydning af ordet. Og slet ikke i den katolske forståelse af ordet. Jeg er langt fra perfekt. Men den 1. november er det Alle Helgen og jeg sidder og laver prædiken til på søndag (for første gang i mange måneder og det er dejligt) og bliver så mindet om at alle, der tror at Jesus er Guds søn, er “hellige”. Men ikke af egen bedrift. Og det bliver tydeligere når jeg så læser oversættelsen på nudansk i “Den Nye Aftale”. Der står nemlig at vi er “de heldige” (Matthæus 5:1-6) Og heldig det er man jo fordi man er … heldig. Så jeg tør godt citerer Kaj Munk:
“At være helgen er at leve sådan, at livet bliver dyrebart for andre og det gode i dem styrkes.” Sådan vil jeg gerne være hellig!

Påskehaven

Hvad gør I ud af påsken hjemme hos dig? Jeg ville så gerne, at påsken får opmærksomhed, smag og følelse af at være en stor højtid, så jeg har i flere år ledt efter måder, at markere det på. Efter vi har fået Samuel er det behov blevet større.
Julen er hypet rundt om os, så selvom vi lægger vægt på nogle andre ting end så mange andre, fordi vi fejrer Jesus’ fødselsdag og ikke julemanden, så har julen så meget opmærksomhed, at det ikke er svært at gøre den særlig.
Men hvad med påsken? Hvordan gør man den særlig? Der er selvfølgelig en perlerække af gudstjenester i kirken, men der hjemme hvor de store højtider også skal mærkes – hvordan kan man der gøre?
Jeg er faldet over traditionen med at lave en påskehave. Første gang jeg så den var hos A Holy Experience. Idéen er, at en stor del af den kristne påske fandt sted i en have: Jesus bad i Getsemane, og her blev han taget til fange. Han fik sin grav i en have, og derfor var det også her, opstandelsen fandt sted, ligesom det var i haven at kvinderne opdagede den tomme grav og Maria Magdalena første gang så Jesus som opstanden.
Idéen er så, at lave en lille have med en grav, en sten, og hvad man nu ellers synes, hører sig til. Fælles for de haver, jeg har fundet, er, at her er noget levende, et lys og gerne en sti hen til graven.
A Holy Experience laver sin have med levende planter, hun køber færdige, og som børnene så hjælper med at placere. De finder også sten sammen.
Sun Hats & Wellie Boots laver haven med tre kors og jord, hvor hun sår små frø sammen med sine børn.
Contended Sparrow har også lavet en have med købte planter, og har fået børnene til at hjælpe med at fylde jord op og sætte planterne og graven på plads.
Kristen på We are That Family har en rigtig fin beskrivelse af, hvordan hendes familie laver deres påskehave – eller faktisk flere haver, eftersom hendes børn ville lave hver deres.

Det er første gang i år jeg laver en påskehave. Og jeg skriver med vilje “jeg” – Samuels interesse kunne lægge på et meget lille sted.
Til gengæld oplevede jeg det, som en vældig andagtsfuld ting at lave en lille have som ramme for påsken.

Jeg har valgt jord og frø fra i år. Symbolikken i jorden og de små frø, der spirer, er rigtig flot. Men af praktiske hensyn blev det et stykke grønt filt. Der var muligvis ikke får i hverken Getsamene eller i nærheden af Jesus’ grav, men jeg har fået fåret her af en veninde, og jeg synes, det passer godt på påskens symbolik på rigtig mange måder.

Jeg havde også en lille flakon, som mindede mig om, da Maria Magdalenas kærlighed blev udtrykt med olie og tårer. Den virkede også passende. Efter billederne er taget er et lille kors kommet til.

Pynter du særligt op til påske?